Lars Bo Svendsen

Relevant kursus:Kliniske sygdomsenheder

Semesterbrug: 6. sem. BA og kandidaten

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sprog: Dansk

Sideantal: 648

Udgave: 3

Udgivet: 2011

ISBN nr.: 9788717041271

Kirurgisk kompendium kittelbog (også kendt som svenskerbogen, grundet sit valg af omslagsfarver) er i bund og grund en supplerende bog. 

I denne rolle tager bogen funktion som læsning, du altid kan have med i lommen. I praksis finder man dog sjældent mulighed for at benytte denne funktion i klinikken. Ofte vil din tid være taget af andre bøger, såsom Praktisk procedure- og diagnoseguide, Subjektivt og Objektivt eller Klinikbogen. Så selvom bogen er god, passer den bare ikke ind.

Derimod rammer den et andet segment: Kirurgisk kompendium kittelbog er, sjovt nok, den korte version af kirurgisk kompendium… som ikke publiceres længere. Dette betyder dog, at indholdet er på et ret højt niveau. For den studerende, som blot er interesseret i kortfattede detaljer uden for meget snak, vil Kirurgisk kompendium kittelbog kunne benyttes som enkeltstående bog til de kirurgiske fag. Dog skal man være klar over, at mængden af illustrationer selvfølgelig er væsentlig lavere end i en bog som FADL’s Kirurgi. Når det er sagt, kan man stadig finde en del skematiske tegninger i Kirurgisk kompedium kittelbog. Derudover skal man være klar over at bogen bestemt forventer, at man enten kender til mange af fagbegreberne, eller er villig til at slå dem op. 

Kort sagt: er man typen, som foretrækker at benytte én bog til sin læsning, er Kirurgisk kompendium kittelbog næppe det rette valg. Kan man derimod godt lide den kortfattede stil, hvor man ofte selv skal søge forklaring på fagbegreber (som heller ikke altid forklares i større bøger), er denne bog måske det rette valg.

 

Bedømmelse

Layout

Pædagogik

Detaljegrad