Olaf B. Poulson, Flemming Gjerris, Per Soelberg Sørensen, Gunhild Waldemar, Jens Christian Hedemann Sørensen, Finn Sellebjerg

Relevante kurser: Klinisk kursus i neurologi og neurokirurgi

Semesterbrug: 4. semester KA

Forlag: FADL’s Forlag

Sprog: Dansk

Sideantal: 760 sider

Udgave: 7. udgave

Udgivet: 2019

ISBN-nr.: 9878793590748

40 år – syv udgaver! Neurologiens bibel Klinisk neurologi og neurokirurgi er klar i ny udgave, så den passer ind sammen med resten af FADL’s serie af studierelevante bøger. For mange studerende ligger neuroanatomi og -fysiologi langt tilbage og nogle vil endda have fået amnesi for det halvanden måned lange kursus efter at være blevet dræbt af Bevægeapparatet.

Bogen har gennemgået større revisioner gennem tiden, og denne gang er ingen undtagelse. Moppedrengen er blevet opdateret med den nyeste viden samt billeder i bedste kvalitet. Derudover er bogen blevet suppleret med afsluttende testspørgsmål samt cases til de enkelte kapitler, hvilket gør oplæsning med bogen særdeles velegnet.

Som tidligere udgaver er bogen opdelt i en generel introduktion til det kliniske neurologiske arbejde samt en mere sygdomsrelateret del. Indledningsvis lægges der stor vægt på den neurologiske undersøgelse, som alle medicinstuderende skal kunne beherske efter 10. semester – brug det gode neurologiske journalkoncept som medfølger – sweet.

Hvis du er en af de studerende, som kan nikke genkendende ja til mange af symptomerne fra kapitel 10 om Bevidsthedssvækkelse og bevidstløshed, og derfor ikke kan huske meget fra fysiologitimerne på det mørke 3. semester, skal du ikke fortvivle. Bogen er suppleret med mange anatomiske og fysiologiske tegninger og figurer. For at gøre gensynets glæde størst kommer mange af dem fra den elskede Moos-Møller Basal Neuroanatomi.

Hvis man ikke ønsker at dykke ned i de nyeste spidsfindigheder inden for de neurologiske specialer og det nye lækre layout, kan man sagtens klare sig med 6. udgaver, da man først og fremmest bliver bedømt på klinisk undersøgelsesteknik og -tankegang.

Bedømmelse

Layout

Pædagogik

Detaljegrad