Skal man have et studiejob?
Det korte svar er et rungende N-E-J! Det mere nuancerede svar er: Måske, hvis det giver mening for dig. Uden at kende de præcise tal, tør vi godt sige, at de fleste medicinstuderende har et eller flere studiejobs – og hvorfor så det?
Årsagerne til at tage et studiejob kan være mange:
• Det er lækkert (og for de fleste nødvendigt) med lidt ekstra gryn på kistebunden
• Det ser godt ud på CV’et – (Se “Frivilligt arbejde” for en diskussion af CV)
• Du lærer noget, du senere kan bruge som læge
• Du lærer noget, som har værdi i sig selv
• Du får tilbudt kurser, har gode kolleger etc.
Der er ingen rigtig/forkert motivation for at vælge et givent studiejob. Du kan sagtens blive en god læge uden at have haft 10 forskellige mere eller mindre relevante studiejobs. Et studiejob skal give nogle gryn, være lærerigt, ikke tage al din tid og gerne sjovt og udfordrende. Lad være med at tage et job du hader, fordi du tror du-død-og-pine-mig-skal – det skal du ikke!
Hvilke studiejobs kan jeg få og hvornår på studiet?
Hvor finder jeg studiejobs?
Mange jobs går fra mund til mund. Der bliver dog ofte opslået jobs i MOK samt i facebookgruppen KU Medicin Jobbank.
Se mere nedenfor.

Træner i fritidsklub/tjener/eventpige/whatever
Har du en fritidsinteresse, hvor du har mulighed for at være træner, eller har du i forvejen et job som tjener, på en kaffebar eller lignende, som du er glad for? Så hold fast i det. Mange studerende er forhippede på, at deres studiejob skal være relevant, underforstået at det skal kunne skrives på CV’et og give dem et forspring til en karrieresamtale om 5-6-7 år, eller hvornår de nu når dertil. Idéen er ikke dum – men spørgsmålet er, hvor højt det til den tid egentlig vægtes, om du i en alder af 18-19-20 år var tjener eller sygeplejevikar.

Sygeplejevikar
Det første studierelaterede studiejob, man som medicinstuderende bliver præsenteret for, er sygeplejevikar også kaldet SPV eller fast vagt ved FADL’s vagtbureau. Mange studerende vælger at tage sygeplejevikarkurset ved FADL’s vagtbureau på første eller andet semester.
Af fordele ved jobbet kan nævnes, at man får kendskab til arbejdsgangen på hospitalerne, lønnen er god, og du kan selv planlægge, hvornår du tager vagter, og om du vil arbejde dag, aften eller nat. Ulemperne ved jobbet kan være, at det ikke altid er det mest stimulerende at sidde fast vagt på en deprimeret, selvmordstruet patient, eller lytte til delirøse fru Hansen, som hvert 5. minut spørger hvad klokken er, og hvem du skulle forestille at være samt at transporttiden kan være lang til visse hospitaler.
Bottom line: Det er en rigtig god jobmulighed, som mange vælger at tage. Så mange gør det, at man som nystartet studerende næsten føler, man skal gøre det. Det behøver du ikke. Det er en god jobmulighed, men bestemt ikke den eneste. En lækker bonus er, at du kommer til at forstå en del flere revy-sketches, da der kan ske lidt af hvert på en FADL-vagt.

Handikaphjælper
At være handikaphjælper kan være et rigtig godt job at starte ud med, hvis man gerne vil forsøge sig i retning af såkaldt studierelevant arbejde. Man kan både arbejde på et bosted for eksempelvis senhjerneskadede, fysisk handikappede etc., og derudover kan man være privat handikaphjælper i en borgers hjem. Bosteder og rehabiliteringscentre drives af kommunen og ligger over hele Københavns kommune – tjek det ud på kommunens hjemmeside. Det er meget forskelligt fra sted til sted (eller fra borger til borger), hvad jobbet indebærer. Det kan både være personlig pleje (à la SPV-vagter) og socialt og pædagogisk arbejde. Begge dele kan give rigtig god erfaring i at arbejde med mennesker, som du jo uomtvisteligt kommer til som læge. Derudover kan det være et godt springbræt til senere studiejobs med kontakt med mennesker. Hvor
finder du så disse jobs? Jo, der findes af og til opslag i MOK fra privatpersoner, som søger en hjælper til sig selv eller én af deres pårørende. Derudover kan du kigge på Bruger-hjælper-formidlingen og lignende hjemmesider, hvor firmaer står for at formidle kontakten mellem arbejdssøgende og borgere med et handikap.

Praksisassistent eller lægesekretær i lægepraksis
Gennem SAMS – Studerendes Almen Medicinske Selskab – kan du finde jobs som sekretær/praksisassistent i en almen lægepraksis. Du kan også finde jobs via FADL’s hjemmeside på diverse hold og i lægepraksis. Her går arbejdet oftest ud på at tage blodprøver, måle blodtryk, vaccinere, pode i hals, og lignende praktiske opgaver. De kræver dog ofte, at du er på 6. semester, men visse steder søger helt ned til starten af bacheloren.

Underviser på medicinstudiet
Man kan ansættes som undervisningsassistent på flere forskellige kurser på bacheloren. Fælles for dem alle er, at man tildeles et hold og formidler SAU undervisningen. Hvis man har faglige interesser (anatomi, mave-tarm-fysiologi, respirationsfysiologi etc.), er det en glimrende måde at kombinere interesse og arbejde. Man ender med at blive en baws inden for det felt, som man underviser i. Som undervisningsassistent tjener man godt med skejser, men vær opmærksom på, at der sættes høje faglige krav.
Ansættelse kræver ofte, at du selv har fået god en karakter i det fag, som du ønsker at undervise i. Man ansættes typisk først efter bestået 5. semester af sin bachelor. Det er desuden forholdsvis eftertragtede stillinger. Vær opmærksom på jobopslag i MOK.

CAMES – Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation  (i daglig tale CAMES).
CAMES varetager undervisning af medicinstuderende fra 6. bachelorsemester og helt op til 12. semester i kliniske færdigheder og procedurer. En stor del af denne undervisning varetages af studenteransatte undervisere. Kurserne indbefatter eksempelvis basale kliniske færdigheder, genoplivning, de medicinske interviews, ledundersøgelse, klinisk ultralydundersøgelse osv. Studentermedhjælpere medvirker også til at drive Simulationscenter Rigshospitalet, som er et af de største simulationscentre i verden. Her skal man assistere alle fra medicinstuderende til speciallæger, der kommer og træner deres færdigheder. Undervisningsjob er oftest i høj kurs, og dette er ingen undtagelse. Job som studentermedhjælper på CAMES slås op ca. en gang årligt, og er meget søgte. Der ansættes typisk ca. en håndfuld medicinstuderende i slutningen af bachelordelen hver gang, der er ansættelsesrunde. Man bliver grundigt oplært i de kurser, som man skal undervise i – og får derfor selv gode skills med sig i bagagen. Vær opmærksom på jobopslag i MOK og i facebookgruppen KU Medicin Jobbank.

Tutor
Der ansættes hvert år cirka 13 tutorer på medicinstudiet – en tutor pr. nystartet medicinhold. Vær opmærksom på jobopslag i MOK. Man er ansat for halvandet år af gangen. Som tutor er man ansvarlig for at hjælpe de nystartede studerende godt i gang og dele ud af sine og medstuderendes gode og dårlige erfaringer. Det er et sjovt og udfordrende job. Første halvår har man et 1. semesters hold, andet halvår har man så et nyt 1. semesters hold (vinterstarterne) og sit nu 2. semesters hold og i tredje halvår har man kun et 2. semesters hold. Oven i tiden med holdene mødes man internt i tutorgruppen, typisk én gang hver måned. Man afholder også basisgruppebazar hvert semester i samarbejde med IMCC og arranger semesterstartsfest for de nye.

Stikker/EKG tager
FADL har en række hold, der er tilknyttet fast til diverse klinisk biokemiske afdelinger på hospitaler i RegionH. Man er typisk ansat til at tage blodprøver og EKG’er i et ambulatorium eller ude på hospitalsafsnittene. Der kan herudover forekomme andet bioanalytiker arbejde som at sætte blodprøver på analyseapparater mm. Man dækker typisk 4-5 vagter samt 1-2 bagvagter hver måned. Der er intet semesterkrav, men det er ofte en betingelse for ansættelse, at man har omkring 300 SPV-timer. At være på et stikker/EKG-hold giver god rutine i at tage blodprøver og EKG’er , og man har samtidig en god mulighed for at opbygge et vist overblik, i for- hold til hvilke blodanalyser der kan laves. Desuden ser man en masse EKGer og kan få en vis rutine i at kigge på disse – man er dog typisk ikke ansat til at tolke på EKGerne.
At være tilknyttet et hold giver en fast arbejdsplads og faste kollegaer og sidst men ikke mindst en rigtig god mulighed for at få en masse nye venner på tværs af semestre.

Lægevikar
Jobbet som lægevikar er selvsagt ikke det første job man søger, når man starter på medicinstudiet – men det kan være godt at vide hvilke muligheder der er senere på studiet. Tidligere tog mange studerende på kandidatdelen (bestået 8. semester) et fuldtidsvikariat af måneders varighed på et hospital, men efter fremdriftsreformens indtog er orlovsmulighederne begrænsede. Til gengæld er mange afdelinger begyndt at have faste lægevikarhold, hvor man typisk har en vagt om ugen, således at man kan arbejde ved siden af studiet. Eksempler er forvagtsfunktion i psykiatrisk/somatisk akutmodtagelse og præ-operativ journaloptagelse på kirurgiske afdelinger.

Operationsassistent
Visse kirurgiske afdelinger har medicinstuderende ansat til at assistere ved operationer, hvilket typisk betyder at man hjælper den opererende læge med at holde operationsfeltet frit.

Studievejleder
Studie- og karrierevejledningen på SUND har – udover AC-vejledere (færdiguddannede, fuldtidsansatte studievejledere) – også studerende ansat. Som studenteransat studievejleder er du både med til at holde åbent i drop-in-vejledningen, som er åben faste tidspunkter på ugen, ligesom du kan bookes til individuelle samtaler. Henvendelserne kan handle om alt fra faglige problemstillinger og planlægning af
studieforløb til håndtering af stress. Der slås stillinger op ved behov. Ofte vil det være inden for et bestemt område af SUNDs uddannelser, at der mangler en studievejleder, hvorfor det selvfølgelig i disse tilfælde vil give god mening, hvis du læser/kender til lige præcis den uddannelse, de gerne vil kunne vejlede om.

Forskningsassistent
Laboratorier og forskningsafdelinger har i stort omfang studerende ansat som skolarstipendiater (forskningsårsstuderende), hvor man er ansat 6-12 måneder til en fast løn på 10.000 kr. om måneden. Dette er en rigtig god mulighed, hvis man er interesseret i forskning. Mange afdelinger laver opslag i MOK med konkrete projekter, men man skal aldrig tøve med selv at tage kontakt til en afdeling og forhøre sig om mulighederne.
Udover fuldtidsansættelser kan man have studiejob, hvor man er tilknyttet et projekt og f.eks. laver patientundersøgelse en gang om ugen. Typisk får man ikke sit eget projekt, men de fleste afdelinger vil være glade for at involvere de studerende i det omfang det er muligt.