Studieteknik
Studieteknik
Studieteknik
Studieteknik et af de gode buzzwords, der kan få selv den mest robuste medicinstuderende til at tænke: “Griber jeg studiet rigtigt an – er min studieteknik helt forkert? Prøv lige at se sidedamen med alle hendes post its og overstregningstuscher, der kunne gøre en regnbue på LSD misundelig – jeg dumper helt sikkert den her eksamen!”
Lad os få det sagt til en start: Den studieteknik som fungerer for din sidemand/ medstuderende er ikke nødvendigvis den, som fungerer bedst for dig. Studieteknik er i høj grad individuel, og du må derfor prøve forskellige teknikker af.
Hvad er studieteknik?
Studieteknik, læsestil, angrebsplan, måden at gå til stoffet på – kært barn har mange navne. Begrebet studieteknik dækker over alt fra måden du læser på til, hvor du læser, hvornår du læser, hvad du læser efter, om du kommer til undervisning eller ej, om du terper selv eller med læsegruppe- eller makker, laver eksamenssæt, tegner eller reciterer stoffet mundtlig med videre. Vil det så sige, at der ikke findes dårlig studieteknik? Bestemt ikke. Der er rigeligt af ineffektive måder at arbejde på. Der er heldigvis mange gode råd at hente i det følgende. Det er generelle råd, som kan være til gavn for selv den garvede studerende. HUSK dog at vurdere om det fungerer for dig – god studieteknik er individuel.
Og så lige en vaccine: At få en god studieteknik er en proces. Ingen er mr. eller ms. Effectiveness når de begynder på medicin. Lærebøgerne er anderledes end i gymnaiset, undervisningsformen er anderledes, du får ikke lektier for (yay!), det hedder ansvar for egen læring og frit bogvalg.
Tag en dyb indånding og accepter, at du også må bruge noget tid og energi på at prøve forskellige studieteknikker af, inden du finder den studieteknik, som passer dig bedst.
Hvor skal jeg læse?
Det er helt op til dig. Du kan læse på Hovedbanegården, oppe i en af Tivolis forlystelser eller på en båd i det Caribiske øhav. Dog er nogle steder mere attraktive og lettere tilgængelige end andre og herunder er en liste over de klassiske steder at læse som medicinstuderende:
- Panums læsesal og grupperum
- Hjemme
- KUBNord
- Studenterhuset
- Andre biblioteker: Den Sorte Diamant, Hovedbiblioteket, etc.
- CBS, KUA, CSS, SCIENCE
- Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, Det Humanistiske Fakultetsbibliotek, Københavns Hovedbibliotek
Hvornår skal jeg læse og hvor længe?
Er du A- eller B-menneske? Der er nok lige så mange svar, som der er rigtige tidspunkter. Nogle sidder på læsesalen på kl. 08 sharp og er super effektive her. Andre arbejder bedst ud på de tidlige nattetimer som en anden slørugle. Prøv gerne forskellige tidspunkter for at finde det tidspunkt, som passer bedst til dig. Nogle studerende kan blive helt fortabt i stoffet og læse to timer i streg, andre foretrækker at læse i 45 min og holde en lille pause på 15 minutter, andre gør noget helt tredje. Det er en jungle, så prøv dig frem. Du må ikke blive forskrækket, hvis du kun når 10-20 sider i timen af cellebiologi, mens anatomi oftest tager en del længere tid at komme igennem.
Hvad skal jeg læse efter?
Vil du være sikker, kan du altid læse efter kursuslederens anbefalede bog. Kursuslederne har en dog en tendens til at anbefale den tungeste, mest omfattende og desværre ofte dyreste lærebog. Nogle pensumbøger er gode, mens andre er ikke papiret værd, de er trykt på. Se altid “Semesterbeskrivelser” fra Boganmelderne inden du køber en ny/brugt bog – måske nyeste udgave er nødvendig/unødvendig, måske der er et bedre alternativ for dig.
Der vil ofte være supplerende lærebøger du kan erhverve dig – kursuslederens anbefaling er ikke altid et “must have”. Man skal dog være opmærksom på, at disse altid pensumdækkende, hvorfor man kan blive overrasket til eksamen.
Der eksisterer et hav af notesamlinger online. Tjek for eksempel http://effimedicin.mono.net/ eller http://asmabashir.com/ med flere (se evt. http://boganmelderne-medicin.dk/panum/stud-med/links-og-facebooksider/). Vær opmærksom på at noter kan synes som en genvej, men der er højere risiko for fejl, da de er lavet af studerende og formentlig ikke tjekket igennem af andre. Endelig kan man finde rigtig gode videoer om alt fra cellelære, biofysik, farmakologi med videre på youtube. Se gode apps links etc. for forslag.
Noter på computer, i hånden, i bogen, på post-its eller slet ikke?
Der er mange måder at tage noter på. Nogle har det bedst med slet ikke at skrive noter, mens andre har flere noter, end der er sider opgivet som pensum. Prøv dig frem i forhold til, hvad der fungerer for dig. Men husk, at det ikke nødvendigvis er den bedste strategi at bruge samme notestrategi i forskellige fag – måske det bedre kan betale sig at tegne anatomien, måske sparer du tid ved at tage noter i fysiologi etc.
Skal jeg komme til al undervisning?
For mange er undervisningen også et socialt arrangement, hvor man mødes med sit hold, spiller bordtennis eller drikker kaffe i klubben mellem timerne. Den sociale dimension af undervisningen må derfor ikke glemmes. Det er også de færreste studerende, som vælger al undervisning fra.
Undervisningen er også et godt sted at finde ud af, hvem man svinger godt med og kunne være i læsegruppe med.
Uanset hvad du vælger, så sørg for at møde ind på Panum af og til og hæng ud med vennerne eller holdet – man kan sagtens læse op selv, men det er sjovere, hvis man har nogle at tage på læsesal med. Læsegrupper er ikke kun fagligt en god investering af din tid. Personligt kan den være en kæmpe støtte især i eksamensperioden, hvor du læser mere, end sjovt er. Et andet argument er, at man i en gruppe kan benytte sig af at man har forskellige stærke sider – én kan finde ud af regneopgaver, den anden er et histologi-geni.
SAU – StudenterAktiverende Undervisning
SAU er oftest meget udbytterigt. Der få studerende om en underviser, og man er sammen med sit vante hold. Men både undervisningsformen og -kvaliteten af undervisningen svinger meget fra underviser til underviser. Mange af kurserne har studenterundervisere, som tit giver et højt udbytte. SAU-shopping er sidste udvej, hvis ikke man har mulighed for at komme til sin egen undervisning. Hvis det skyldes, at underviseren ikke er optimal, så prøv at tale med underviseren – er der noget der kan gøre anderledes? De fleste undervisere går enormt meget op i at levere god undervisning – prøv først, om ikke I kan få det bedste ud af det, før du smutter over til et andet hold.
De uskrevne SAU-shopper-regler
- Du sætter dig som den sidste – det er ikke cool, du tager en plads fra holdet.
- Du skal ikke forstyrre holdets undervisning – stil dine spørgsmål efter timen.
KU er generelt ikke fan af, at folk SAU-shopper – men det sker alligevel. Tag ansvar for jeres holdundervisning og få det bedste ud af den.
Forelæsninger
Det er meget individuelt. Nogle studerende vælger konsekvent forelæsninger fra, mens andre kommer til alle eller nogle udvalgte. Prøv at tage til dem i starten af hvert semester og se hvad der fungerer for dig. Forelæsninger kan være pensumafgrænsende og introducere dig til emnerne – hvis du er notetypen, er det her, der er mulighed for gode noter, som er nemme at skrive videre på, når du læser om emnet i bogen inden SAU-undervisning.
Øvelser
De er ALTID obligatoriske. Det er en rigtig god ide at have forberedt sig. Hvis du ikke har skimmet øvelsesvejledningen, kan de få timer i laboratoriet føles meget lange, da du så ikke aner, hvad I har gang i. Desuden skal du højst sandsynligt læse mere op senere, hvis I skal skrive en rapport over forsøget.
Vigtigheden af motion, socialt samvær, kosthold, hobby m.m.
Du skal løbe en tur hver dag, leve af rawfood, spise sunde snacks og socialisere med minimum 10 mennesker om dagen for at trives! Det er gas! Du skal ikke noget som helst – du styrer selv! De fleste studerende har glæde af ikke at lave af junkfood, huske at få dyrket noget motion ind imellem og have nogle folk at snakke med om andet end cellens cytoskelet. Der er ingen gylden middelvej. Det er kun dig, som kan afgøre, om 10 kilometer i løbesko, gulerodskost og palæo, eller bagerens frøsnappere gør dig mere effektiv. Sørg for at få nogle afbræk i løbet af dagen!
Her kommer “Studieteknik Do’s and Dont’s”. Listen er dog ikke udtømmelig – men alt er måske ikke rigtig for dig. Det er en rettesnor ud fra andre studerendes erfaringer.
Vi anbefaler
- Lav eksamenssæt tidligt på semestret. Kig på dem tidligt, da det kan give et fingerpeg om niveauet og detaljegraden, der forventes til eksamen.
- Undgå at sidde ugen før eksamen og forsøge at nå alle eksamenssæt. Sæt gerne godt tid af til eksamenslæsningen Gå i gang med at lave eksamenssættene gerne en måned inden eksamen.
- Accepter, at ikke alle dage er egnede til læsning. Nogle dage kan man ikke læse mere end to timer. Snup en kop kaffe med vennerne, dyrk din hobby, tag en morfar.
- Planlæg realistisk, ellers kører man død i det. Start langsomt – step det op derfra.
- Accepter, at der er mindre tid til hobby etc. op mod eksamen – men der bør stadig være lidt plads til andet end bøger.
- Lad dig inspirere af dine medstuderende, ældre studerende etc. Men gør det IKKE for meget – sammenligning kan være en bitch…
Vi fraråder
- Fokuser IKKE for meget på detaljer – brug eksamenssæt, læringsmål og undervisning for at forstå, hvad der er vigtigt.
- Læs IKKE lærebøgerne fra A-Z. Tiden er knap, og pensum er som regel stort. Der står meget i selv den bedste lærebog. Det er ellers lækkert bare at sætte hjernen på autopilot og smadre siderne igennem hurtigst muligt – men det er desværre ikke den bedste måde at lære pensum på. Tag i stedet, og gør det klart hvilke kapitler, der er pensum.
- Brug IKKE samme studieteknik til forskellige fag og semestre. Hvad der virker til at lære respirationsfysiologi, er ikke nødvendigvis den bedste teknik til at lære anatomi.
- Følg IKKE alle råd til studieteknik på én gang. Vælg de råd ud, som du synes giver bedst mening for dig. Prøv dem af og se, om de fungerer for dig – det kan tage nogle semestre at komme igennem.
- Lyt IKKE ukritisk de andres råd. Medstuderendes råd kan være en stor hjælp, men de kan også være en bjørnetjeneste. Når nogle mener at have opfundet den perfekte studieteknik, så overvej først om det passer ind i dit liv.
TILLYKKE, du nåede hertil. Nu ved du en hel del om god studieteknik – men der er forskel på viden og handling. Fokuser lidt mindre på, hvad du læser og lidt mere på, hvordan du læser – den investering er guld værd på den lange bane.
X
God etikette på læsesalen
God etikette på læsesalen
Gulerødder
Gnask gnask… Gulerødder er en fremragende sund snack – bare ikke på læsesalen! Gør dine medstuderende en tjeneste og spis dem uden for læsesalen, eller lav en lækker gulerodssmoothie i stedet for.
Pas på dine dyrebare frugter! (tyveri på læsesalen)
Æbler kan du godt lade ligge på din plads, når du lige skal et smut i klubben efter kaffe eller på toilettet – men dine Apple-produkter og lignende skal du IKKE lade ligge fremme! Der har været en stigende tendens til, at studerende får stjålet deres ting på læsesalen og vandregangen. Gør det til en vane at lægge det i tasken eller bede en medstuderende holde øje med dine ting, mens du er væk. Hvis du oplever tyveri, skal du straks kontakte Panums vagter, som holder til ved Informationen. Skriv til MedicinerRådet, som kører kampagne for at forebygge tyveri, og som holder løbende kontakt til ledelsen på fakultetet angående denne problemstilling.
Picnic på læsesalen er ikke fedt
Slik, ikke-larmende snacks etc. er helt cool at fortære under læsningen – men din makrelmad med videre bør du spise uden for læsesalen. Det er ikke sikkert din sidemakker synes lugten af makrel og lyden af dig, der spiser, er det bedste miljø for effektiv læsning. Vis hensyn.
Er det fair du slår rødder?
Hvis du møder kl. 08 på læsesalen og finder et lækkert spot, så brug det, men lad vær med at spærre pladsen, hvis du har andre planer. Vi er mange studerende om relativt få læsepladser – især i eksamensperioden er der rift om pladserne. Vis god stil, og giv en anden pladsen, hvis du er væk i flere timer.