Myter på Panum
Myter på Panum
Myter på Panum: Sandt eller falsk?
#1 “Medicinstuderende er snobbede, egocentrerede overmennesker!”
Falsk. Hvert halvår starter ca. 300 nye medicinstuderende på KU. Det er klart, at der er sket en selektion i form af, at alle der er kommet ind har arbejdet hårdt for det, og alle må formodes at have en vis interesse for naturvidenskab og sundhed. Men der stopper de fleste ligheder så også. Medicinstuderende er vidt forskellige – der er ligheder ja, men det er naivt at tro, at alle medicinstuderende følger en eller anden stereotyp. Nogle studerende kan udefra ligne overmennesker. De engagerer sig med det samme i både HG (husgruppen i studenterklubben), IMCC, studenterpolitik og scorer høje karakterer. Det er givet, at nogle få procent af en årgang formår mere end andre – men for de resterende 98 procent handler det i allerhøjeste grad om, hvordan man prioriterer, om hvilke værdier man lever efter og hvad der i sidste ende gør én glad. Hvis ikke det gør dig glad at have to studiejobs, lave alt muligt frivilligt arbejde osv., så skal du ikke gøre det. Du bliver ikke glad af at prøve at leve op til en forestilling om det perfekte menneske. Gør det, som gør dig glad. Og husk på at det ydre, som vi ser, måske ikke er hele sandheden – måske det overmenneske du tror, du ser, i virkeligheden er mega stresset og slet ikke trives? Måske hen hellere ville slappe lidt af? Måske de gerne ville have det, som du har – lave mindre, have en sød kæreste og drikke en kop kaffe eller en øl med vennerne lidt oftere? Det er sandt, at medicinstudiet kan være hårdt. Det kan få nogen til at gå i ego-mode og stresse deres omverden, når de selv stresser over “kun” at have læst pensumbogen 3 gange. Der eksisterer en god kultur på medicin for, at vi hjælper hinanden. Rigtig mange studerende lægger deres noter gratis op på effimedicin, medicinnoter etc. eller engagerer sig i studenterpolitik for at bedre studiemiljøet for os alle. Det er dit valg, om du vil være en del af den kultur og støtte op om den eller spidser albuerne og siger: Hver mand må klare sig selv. Heldigvis vælger de fleste fællesskabet. De vælger at engagere sig i deres hold, skabe god stemning og skabe en kultur om, at vi hjælper hinanden.
#2 “Skal jeg læse inden semesterstart? Hvilke bøger skal jeg have?”
Falsk. Du behøver IKKE læse inden semesterstart – heller ikke inden du starter på 1. semester! Du må gerne. Vi anbefaler det bare ikke. Måske din tid er bedre brugt på at nyde livet, inden du går ind til et nyt semester, hvor du nok skal få stillet læselysten og lidt til!
På universitetet er der frit bogvalg, hvilket vil sige, at der ikke må være kun én pensumbog. Der skal altså være alternativer, man som studerende kan læse efter. I praksis vil kursuslederne dog altid anbefale nogle lærebøger frem for andre, men den bog kursuslederne anbefaler er måske ikke den rigtige for dig.
Her kommer vi ind i billedet; I kan læse om forskellige alternativer under vores bogbeskrivelser, hvor vi har anmeldelser af både pensum- og supplerende lærebøger.
#3 “3. semester – abandon all hope, ye who enters here”
Fa3. Semester er et helvede på jord, og alle går ned med stress. Der er desværre ikke så meget at… Ha, got you! Det er falsk. Det er selvfølgelig ikke tilfældet. På 3. semester lærer du om bevægeapparatets og hoved-hals anatomi samt embryologi (læren om fosterets udvikling). Det er et interessant sociologisk fænomen, at hvis nok mennesker har en forestilling om, hvordan verden er, så bliver den sådan. Det bliver en selvopfyldende profeti. 3. semester kan ligesom alle andre semestre være helvede på jord, hvis du sætter dig for at kunne recitere hver eneste detalje, om så man vækkede dig kl. 3 om natten. Det er bestemt ikke et sjovt semester, hvis du lever af makrel på dåse og lukker ned for dit sociale liv i 5 måneder i streg – men det er heller ikke nødvendigt! Du kan godt klare dig gennem 3. semester uden at gå ned med stress eller læse 10-12 timer i døgnet. Det handler om at arbejde effektivt, om ikke at være overambitiøs og være realitisk omkring, hvad du kan nå med 24 timer i døgnet. Hvis hobby, kollegie etc. er vigtigere for dig end studiet, så hold fast i det og sid ikke 10 timer på læsesalen hver dag. Vi prioriterer forskelligt, og det skal vi også, for vi er forskellige.
#4: “Du skal forske for at få et job på den anden side af studiet”
Den her har flere facetter. Ja, hvis du har planer om at blive neurokirurg eller kardiolog i Region Hovedstaden, vil det typisk kræve, at du laver en ph.d. Om forskning er nødvendigt i forhold til om du får den især an på, hvor i landet du søger – og hvem der ellers ansøger i samme runde som dig. I nogle specialer og regioner vægtes forskning højt, i andre er der mere fokus på ledelse, samarbejde, professionalisme eller andre af de syv lægeroller. En opgørelse bragt i Ugeskrift for læger i januar 2015 har vist, at mange tror forskning vægtes meget højere, end det egentlig gør. Her var 1 ud af 10 læger under hoveduddannelse i besiddelse af en ph.d. – men fordelingen var skæv. I nogle specialer, som for eksempel kardiologi, er forskning en højt prioriteret del. Pas på med at instrumentalisere forskningen – se den ikke som et mål i sig selv men mere som middel til at opnå noget karrieremæssigt. Forskning har værdi i sig selv, og det er alt andet lige sjovere at forske, fordi man kan lide det og synes at det er spændende, end fordi man skal og burde – så bliver det hurtigt et langt år.
#5: “Ingen dumper 1. semester! Det er 6 måneders chill, druk og hygge-nygge”
Falsk. Første semester er på mange måder udfordrende. Du er lige startet på universitetet, som er væsentligt forskelligt fra gymnasiet. Du er kommet på hold med 20-25 mennesker, som du ikke kender. Du er måske lige flyttet til København fra Jylland, Sverige, Norge, Nicaragua eller Fyn og kæmper med alle de praktiske ting som lejlighed, den københavnske lingvistik, bank etc. Du er måske langt fra familie
og venner. Første semesters udfordringer er ikke nødvendigvis det faglige – det er alt det, der er forbundet med at starte på medicinstudiet, som kan være svært – så sæt tid af til at tackle det! Når det er sagt, kommer du ikke uden om at skulle læse. Kemien kan være svær for nogle – men ro på, der er såkaldte “café-timer”, spørgetimer, god SAU undervisning med videre. Se evt. afsnittet om “studieteknik”.
#6: “Dem der dumper er ikke kloge nok til at læse medicin og burde bare droppe ud…”
Falsk. Alle som er kommet ind på medicin er kloge nok til studiet. De fleste medicinstuderende vil dumpe på et eller andet tidspunkt. Det er ikke verdens undergang. Måske har eksamenssættet lige i år været sværere end ellers – måske blev der lige akkurat spurgt ind til de emner, hvor du var mindst forberedt. Måske du havde personlige problemer, som fyldte. Årsagerne til at man dumper kan være mange. Måske du havde en dårlig underviser eller læste efter den forkerte bog. Lad være med at bebrejde dig selv for meget – vi gør vores bedste og af og til rækker det ikke. Op på hesten igen – tænk på hvad du kan gøre anderledes. Læse efter andre bøger eller læse på en ny måde. Lave eksamenssæt du ikke fik læst på. At dumpe en eksamen er surt, ja. Men for nogen kan det også være et vendepunkt, som gør at man får forbedret sin studieteknik og ender med at blive en mere effektiv studerende på længere sigt. Eller måske man ikke prioriterede studiet nok, og nu fik det wake-up-call, man trængte til. Der kan også være positive sider af at dumpe.
#7: “Du kommer til at sidde på læsesalen fredag aften!”
Det kan man nemt komme til især i eksamensperioden, og det er egentlig okay. Mange sidder der jo, fordi de synes, at studiet og pensum er spændende. Men sidder du på læsesalen fredag aften og gider egentlig ikke og vil hellere være til fest på kollegiet sammen med venner eller lignende, så gør da det. Det er på ingen måde nødvendigt at sidde fredag aften i løbet af semesteret på læsesal for at bestå en eksamen eller blive en dygtig læge. Der er mange måder at studere på, og sørg for at vælge den, der passer til dig. Lad være med bare at følge trop, fordi du er bange for ikke at være god nok, hvis ikke du gør som alle andre. Når det er sagt. Nogle semestre er hårde. Pensum er stort. Du skal læse meget, og det er hårdt arbejde. Men vi har alle sammen en grænse for, hvor længe vi kan arbejde før effektiviteten daler dramatisk – så giv dig selv nogle pauser og hold fri hvis du har brug for eller lyst til det.