Da oplysninger om semestrene løbende ændres, vil vi opfordre til altid også at tjekke KUnet (selvom vi kan give jer en mere personlig beskrivelse her).

Semestret generelt

Velkommen på andet semester! Du er med stor sandsynlighed gode venner med Hole’s og den basale humanbiologi, og klar til at starte din forståelse af de cellulære processer, som ligger til grund for vores eksistens.

Til forskel fra første semester er læsebyrden større. Dette er både grundet at der simpelthen er flere sider, som skal læses, men også fordi indholdet er mere kompliceret. En anden nyhed er inklusionen af lysmikroskopi/virtuel mikroskopi. I histologiundervisningen (se nedenfor), vil noget af tiden benyttes på at lære, hvordan du identificerer forskellige vævstyper. Semestret indeholder desuden flere øvelser, end der var på første, og derfor skal der også skrives flere rapporter. Semestret er opbygget af to forløb.

I første forløb ligger ”kursus i medicinsk celle- og vævsbiologi”, hvilket indbefatter emnerne celle og væv, anatomi og biokemi, samt ”kursus i excitable celler”, som indbefatter faget biofysik.

I praksis deles fagene dog bedre ind i cellebiologi, histologi og biofysik, da det er sådan bøgernes inddeling passer bedst. Dette forløb varer samlet ca. 3 måneder.

Andet forløb indbefatter kurserne medicinsk genetik og sundhedspsykologi. Forløbet varer semestrets resterende halvanden måned.

Semestrets opbygning

I det følgende beskrives gode tips til semestrets forskellige fag. For en uddybet redegørelse, omkring hvad der forventes til hvert fags eksamen, henvises der til målbeskrivelsen på Københavns Universitets hjemmeside.

Hvis du vil se ECTS point for kurserne, målbeskrivelser for fagene og lignende, tryk her: KUnet – Kursusbeskrivelser

OBS! Se altid undervisningsplaner på KU-net eftersom disse datoer kan blive ændret.

✤ Første forløb – Kurses i medicinsk celle- og vævsbiologi og kursus i excitable celler

Cellebiologi: Faget dækker over forståelsen af cellens kemiske egenskaber, processer og funktioner.

Dette er et af de største fag på semestret og når du begynder, kan det virke overvældende. Hvis du satser på at have læst til forelæsningerne, vil du muligvis blive overvældet. Mængden af nye enzymer og processer er betydelig. Det er derfor vigtigt at vide, at når du er over den initielle læsebyrde, bliver mængden af nyt stof i dette fag væsentlig mere afbalanceret.

Mht. de intracellulære signalveje, er det anbefalet, at du sætter dig og tegner dem et par gange hver dag i et par uger. Dette kommer dig til gode senere studiet, da det vil blive forventet, at disse signalveje er forstået.

Histologi (histos = væv, logos = viden(skab)): Faget dækker over menneskekroppens forskellige væv, hvordan disse fungerer, samt deres mikroskopiske anatomi.

En stor del af faget handler om at lære, hvordan de forskellige typer væv i kroppen (f.eks. muskel-, binde-, nervevæv og epitheler) adskiller sig fra hinanden. Det betyder, at du til dels skal erhverve dig en forståelse af, hvordan de forskellige væv ser ud i et lysmikroskop/på virtuel mikroskopi (hvilket bliver anvendt til eksamen), men også at du skal forstå, hvorfor de ser sådan ud. Sidstnævnte gør, at der i dette fag også er mange proteiner og enzymer, som skal læres. Nogle lærebøger har meget høj detaljeringsgrad, mens andre kun medtager de mest essentielle.

Excitable celler: Faget beskæftiger sig med basal elektrofysik anvendt til at forstå hvordan især nerveog muskelceller kommunikerer og aktiveres. Desuden skal du lære en række intracellullære signalveje.

Selvom der ikke er meget læsning, kan faget være forståelsesmæssigt kompliceret. Du gør dig selv en stor tjeneste ved tidligt at få et godt kendskab til de elektrofysiske begreber såsom spændingsforskel, strømstyrke, modstand og kapacitet.

✤Andet forløb – Kursus i medicinsk genetik og kursus i sundhedspsykologi

Medicinsk genetik: Faget beskæftiger sig med genkodens sammensætning – især med fokus på forskellen på det normale og det muterede gen.

Til forskel fra mange fag tidligt på bachelordelen, har genetik et meget klinisk fokus. Meget af den viden, som du erhverver dig på kurset ligger ikke blot til grund for hvad der skal læres senere – stoffet er i sig selv klinisk relevant.

Sundhedspsykologi: Faget fokuserer på at give en forståelse af sammenhængen kendt som den bio-psyko-sociale model, hvor kroppens mentale tilstand, fysiologiske niveau og sociale adfærd betragtes som en helhed. Derudover diskuteres emotionelle tilstande, som stress, samt hvad der ligger til grund for disse.

Obligatorisk undervisning

✤ Kursus i medicinsk celle- og vævsbiologi samt kursus i excitable celler: Deltagelse i øvelserne og godkendelse af øvelsesrapporterne i biokemi og biofysik. For biokemiens vedkommende endvidere deltagelse i øvelsesplanlægningen.

På øvelsesdagen får du en introduktion til selve øvelsen. Opfølgningen foregår via forelæsninger og SAU-timer som ikke er obligatoriske.

Cellebiologiøvelser:

  • Cellens komponenter
  • Genekspression
  • Cellemembranen
  • Biofysikøvelser (excitable celler):
  • Nerveimpuls
  • Vingeledsreceptor
  • Muskelkontraktion
  • Genetikøvelser:
  • DNA-øvelsen: Består af 3 øvelsesgange
  • Kromosomøvelsen: Består af en øvelsesgang og foregår på computer.

Eksamen

Der er 3 eksaminer på semestret.

✤ Kursus i medicinsk celle- og vævsbiologi og kursus i excitable celler: 

Dette er en 5 timer integreret skriftlig eksamen, som desuden indeholder billeder af histologiske præparater som skal angives. Det er kun tilladt at medbringe en lommeregner.

Eksamen ligger ca. 3 måneder inde i semestret.

✤ Kursus i medicinsk genetik: 1 eksamen, som er skriftlig med en varighed på 2 timer. Bortset fra lommeregner, er eksamen uden hjælpemidler.

✤ Kursus i sundhedspsykologi: 

1 eksamen, som er skriftlig med en varighed på 3 timer. Fagbogen og kompendiet må medbringes med indskrevne noter samt post it’s, men internetadgang er ikke tilladt.

Gode råd om eksamen:

Det anbefales på det kraftigste, at du begynder at kigge på et par eksamensopgaver forholdsvis tidligt på semestret. Selvom du herved kan få en følelse af, at du ikke har særlig godt styr på stoffet, vil det dog give et indblik i eksamensspørgmålenes form. Desuden vil eksamensopgaverne give dig en forståelse af det niveau, som kræves til eksamen.

Til eksamenslæsningen gælder det især om at få dannet en strategi, således at du både får læst, samt lavet samtlige tidligere eksamensopgaver.

Eksamensplanen kan findes på følgende link: Eksamensplaner