Da oplysninger om semestrene løbende ændres, vil vi opfordre til altid også at tjekke KUnet (selvom vi kan give jer en mere personlig beskrivelse her).

Semestret generelt

6. semester er det første semester på den kliniske del af studiet. Du vil tydeligt kunne mærke, at du tager hul på en ny del af uddannelsen og en ny måde at få undervisning på. Undervisning foregår primært ude på hospitalerne, hvor du får undervisning af læger, der har en klinisk hverdag med patienter. Du kommer til at lære rigtigt lægearbejde som symptomatologi, diagnostik, udredning, differentialediagnoser, behandling og forebyggelse.

6. semester er første semester, hvor du ikke længere følger det hold, som du startede sammen med på 1.Semester BA. Undervisningen foregår stadig dels som forelæsninger og dels SAU, men nu med et nyt SAU-hold. Du kan komme på 3 forskellige hospitaler Herlev, Rigshospitalet og Bispebjerg/ Hvidovre.

Bispebjerg og Hvidovre skiftes til at have 6. semester hvert halvår. Alt i alt er 6. semester et rigtig spændende semester, hvor du lærer meget om sygdomme.

Semesteret består af de kurserne ’Kliniske sygdomsenheder’ og ’Diagnostiske fag’. Desuden skrives bachelorprojektet på dette semester.

Semestrets opbygning

OBS: Ovenstående semesteropbygning er vejledende, da ugerne kan variere fra år til år.

Kurset kliniske sygdomsenheder er det største kursus på semesteret, og undervisning løber over 3 måneder med efterfølgende eksamen. Derefter starter kursus i Diagnostiske Fag, som varer 5 uger med efterfølgende eksamen. Løbende skrives bachelorprojektet, som skal forsvares i slutningen af semesteret.

Kursus i Klinikse sygdomsenheder

Kurset består af følgende temaer:

    • Tema A: Mikrobiologi
    • Tema B: Infektionsmedicin og lungesygdomme
    • Tema C: Endokrinologi
    • Tema D: Bevægeapparatets sygdomme

Hvilket tema du starter med afhænger af, hvilket hospital du ender på, men herefter følges temaerne alfabetisk. Hvert tema tager 4 uger. Du kan læse mere om eksamen længere nede i beskrivelsen.

Tema A udgøres af mikrobiologi. Undervisningen foregår på Panum og den består af forelæsninger og SAU-undervisning, samt øvelser i laboratorierne på Panum. Mikrobiologi kurset varer 3 uger (ca. 3 timer dagligt) og er obligatorisk. 2 uger af kurset omhandler bakteriologi og en uge omhandler virologi.

Øvelserne foregår fra kl. 13 til ca. kl. 16. Om formiddagen er der forelæsninger som ikke er obligatoriske.

På Absalon findes store oversigtsplancher over bakterier, vira, svampe og parasitter. Print dem og brug dem ved din læsning. Plancherne er ikke fyldestgørende, skriv noter til dem og lær dem udenad.

Et godt råd er, at du bruger energi på at læse og få et godt overblik over bakteriologien, eftersom det er grundlaget for en stor del af sygdommene i tema B.

Tema B omhandler infektionssygdomme og lungesygdomme. Infektionsmedicin hænger godt sammen med tema A, idet du lærer at bruge teoretiske viden om mikrobiologi på sygdomme hos mennesker.

Under lungemedicin beskæftiger du dig med lungernes sygdomme. Der er især fokus på Kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) og astma, der er de sygdomme du ser flest af på de lungemedicinske afdelinger.

Tema C handler om de endokrinologiske sygdomme. Det en fordel at have styr på 5. semesters pensum om de endokrinologiske hormonakser. 

Tema D beskæftiger sig med bevægeapparatets sygdomme, det vil sige reumatologi som den medicinske del og ortopædkirurgi som den kirurgiske del.

Reumatologi omhandler bindevævssygdomme og kan deles i to grene, hvor den ene handler om gigtsygdomme, mens den anden handler om systemiske autoimmune sygdomme.

Ortopædkirurgi omhandler frakturer og skadestuekirurgi for både børn og voksne. Her skal du vide meget om kirurgiske behandlingsmuligheder og frakturklassifikationer.

Link til kursusbeskrivelse:

https://kurser.ku.dk/course/smeb12025u/2017-2018

https://kurser.ku.dk/course/smeb12026u/2017-2018

Kursus i diagnostiske fag

  • Kurset beskæftiger sig med diagnostisk radiologi, patologisk anatomi og cytologi, klinisk genetik, klinisk mikrobiologi, klinisk immunologi, klinisk biokemi, klinisk fysiologi og nuklarmedicin. Formålet med kurset er at give den studerende nogle af de færdigheder, som det forventes at en KBU læge har, heriblandt at kunne analysere prøvesvar, røntgenbilleder, lave en god henvisning samt bestille den bedst egnede undersøgelse til patienten. 

Link til kursusbeskrivelse:

https://kurser.ku.dk/course/smeb12023u/2017-2018

Undervisningsformer

Udover at have undervisning i sygdomslære, har du også undervisning i diagnostiske fag (radiologi, klinisk biokemi, klinisk fysiologi mm.), patologi og farmakologi. Derfor benyttes mange af 5. semesters fag igen på 6., hvor de yderligere uddybes. Undervisningen består af forelæsninger og af SAU-undervisning på hold af ca. 24 studerende. Alle underviserne på tema B, C og D er færdiguddannede læger, der ved siden af undervisningen har en klinisk hverdag med patienter. Dette gør undervisningen mere relevant og inspirerende, da de kan fortælle om deres patienter og gøre cases i SAU-undervisningen meget realistiske.

Obligatorisk undervisning

Deltagelse i hele det mikrobiologiske øvelseskursus dvs. øvelsesforberedelsestimer, øvelser og efterbehandlingstimer samt skriftlig aflevering. Kurset tager ca. 3 uger og varer fra kl. 13-16.

CAMES

Der undervises 2 dage i ultralydsscanning af ekstremiteter og abdomen samt i ledundersøgelse med fokus på den objektive undersøgelse. Dette er ikke obligatorisk, men dog vigtige og yderst nyttige færdigheder at mestre i klinikken. 

Eksamen

På sjette semester findes to eksaminer samt forsvaret af bachelorprojektet. Den første og største er en 6-timers skriftlig integreret eksamen, uden hjælpemidler, fraset lommeregner uden lagrede data og stofliste. Der vil komme spørgsmål indenfor infektionsmedicin, mikrobiologi, lungemedicin, endokrinologi, reumatologi, ortopædkirurgi og farmakologi. Spørgsmålene stilles primært som case-form. Til eksamen har de fleste tid til at læse deres eksamensbesvarelse igennem, hvis tiden struktureres ordenligt.

Den anden eksamen falder ca. en måned efter den første. Dette er en 3-timers skriftlig integreret eksamen, uden hjælpemidler, fraset lommeregner uden lagrede data. Det er multiple choice. Her vil der komme spørgsmål indenfor diagnostisk radiologi, patologisk anatomi og cytologi, klinisk genetik, klinisk mikrobiologi, klinisk immunologi, klinisk fysiologi og nuklearmedicin samt klinisk biokemi.

Du eksamineres desuden i din bacheloropgave på 6. semester. Denne eksamen koordinerer du dato for med din vejleder og vejleder er ansvarlig for at finde censor. Vær opmærksom på, at der er flere formalia, din opgave skal opfylde samt forskellige deadlines, du skal overholde (se link: https://intranet.ku.dk/medicin_ba/uddannelsens-forloeb/bachelorprojekt/Sider/default.aspx).

Eksamensplan kan findes på følgende link: http://sund.ku.dk/uddannelse/vejledning-information/eksamensplaner/medicin/Eksamensplan_for_bacheloruddannelsen_i_medicin_vinteren_17-18.pdf_copy0

Gode råd

Kurset i klinikse sygdomsenheder er et meget spændende men omfangsrigt kursus, hvor man både skal lære mange nye mennekser at kende og lære at læse på en anderledes måde, da eksamen er baseret på kliniske cases. Det er derfor en god idé tidligt at se på eksamenssæt, så man bliver fortrolig med den nye måde, der stilles spørgsmål på samt den kliniske tankegang, som er gennemgående for kurset.

Derudover er det vigtigt at få struktureret sin tid ordentligt fra begyndelsen af semesteret, da der er meget at se til med både et stort kursuspensum og et bachelorprojekt, som skal afleveres. Mange studerende deler dog sjette semester op over længere tid, hvilket kan overvejes, hvis man ønsker mere tid i sin hverdag.

Og til sidst så betyder enden på dette, at du er blevet bachelor i Medicin! Tillykke, det er møg flot og det kan du godt være stolt over !!!