Da oplysninger om semestrene løbende ændres, vil vi opfordre til altid også at tjekke KUnet (selvom vi kan give jer en mere personlig beskrivelse her).

Semestret generelt

1. semester kandidat er væsentligt ændret på den nye 2015-studieordning. Hvor man tidligere havde 6 ugers ophold på henholdsvis en medicinsk og en kirurgisk afdeling, er det nu kortet ned til et 5 ugers klinikophold på enten en medicinsk eller en kirurgisk afdeling i form af “Kursus i grundlæggende klinik”. Resten af tiden har man almindelig undervisning, som man kender det fra 6. semester, idet alt pensum fra kurset i intern medicin og kirurgi fra det tidligere 2. semester kandidat er rykket ned på det nye 1. semester kandidat.

1. semester kandidat er det første praktiske, kliniske semester på studiet. Det er en helt anden oplevelse at være ude på hospitalerne og bruge den teoretiske baggrund, som man har tilegnet sig fra undervisningen, i praksis. 

På den kliniske del af kurset går man rundt med læger og lærer om den funktion, som de varetager forskellige steder eksempelvis ved stuegang, i ambulatorier og til operationer.
Det er vigtigt at være aktiv og engageret, da man lærer meget mere. Man kan ofte få lov til at have sine egne patienter under en varierende grad af supervision, afhængigt af hvilken afdeling man er på og den pågældende funktion, man varetager. 

Du har mulighed for at lære rigtig mange ting – men fokusér på at lære det basale; nemlig hvordan du optager en journal og laver en objektiv undersøgelse. Disse færdigheder får man nemlig brug for flere gange dagligt ude i klinikken.

Semestrets opbygning

  • Kursus i Grundlæggende klinik
  • Kursus i Intern medicin og kirurgi

Holdene er opdelt på 3 rul, afhængigt af hvornår de 5 ugers klinik ligger:

Rul 1 – her har du klinisk ophold som det første på semestret efterfulgt af 12 ugers undervisning. 

Rul 2 – her har du klinisk ophold i den midterste tredjedel af semesteret, og derfor undervisning 6 uger inden og 6 uger efter klinikken.

Rul 3 – her har du klinisk ophold i den sidste tredjedel af semesteret, og lægger altså ud med 12 ugers undervisning.


På alle rul har man nogle timers CAMES-undervisning før eller undervejs i det kliniske ophold – se mere herom på de følgende sider.

Du kan komme på følgende hospitaler på det kliniske ophold dette semester: Amager, Bispebjerg, Frederiksberg, Herlev, Rigshospitalet, Hvidovre.

Nedenfor ses et eksempel på en oversigt over semesterets forløb. Forløbene varierer dog fra semester til semester, hvorfor du bør tjekke den aktuelle semesteroversigt her:
https://kunet.ku.dk/studie/medicin-ka/Sider/Emne.aspx?topic=Semesteroversigt&topicId=cd70ad11-e94b-47e7-bfeb-bdc00d24a9c8#cd70ad11-e94b-47e7-bfeb-bdc00d24a9c8

Undervisningsformer

Udover de timer du bruger på hospitalsafdelingerne, hvor du følger læger, har du også teoretisk undervisning på afdelingerne.
Det varierer meget, afhængigt af hospitalerne, afdelingerne og lægerne, hvordan dette foregår. Nogle steder skal de studerende fremlægge en patientjournal, som de har optaget på afdelingen foran underviseren og resten af de studerende. Andre steder er det ren teoretisk undervisning, hvor en læge fremlægger en sygdom, en undersøgelsesmetode eller lignende.

Foruden de timer man har på hospitalerne, har man undervisning hos CAMES (Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation), hvor man lærer om patientkommunikation med figuranter.

Det formelle kursus i intern medicin og kirurgi opdeles ligesom på sjette semester i forskellige temaer:

  • Tema E: Kardiologi –  Her lærer du om forskellige hjertesygdomme, hjertestop, samt at analysere EKG. Det er vigtigt at bruge tid på at forstå EKG’er og se så mange forskellige EKG-anomalier som muligt, da EKG benyttes meget i klinikken – og derfor er dets tolkning vigtig at kunne. Desuden er det usandsynligt at du kommer til eksamen, hvor du ikke kommer til at sidde med et EKG i hånden. På Absalon findes en meget anbefalelsesværdig EKG-quiz, hvor man bliver hevet igennem et utal af EKG’er.
  • Tema F: Hæmatologi, Onkologi og plastikkirurgi – Et meget blandet modul. Hæmatologi er helt klart noget af det mest udfordrende på dette semester. Vi anbefaler, at du kigger lidt på de forskellige stadier i hæmatopoiesen samt hvilke blodceller, der udgår fra hvilke stamceller. Stadiet af celleudviklingen, hvorfra den hæmatologiske cancer udvikler sig, er basis for den kliniske inddeling af hæmatologiske kræftformer og er således essentiel at kunne i forhold til at forstå opdelingen i klinikken samt til eksamen. 
  • Tema G: Gastroenterologi: Her gennemgås både den medicinske og kirurgiske del af mave-tarmkanalens sygdomme. I den medicinske del er det godt at få styr på Morbus Crohn og Colitis Ulcerosa, eftersom de fylder rigtig meget inden for det gastromedicinske område, samt fordi de minder om hinanden, men dog har forskelle, som er værd at bemærke. Gastrokirurgien er meget varieret, og du lærer hurtigt at ”akut abdomen” kan have rigtig mange årsager – også uden for mave-tarm systemet; såsom hjerte-lunge- eller gynækologiske lidelser. Brug god tid på cancerklassifikationerne, det vil sige TNM-systemet og det specielle system for coloncancer. 
  • Tema H: Nefrologi og Urologi: Dette tema handler om sygdomme i urinvejene. Ligesom hæmatologien har nefrologien et rygte for at være meget udfordrende. Udfordringen består hovedsageligt i glomerulonefritterne, for hvilke det er svært at danne et overordnet system. Konsekvensen er, at der er mange måder at systematisere glomerulonefritter. Vi anbefaler, at du prøver at forstå hvilke eventuelle grundlæggende sygdomme, som resulterer i glomerulonefritter, samt hvilke typer glomerulonefritter, der er hyppigst hos henholdsvis børn og voksne. Urologien er mere ligetil, og her er plads til at komme ind på nogle mere overordnede perspektiver angående screening og behandling, hvor især prostatakræft er et stort og vigtigt emne at blive bekendt med. Også udredning af hæmaturi (blod i urinen) samt nyresten er meget hyppige lidelser i befolkningen og bør studeres grundigt.

Obligatorisk undervisning

  • Alt CAMES-undervisning er obligatorisk. Du bliver krydset af til undervisningen og får en underskrift i din logbog.
  • Klinikopholdet er obligatorisk. Færdigheder svarende til logbogen skal opnås.

Undervisningen på hospitalerne er obligatorisk i det omfang, at det forventes, at du møder op hver dag og er til stede det meste af vagten. Det er dog meget variabelt mellem afdelinger (og alt efter dagens arbejdstempo og -opgaver) i hvor høj grad dit fremmøde registreres – og hvorvidt det giver mening for dig selv. Gør dig selv den tjeneste at finde ud af hvor og hvornår det giver mening for dig at være med, så du lærer noget. Aftal eksempelvis med afdelingen at være i skadestuen, at tage aftenvagter eller at gå med overlægen i ambulatoriet. Brug klinikken som en mulighed for at se og lære noget i stedet for “bare at møde op fordi du føler, at du skal”.
I tilfælde af sygdom eller ærinder er de fleste afdelinger meget fleksible i forhold til fremmøde – men for meget fravær kan betyde, at du ikke får dit ophold godkendt, som er et krav for at gå til eksamen. Det er derfor en rigtig god idé at snakke med din kontaktperson på afdelingen om forventet fremmøde og procedure ift. arbejde eller sygdom. Det er sjældent obligatorisk at de studerende også har aftenvagter, men det kan anbefales, idet du i disse vagter ofte er den eneste studerende på afdelingen, og dermed kan få lov til mere (under supervision af forvagten).

Du skal printe en logbog, hvor CAMES-undervisning og en del kliniske færdigheder – med stærk variabel relevans – skal underskrives af henholdsvis undervisere eller læger, når de er udført.
Logbogen er kun relevant, såfremt der skulle være problemer med at få dit ophold godkendt og skal som udgangspunkt IKKE fremvises til eksamen eller lignende.

Eksamen

Eksamen i Kursus i grundlæggende klinik  er en 30 minutters mundtlig eksamen. De 30 minutter er inklusiv den tid, som det tager censor og eksaminator at bedømme din præstation og give karakter. 

Eksamen foregår ved, at du kommer ind til en patient, som du ikke har mødt før. Her skal du optage en fokuseret journal og lave en objektiv undersøgelse af patienten. Du har ca. 10 minutter til hver af disse ting, hvor censor og eksaminator typisk lader dig og patienten tale i fred. Nogle eksaminatorer vælger at styre den objektive undersøgelse, således at du bedes udføre bestemte undersøgelser som eksempelvis st.c. eller ledundersøgelse, mens andre lader dig bestemme. En svær del af den praktiske del er, at man skal sige alt, man gør, højt (f.eks. “jeg kigger i sclera efter tegn til icterus” eller “jeg placerer først stetoskopet på første aortasted”). Efter journaloptag og objektiv undersøgelse vil eksaminator stille dig spørgsmål såsom “kan du i én sætning forklare, hvad det drejer sig om?”, “hvilke parakliniske prøver/ undersøgelser er relevante i forhold til udredning?”, “hvad er dine tentative (foreløbige) diagnoser?” eller “forslag til relevant behandling?”, etc.

På KU’s side om eksamen står der, at alle hjælpemidler er tilladte – men spørg din tutorlæge om dette i praksis er begrænset til pencillygte og stetoskop, eller om det også indbefatter FADL’s journalkoncept (som du på det kraftigste opfordres til at kunne i hovedet) eller lignende.

Du bør møde til eksamen minimum iført kittel og eventuelt fuldt omklædt, da det er en klinisk situation med en rigtig patient. Medbring stetoskop og eventuelt reflekshammer eller andre ting (hvis det har været relevant på den afdeling, du har været på).

Eksamen i Kursus i Intern medicin og kirurgi er en 6-timers skriftlig, integreret eksamen. Denne eksamen er uden hjælpemidler, fraset lommeregner og stofliste, hvor sidstnævnte udleveres. Der vil komme spørgsmål inden for de gennemgåede temaer; disse spørgsmål er casebaserede. Udover sygdomslære kan der under hvert tema være spørgsmål i diagnostiske fag, patologi, farmakologi, epidemiologi. Et typisk eksamenssæt er opdelt i 3 cases, som ofte begrænser sig til et enkelt speciale, og derefter en del med ca. 20 kortsvarsopgaver, hvor man kan bliver spurgt til alle dele af pensum. Til eksamen har de fleste tid til at læse deres eksamensbesvarelse igennem, hvis tiden struktureres ordentligt. Det kan anbefales at afsætte ca. 5 kvarter til hvert tema og en time til at rette igennem og tilføje. Det anbefales desuden tidligt at kigge på eksamenssæt, da man særligt kan blive overrasket over kortsvarsopgavernes omfang.

Eksamensplanen kan findes på følgende link: Eksamensplaner  

Hvis du vil se ECTS point for kurserne, målbeskrivelser for fagene og lignende, kan du se følgende links:

 Kursus i grundlæggende klinik 

 Kursus i intern medicin og kirurgi/

Gode råd

Vi anbefaler, at du – så snart du ved, hvilken afdeling du skal være på – går i gang med at læse om de hyppigste sygdomme, som forekommer inden for det pågældende speciale. Inden du starter, vil det desuden være en god idé at læse om den objektive undersøgelse og eventuelt få et overblik over indholdet i en journal.