Da oplysninger om semestrene løbende ændres, vil vi opfordre til altid også at tjekke KUnet (selvom vi kan give jer en mere personlig beskrivelse her).

Semestret generelt

Velkommen tilbage efter syvende semester! Så skal du i gang med læsningen igen, men denne gang med nogle helt andre og spændende specialer. Dette semester minder utroligt meget om forløbet på sjette semester. Du skal dog ikke tænke på bacheloropgaven på ottende semester. Til gengæld er der flere forskellige specialer at holde styr på. 

Du kommer desuden til at få rigtig godt styr på de parakliniske undersøgelser (blodprøver, urinstix, radiologi osv.) og hvad man kan bruge diverse resultater/svar til. 

Ottende semester foregår, ligesom sjette, på 3 forskellige hospitaler. Hospitalerne som man kan blive placeret på er Herlev, Rigshospitalet og Bispebjerg/ Hvidovre. Bispebjerg og Hvidovre skiftes til at have ottende semester hvert halvår.
Ottende semester er et læsetungt semester, men da du har oplevet undervisningsmetoden på sjette, skal du ikke kæmpe med den igen.

Sjette semester handlede især om at forstå opståelsen af sygdomme samt deres patologi. Ottende semester fokuserer derimod mere på diagnostikken af diverse sygdomme og behandlingen heraf, samt at kunne opstille relevante differentialdiagnoser. Du får derfor oplevelsen af at lege detektiv. Semestret lægger virkelig godt op til niende semester, hvor du skal ud og lege læge. Da du vil anvende viden fra dette semester i resten af tiden som læge, anbefales det endnu mere end nogensinde før, at du bruge meget tid på at forstå sygdommene – især hvordan de diagnosticeres og overordnet behandles. Det kan være en fordel at stifte bekendtskab med diverse kittelbøger, da du kommer til at benytte disse på niende semester.

Semesterets opbygning

  • Kursus i kliniske sygdomsenheder

Lige som på sjette semester opdeles kurset i forskellige temaer:

  • Tema E: Kardiologi –  Her lærer du om forskellige hjertesygdomme, hjertestops tiltag samt at analysere EKG. Det er vigtigt at bruge tid på at forstå EKG’er og se mange forskellige, eftersom de bruges meget i klinikken, men også tit kommer til eksamen.
  • Tema F: Hæmatologi, Onkologi og platikkirurgi – Et meget blandet modul. Hæmatologi er helt klart noget af det mest udfordrende på dette semester. Vi anbefaler at du kigger i din gamle fysiologibog og får lidt styr på hvornår de forskellige “Cluster of Difference” (CD-) forefindes på cellerne. Det bruges nemlig i klinikken til at differentiere mellem de forskellige hæmatologiske sygdomme. Desuden angives disse til eksamen, hvor det forventes at man kender hvilke sygdomme der repræsentere sig med forskellige stadier af diverse celler.  Onkologien forklarer meget bredt om forskellige cancermarkører og undersøgelser. Desuden beskrives nogle af de hyppigste cancerformer, som du også kommer til at blive bekendt med i de andre temaer.
  • Tema G: Gastroenterologi: Her gennemgås både den medicinske og kirurgiske del af bag mave-tarm kanalen. I den medicinske del er det godt at få styr på Morbus Crohn og Colitis Ulcerosa, eftersom de fylder rigtig meget indenfor det gastromedicinske og fordi de ligner hinanden meget, for den utrænede hjerne. I Kirurgien er det alt, der kan komme på tale, lige fra appendicitis til hæmatemese. Du skal også bruge god tid på cancer klassifikationerne, dvs. TNM-systemet og det specielle system for Colon cancer. 
  • Tema H: Nefrologi og Urologi: Handler om urinvejene og sygdommene heri. Ligesom hæmatologien, så har nefrologien et rygte for at være meget udfordrende. Udfordringen består hovedsageligt i glomerulonefritterne, for hvilke det er svært at danne et overordnet system. Konsekvensen er at der er mange måder at systematisere glomerulonefritter. Vi anbefaler at du prøver at forstå hvilke sygdomme, som resulterer i glomerulonefritter, samt hvilke typer glomerulonefritter, der er hyppigst hos henholdsvis børn og voksne. Urologien er lige til, og hvis man tænker rationelt kan man finde løsninger ganske hurtigt. 

Hvilket tema du starter med, afhænger af hvilket hospital du ender på. Hvert tema tager 4 uger. Ved siden af temaundervisningen har du forelæsninger og SAU i epidemiologi.

  • Kursus i Arbejdsmedicin, epidemiologi og videnskabsteori.

Her vil epidemiologi og videnskabsteori forløbe parallelt med de forskellige temaer, mens arbejdsmedicin bliver afholdt på samme tidspunkt for alle på ottende semester, hvor undervisningen afholdes på Bispebjerg hospital. Der bliver afholdt store forelæsninger og derudover bliver der også afholdt SAU timer. SAU timerne foregår som case timer, hvor der er en patient med til timen, som har været igennem et forløb, omhandlende det emne som man er i gang med. Formålet med kurset er at kende til forskellige former for arbejdsskader og kunne angive en vurdering af hvornår noget kan anmeldes som arbejdsskade. Her kan man vælge at læse det i pensum bogen, eller man kan læse noter (Asma Bashir) med tilskud fra forelæsningerne. 

Hvis du vil se ECTS point for kurserne, målbeskrivelser for fagene og lignende, tryk her:

Punkt KU – Kursusbeskrivelser

Obligatorisk undervisning

2 obligatoriske opgaver i epidemiologi og videnskabsteori. 

Eksamen

Eksamen på ottende semester er en 6-timers skriftlig integreret eksamen, uden hjælpemidler, fraset lommeregner, ligesom på sjette semester. Der vil komme spørgsmål inden for nogle af temaerne. Spørgsmålene er casebaserede. Udover sygdomslære kan der under hvert tema være spørgsmål i diagnostiske fag, patologi, farmakologi, epidemiologi. Til eksamen har de fleste tid til at læse deres eksamensbesvarelse igennem, hvis du strukturer tiden ordentligt. Det kan anbefales at afsætte ca. 5 kvarter til hvert tema og en time til at rette igennem og tilføje.

Eksamensplanen kan findes på følgende link: Eksamensplaner

Hvis du vil se ECTS point for kurserne, målbeskrivelser for fagene og lignende, tryk her:

Punkt KU – Kursusbeskrivelser