Da oplysninger om semestrene løbende ændres, vil vi opfordre til altid også at tjekke KUnet (selvom vi kan give jer en mere personlig beskrivelse her).

Semestret generelt

Velkommen til 9. semester –Et semester med flere interessante og spændende fag både teoretisk og praktisk. Semestret lægger ud med otte ugers kursus i de tre sansefag: Ophthalmologi, oto-rhino-laryngologi og dermatologi, efterfulgt af tre separate mundtlige eksaminer. Herefter kommer seks ugers kursus i statistik, epidemiologi og medicinsk sociologi med dertilhørende eksamen og til sidst fire ugers kursus i miljø- og arbejdsmedicin med efterfølgende eksamen. Puha, sikke en masse fag tænker du – Men frygt ej ! Her kommer et overblik.

Semestrets opbygning

Kursus i oftalmologi, Kursus i oto-rhino-laryngologi og Kursus i dermatologi og venerologi – 8 uger, inkl. eksamen.

Kursus i statistik, epidemiologi og medicinsk sociologi – 6 uger, inkl. eksamen.

Kursus i miljø- og arbejdsmedicin – 3-4 uger, inkl. eksamen.

Fagene

Øjne, hud, kønssygdomme, ører, næse og hals

Efter at have været på adskillige kliniske semestre har du nok efterhånden vænnet dig til at være i klinik alle ugens dage, komme hjem og falde om på sofaen – Men sådan skal det IKKE være på kandidatens tredje semester! 

Her er klinikken indrettet således, at man én dag om ugen har 3 timers dermatologi, en anden dag har 3 timers oto-rhino-laryngologi, en tredje dag har 3 timers oftalmologi og så er der 3-4 forelæsninger om fredagen. Dagene på hospitalet er obligatoriske, forelæsningerne er valgfrie. Heldigvis er det indrettet sådan, at du hver uge har undervisningen de samme ugedage og underviseren er også den samme hele semestret (og eksamen) igennem. Du har også en til to dage fri om ugen.

Overordnet er det sådan, at både øre-næse-hals og oftalmologi er meget fokuseret på, at man kan lave de respektive objektive undersøgelser korrekt. Teoretisk viden er vigtigt, men ikke i samme grad, som du kender det fra andre kliniske fag. Så fokuser på,  at få øvet den objektive undersøgelse i disse fag, når du er til undervisningen og kan få vejledt supervision og stille spørgsmål! Dermatologi har ikke nogen egentlig objektiv undersøgelse. Dermaskopi er en specialistopgave, som studerende ikke forventes at kunne. Derfor er derma noget mere fokuseret på teori, hvor især billeder af diverse hudsygdomme er vigtige. Kønssygdomme hører også til i derma, men det betyder ikke at man skal finde alle sine gamle noter om HIV og Hepatitis A-E frem fra skuffen, da der (for det meste) er fokus på sygdommenes hudfænomener.

I oto-rhino-laryngologi og oftalmologi fungerer undervisningen på den måde, at underviseren til hver undervisningsseance har udvalgt nogle cases som er patienter med en klinisk problemstilling indenfor det specifikke speciale. Det kan for eksempel være en ældre herre med glaukom eller en kvinde med facialisparese. Det er utrolig lærerigt, at få mulighed for, at optage anamnese, foretage klinisk undersøgelse samt komme med forslag til behandling til den enkelte patient.

I dermatologi fylder patienterne mindre i undervisningen, da man her ikke skal lære sig at undersøge patienter og optage anamnese på samme måde. Dog ser man som regel et par forskellige cases hver time, alt efter hvad der er af patienter på afdelingen den dag.

Statistik, epidemiologi og medicinsk sociologi 

Medicinsk sociologi består af overbliksforelæsninger og SAU-timer, hvor man typisk vil gennemgå en artikel, der belyser sundhedsmæssige forskelle mellem forskellige befolkningsgrupper. Dertil kommer sundhedspolitik, som er bygget op med forelæsninger om det danske sundhedsvæsens opbygning, kvalitetssikring og økonomi. 

Statistik og epidemiologi er metodefag, hvor man lærer at bruge og forholde sig kritisk til forskellige studiedesign, statiske metoder på kvantitative data, bias og confounding med videre. Du lærer om de typiske faldgruber omkring tolkning af årsagssammenhænge. For eksempel: Hvis der er overdødelighed blandt folk der har lightere i hjemmet, betyder det så at lightere er sundhedsskadelige? Eller er det bare fordi folk der ryger, oftere har lightere i hjemmet end folk der ikke ryger?

I statistik bliver du introduceret til statistikprogrammet Studio R. Studio R kan virke utrolig uoverskueligt og svært i begyndelsen, hvis man ikke har tidligere erfaringer med statistik. Der er en udførlig guide med ’kommandoer’ til Studio R på absalon og der er fra gang til gang hjemmeopgaver med beregninger, hvor Studio R kan anvendes. Det er som altid smart at kigge på dem inden undervisningen – både til forståelsen af det statistiske og til brugen af Studio R. Det er et kort kursus, så det kan virkelig betale sig, at være forberedt til undervisningen. Er man til undervisning og har man løst alle statistikopgaver i løbet af kurset, er man godt forberedt til eksamen. Studio R bruges kun til undervisning og forventes ikke brugt til eksamen. 

Miljø- og arbejdsmedicin

Der bliver afholdt forelæsninger og derudover bliver der også afholdt SAU timer. SAU timerne i arbejdsmedicin foregår som casetimer, hvor der er en patient med til timen, som har været igennem et forløb, omhandlende det emne som man er i gang med. I miljømedicin løser man opgaver sammen i grupper og i plenum. Formålet med kurset er, at kende til forskellige former for arbejdsskader og arbejdsrelaterede sygdomme samt hvilke miljøfaktorer, som er med til at påvirke vores helbred. Du lærer hvilke faktorer du skal have med i dine overvejelser, når du vurderer om der er tale om en arbejdsrelateret skade. Der er en pensumbog til kurset, som det også bliver refereret til i undervisningen, men mange studerende bruger primært noter fra eksempelvis Asma Bashir eller Effimedicin med tilskud fra forelæsningerne.

Kursusbeskrivelser 

For en uddybet redegørelse for, hvad der forventes til hvert fag, henvises der til målbeskrivelsen på Københavns Universitets hjemmeside.

Hvis du vil se ECTS point for kurserne, målbeskrivelser for fagene og lignende, kan du ligeledes trykke her: 

Oftalmologi: http://kurser.ku.dk/course/smea09022u

Oto-rhino-laryngologi: http://kurser.ku.dk/course/smea09026u

Dermato- og venerologi: http://kurser.ku.dk/course/smea09033u

Statistik og epidemiologi: http://kurser.ku.dk/course/smea15031u/2016-2017 

Miljø- og arbejdsmedicin: http://kurser.ku.dk/course/smea15032u/2016-2017 

Eksamen

3 mundtlige eksaminer i hhv. hudsygdomme, øre-næse-hals-sygdomme og øjensygdomme

Disse tre eksaminer finder alle sted umiddelbart efter det 8 ugers kursus i de tre sansefag. Alle eksaminerne er mundtlige og karaktergivende. De to uger med eksaminer betyder ikke nødvendigvis, at der er god tid imellem hver eksamen. Mange oplever at skulle til eksamen i for eksempel derma om mandagen og så igen til eksamen om onsdagen i øjne, mens den sidste eksamen så først ligger onsdag i ugen efter. Heldigvis får man eksamensdatoerne i rigtig god tid, så man kan nå at overveje en læsestrategi.

Øre-næse-hals-eksamen 

Du har 20 minutter til en (meget) fokuseret anamnese og i princippet fuld ØNH-undersøgelse. 20 minutter er ikke lang tid – Så læg en plan for forberedelsen ved fx at bruge 5 minutter på anamnese, 10 minutter på objektiv undersøgelse og 5 minutter på at skrive ned, få et overblik og stille supplerende spørgsmål. Du er presset på tid – Så skriv stikord til det væsentligste. Du når ikke nødvendigvis at lave en fuld ØNH-undersøgelse – Så prioriter det vigtigste i forhold den klage din patient kommer med. Til selve eksaminationen læses journalen op, og man bliver bedt om at demonstrere den del af ØNH-undersøgelsen, der er særligt relevant for den pågældende patient. Derefter diskuterer man fund, diagnoser og behandling.

Øjne – Oftalmologi

Eksamen i øjne er meget lig med ØNH, dog skal man optage anamnese og undersøge patienten med det samme foran eksaminator og censor. Gør det derfor til en vane at sige højt, hvad du undersøger, samt sørg for at have rækkefølgen af ting du undersøger på rygraden. De fleste undervisere har en fast algoritme for udførslen af en systematisk øjenundersøgelse – find den disposition din underviser bruger allerede den første dag og gør det for vane, at bruge den hver gang. Du har cirka 10 minutter til at optage anamnese og lave en kort undersøgelse, herefter forlader patienten lokalet og man diskuterer fund, diagnoser og behandling. Dette er måske studiets hurtigst overståede eksamen, da det hele er overstået på 20 minutter.

Dermatologi-eksamen

Dermatologi er anderledes, da der ikke er nogen patient til stede. Du trækker et nummer og får udleveret et antal billeder, der viser en hudsygdom – dette er dit hovedspørgsmål. Du bliver bedt om at beskrive, hvad du ser på billederne, samt hvilke diagnoser du overvejer. Man dumper ikke hvis man ikke kan komme med den eksakte diagnose – hvis blot man kan beskrive billederne godt og komme med relevante differentialdiagnoser er de fint tilfredse med dig. Resten af eksaminationen handler mest af alt om at snakke overordnet om teorien bag de diagnoser du overvejer – Så sørg for at kunne det mest basale om alle hudsygdommene i stedet for at være ekspert i nogle få og uvidende om andre. Ofte spørges der lidt rundt i pensum og ikke kun til de lidelser billederne kunne repræsentere. Efter hovedspørgsmålet trækker man endnu et kort, hvor der står et emne inden for kønssygdomme (for eksempel klamydia hos mænd) – dette er dit bi-spørgsmål. Så går du ellers bare igang med at øse ud af din viden herom. Igen kan man godt komme lidt bredere rundt, da der ofte er fokus på differentialdiagnoser. Både dermatologien og venerologien skal bestås, og den samlede karakter er vægtet 2:1. 

Gældende for alle tre eksamener er, at din eksaminator vil være den samme som har undervist i de kliniske lektioner. Derfor vil han eller hun have haft mulighed for at fortælle, hvad han eller hun ønsker til sine eksaminer.

Statistik, epidemiologi og medicinsk sociologi 

5 timers skriftlig eksamen med alle hjælpemidler tilladt. Opgaverne vil minde om dem der er gennemgået i SAU-timerne. 

Miljø- og arbejdsmedicin

3 timers skriftlig eksamen uden hjælpemidler. Der vil være rent teoretiske spørgsmål, regneopgaver og vurderingsspørgsmål.