3. SEMESTER

Da oplysninger om semestrene løbende ændres, vil vi opfordre til altid også at tjekke KUnet – selvom vi kan give en mere personlig beskrivelse her. Ligeledes vil detaljer fremgå af introforelæsningen/intromaterialet for hvert semester (evt. kursus), så for eksakt information anbefales at man går helt ind til kilden.

OBS: Fra efteråret 2024 implementeres en ny studieordning. Nedenstående beskrivelse er dels afledt fra KUnet, dels revideret af de studerende, der har erfaring med de pågældende semestre. Vores råd og vejledning er skrevet ud fra Boganmeldernes egne oplevelser fra den tidligere 2012-studieordning og der kan derfor være en vis diskrepans, især i overgangsperioden. Er du netop startet på 3. semester, og kunne du tænke dig at hjælpe os med denne semesterbeskrivelse og øvrige Boganmelder-opgaver, så skriv gerne en mail til os på boganmelderne@gmail.com med dit navn og semester.

GENERELT

Man er nu et (1) år inde i uddannelsen, og hvor er det godt gået! Velkommen til 3. semester. Dette semester inddeles i to (2) eksaminerede kurser: Nervesystemet samt Fordøjelsessystemet og metabolisme, som opdeler semestret i ca. lige halvdele. Efter kurserne vil man skulle tage Tidligt klinisk ophold og kommunikation (TKO), medmindre man vælger at udskyde det til et senere tidspunkt.

OPBYGNING

Vær opmærksom på, at ovenstående figur viser oversigten for E2025. Tjek selv den nyeste oversigt her (eller ved blot at søge på “semesteroversigt” inde på KUnet).

Nervesystemet

På dette kursus kommer man i dybden med hele nervesystemets struktur og funktion, fraset den makroskopiske struktur ved det perifere nervesystem. Man vil således få et spændende indblik i processerne der foregår i hjernen, rygmarven, og i det perifere nervesystem. Til forskel fra det gamle kursus (Centralnervesystemets struktur og funktion) vil man på dette kursus inkorporere det tidligere delfag om excitable celler, hvor man især vil gå i dybden med de cellulære processer i almindelige og specialiserede nerveceller, inkl. muskelceller – ergo aktionspotentialer og kontraktionsmekanismer.

Fordøjelsessystemet og metabolismen

Kurset kan overordnet ses inddeles i tre (3) dele: anatomi, fysiologi, og biokemi. Under anatomidelen dækkes den makroskopiske og mikroskopiske anatomi af hele mave-tarmkanalen inkl. lever, pancreas, og milt. I fysiologidelen vil der være fokus på fordøjelsen – absorptionen og bearbejdningen af føde – på et cellulært niveau. Biokemi giver et grundigt indblik i de humane cellers metabolisme, dvs. et ‘zoom’ niveau dybere, herunder: kulhydratstofskiftet med glykolyse, glykogenese, glykogenolyse, og glukoneogenese; lipidstofskiftet med syntesen hhv. forbrændingen af fedtstoffer; samt protein- og DNA-stofskiftet og ATP-dannelsen. Især vil man ved biokemien beskæftige sig med, hvorledes disse processer foregår og under hvilke omstændigheder de foregår – og ikke foregår.

Tidlig klinisk ophold

TKO er et syv (7) dages ophold på en tildelt (KU-arrangeret) klinisk stilling. Opholdet har til formål at give den studerende kendskab til en læges daglige arbejde, typisk på en hospitalsafdeling. På opholdet vil man derfor følge en eller flere læge(r) i deres arbejde og hverdag.

Det er meget forskelligt, hvor meget man kan få lov at lave. Nogle steder kan man oprigtigt blive til en del af arbejdsdagen, f.eks. ved at lægge forbinding, lægge perifert venekateter (PVK), suturere, teste reflekser eller assistere til operationer. Hvis man har lyst til noget, skal man altså huske at være proaktiv og tage initiativ ved at spørge om man kan prøve X og Y, frem for at vente på at nogle byder muligheden. Tilgangen til studerende er i bredt omfang vidt forskellig afdelingerne imellem, og man ved ikke helt hvad man kommer ind til før førstedagen.

UNDERVISNINGSFORMER

I både kurset i nervesystemet og kurset i fordøjelsessystemet og metabolismen vil undervisningsformen omfatte forelæsninger, SAU24, SAU12, og øvelser, ikke væsentligt anderledes end hvordan man har mødt dem tidligere. Opstillingen på forelæsningerne og SAU-timer er som man kender den fra 2. semester, med forelæsninger der typisk går forud for SAU og vil (kun) i nogle tilfælde blive livestreamet.

Forelæsernes formidling er i nogle tilfælde målrettet studerende, der har læst op på det relevante emne, mens tilgangen er i andre tilfælde tiltænkt studerende som ikke har forberedt sig. Til SAU forventes til gengæld typisk, at man har haft kontakt med stoffet forud for timerne. Enkelte undervisere beregner deres pædagogik for at ramme et niveau, der er tilpasset den gennemsnitlige studerende, men det er yderst sjældent, at underviseren er så pædagogisk. Anbefalingen lyder derfor, at man går efter at have læst op inden SAU, og selv hvis man ikke har, så deltager man alligevel og får set sine studiekammerater.

Øvelserne er også meget som de kendes det fra 2. semester, hvor opstillingen er lavet på forhånd. Det primære formål i forsøgene er at sætte teorien på prøve i laboratoriet, og hvor man på baggrund af forsøgene skal se hvordan resultaterne kan perspektiveres i henhold til teorien.

På TKO skal man følge og sparre med de læger, som tilknyttes forløbet ved det konkrete ophold. Det er muligt, man også bliver sat i kontakt med andre relevante personalegrupper på hospitalet, som oftest sygeplejersker.

OBLIGATORISKE ELEMENTER

Det skal understreges, at man bør for alt i verden undgå at udeblive fra den obligatoriske undervisning, da det giver besvær ift. eksamen m.m.; prøv at bytte med én, fra et andet hold, så det passer begge parter, eller skriv til kursusledelsen, skulle der opstå usædvanlige situationer, for at høre hvordan man bedst griber disse an. Husk, at der også er en administrativ dimension, som også skal orienteres/inddrages.

Nervesystemet

For at kunne komme op til eksamen i nervesystemet, skal man:

have deltaget til alle øvelser på kurset;
have bestået alle absalon-quizzes tilknyttet øvelserne.

Fordøjelsessystemet og metabolismen

For at kunne komme op til eksamen i fordøjelsessystemet og metabolismen, skal man:

have deltaget til alle øvelser på kurset, herunder forberedelsestimerne, de digitale øvelser, og efterbehandlingstimerne;
have afleveret og godkendt to (2) skriftlige rapporter udarbejdet i forbindelse med øvelserne i biokemi og fysiologi.

Tidlig klinisk ophold

Man skal have udfyldt en blanket med lægens underskrift og afdelingens stempel for at få bestået kurset (nærmere om reglerne på KUnet eller Absalon). Desuden er der en obligatorisk Absalonquiz som man skal få taget og bestået inden for kursets rammer.

OBS.: For at bestå alle kurserne skal man deltage aktivt i øvelserne og efterbehandlingstimerne. På øvelsesdagen får man en introduktion til selve øvelsen. Opfølgningen foregår via forelæsninger eller SAU-timer, som er obligatoriske.

EKSAMEN

Der er to (2) eksaminer på semestret.

Nervesystemet

Eksamenen er en fire (4) timers skriftlig prøve uden hjælpemidler. Det er værd at bemærke, at eksamensformer kan ændres med tiden, og denne beskrivelse kunne derfor muligvis være forældet. Eksamensformen kan tilgås her.

Fordøjelsessystemet og metabolismen

Eksamenen er en fire (4) timers skriftlig prøve med visse hjælpemidler tilladt (Main Map, Documenta Physiologica & Documenta Biochemica). Det er værd at bemærke, at eksamensformer kan ændres med tiden, og denne beskrivelse kunne derfor muligvis være forældet. Eksamensformen kan tilgås her.

SPECIFIKKE RÅD TIL DETTE SEMESTER

Nervesystemet

Man bør sætte sig grundigt ind i øvelserne, da der som minimum plejer at være to (2) eksamensspørgsmål som omhandler dem.
Fagstoffet til forelæsningerne er direkte eksamensrelevante og meget af dette stof gennemgås ikke i SAU-undervisningen (hvilket er forholdsvis atypisk for et kursus på bacheloren).

Fordøjelsessystemet og metabolismen

Man bør sætte sig grundigt ind i øvelserne, da mange af eksamensspørgsmålene tager udgangspunkt i øvelserne.
Det er en god idé at blive bekendt med hjælpemidlerne (se ovenfor) tidligt og hvordan man bedst anvender dem i læsningen/opgaveløsningen. På den måde træner man op til eksamen tidligt.

Tidlig klinisk ophold

Hvis man har lyst til at assistere lægerne på den ene eller anden måde, skal man huske selv at tage initiativ og ikke at vente på, at nogle tilbyder muligheden for at assistere.

GENERELLE RÅD

Dette er en ikke-udtømmende liste, baseret på personlige erfaringer Boganmelderne iblandt. Det er sandsynligt, at man ikke kan relatere til det hele, eller at man lærer på en anden måde, end hvad der anses for at være kendt praksis, hvorfor man bedes tage rådene her med et gran salt – find dén metode for at læse op, der mest giver mening for den enkelte. Universelle principper for tilgangen til den akademiske verden anføres med tyk skrift:

som medicinstuderende generelt skal man forholde sig til sit studie som værende en livsstil – ved at have takket ‘ja’ til en studieplads har man købt præmissen om livslang læring, og det er i den grad relevant selvom man kun går på 2. semester; rigtig meget af den viden, man møder studiet og karrieren igennem, er indbyrdes forbundet, hvorfor det giver oplagt mening, at man stiler efter forståelse og et basalt fundament, som man til enhver lejlighed kan tilgå og udvide hvis det bliver aktuelt, fremfor udenadslære af niche detaljer, der ikke sætter sig fast nogle steder længere end et par uger (oftest henover eksamensperioden); sørg for i første omgang at stræbe efter at akkumulere viden på en bæredygtig måde, som holder igennem tidens (/studiets) løb, og lad være med at skulle fokusere (for meget) på hvad man får af karakterer – “be gentle to yourself”;

at være studerende på et universitet, samt lægens rolle som akademiker i det hele taget, indebærer at tilgå faglig viden som er skrevet på en måde, som ikke sjældent virker utilgængelig for lægmænd (læs: ikke-medicinere) – men det fungerer ikke for alle og enhver på præcis samme måde; forstås, de klassiske (samt tunge, både formuleringsmæssigt og i bogstavelig forstand) lærebøger kan give et fyldestgørende videnskabeligt fundament, men man kan ofte læse sig frem til det samme stof i det mere kompakte format som er i kompendierne; ikke to (2) medicinstuderende er ens, hvorfor løsningen er i den grad individuel og variabel semestrene og kurserne imellem; det skal kort pointeres, at lærebøger danner en fin ramme for den senere læsning af videnskabelige artikler, også den sproglige dimension taget i betragtning – “keep calm and read”;

uanset hvad man har hørt om undervisning/undervisere fra andre (herunder inklusive ældre generationer), opfordres medstuderende på det kraftigste at deltage aktivt i undervisningstilbuddene uddannelsen igennem; fakultetets undervisere gør sig umage på at til- og forberede materiale til undervisning og går oftest op i, at man skaber et trygt læringsmiljø, hvor der er plads til man svarer forkert; ja, det er r*v grænseoverskridende både at skulle række hånden op og svare på et spørgsmål i Jerne-auditoriet, ligesom det er skræmmende at skulle stille det « dumme » spørgsmål til SAU, som sandsynligvis halvdelen af holdet tøver med spørge, fordi alle er bange for at fremstå som jeg-ved-ikke-hvad; det er absolut ligegyldigt, fordi det vigtigste er at holde sig nysgerrig og ikke være bange for at bede om hjælp fra en voksen; man sidder aldrig alene i det – “a healthy mind is an inquisitive mind”;

for at gøre læsningen effektiv, er det nyttigt at man systematiserer stoffet således at det giver mening; at tage udgangspunkt i blokstrukturen er meget ligetil, så man ikke skal bruge krudt på at forsøge at finde et system; husk nu, at der er flydende overgang mellem blokkene, og også decideret overlap en gang imellem – “work smart, not hard”;

i forlængelse af ovenstående, er der langt hen ad vejen intet som den visuelle læringsstil, der for det meste fungerer glimrende for de fleste; tegn, og gerne i flere farver, alt det man nu har lyst og overskud (!) til, så man mentalt kan have et billede, der er nem at skulle genkalde ved behov; visse af os har også meget gavn (læs: e.l.s.k.e.r.) at tage noter i hånden, da muskelhukommelsen, især kombineret med et karakteristisk layout, er guld værd – “find what feels good”;

det anbefales helt klart at man begynder at kigge på et par eksamensopgaver forholdsvis tidligt på semestret, dvs. lige så snart de første blokke er overstået og man er ca. halvvejs igennem kurset (/-erne); selvom man herved ofte kan få en følelse af, at man ikke har særlig godt styr på stoffet, vil dette dog give et indblik i eksamensspørgsmålenes form, idet det største besvær til eksamen stammer fra manglende forståelse af, hvad der i eksamenssættet bliver spurgt ind til; desuden vil eksamensopgaverne give en fin fornemmelse af det niveau, som kræves til eksamen samt danne godt fundament for at lære, genopfriske, og/eller repetere grundlæggende viden;

til eksamenslæsningen gælder det især om at få dannet en strategi, således at man både får læst, samt lavet samtlige tidligere eksamensopgaver. Man laver ikke bare eksamenssæt for at komme igennem dem, men man bruger dem for både at repetere den viden, som allerede har sat sig fast, samt udnytte udviklingsmuligheden for at lære noget mere, i de tilfælde hvor man kigger facit igennem for at finde det rigtige svar.

Planlagte eksaminer i indeværende/kommende semester kan ses via følgende link: https://sund.ku.dk/uddannelse/for-studerende/eksamensplaner/medicin/