2. semester

Da oplysninger om semestrene løbende ændres, vil vi opfordre til altid også at tjekke KUnet – selvom vi kan give en mere personlig beskrivelse her. Ligeledes vil detaljer fremgå af introforelæsningen/intromaterialet for hvert semester (evt. kursus), så for eksakt information anbefales at man går helt ind til kilden.

OBS: Fra efteråret 2024 implementeres en ny studieordning. Nedenstående beskrivelse er dels afledt fra KUnet, dels revideret af de studerende, der har erfaring med de pågældende semestre. Vores råd og vejledning er skrevet ud fra Boganmeldernes egne oplevelser fra den tidligere 2012-studieordning og der kan derfor være en vis diskrepans, især i overgangsperioden. Er du netop startet på 2. semester, og kunne du tænke dig at hjælpe os med denne semesterbeskrivelse og øvrige Boganmelder-opgaver, så skriv gerne en mail til os på boganmelderne@gmail.com med dit navn og semester.

GENERELT

Allerede ved overstået anatomieksamen får man passende følelsen af, at man er en 1/12 læge, og at den sidste del af 1. semester var allerede et forspil til vinter(ski)- eller sommerferien, da TPK er oftest meget lige til, både afleverings- og eksaminationsmæssigt. Så er det kun lovligt, at man møder op til introforelæsningen ved 2. semester med friske kræfter og mod på at forstå den molekylære baggrund for den generelle raske funktion af kroppens processer, sammenholdt med en dybdegående gennemgang af hvordan dette hænger sammen med strukturen.

Semestret kan inddeles groft sagt i to (2) dele: først, medicinsk celle- og vævsbiologi, som fylder omtrent de første tre (3) måneder (svt. 66%), efterfulgt af medicinske dataforståelse hhv. genetik (33%). Denne fordeling beskriver ikke kun det tidsmæssige forløb, men også hvordan kurserne byder på ECTS-point – og i den grad også, hvordan den grundlæggende viden vil bruges fremadrettet i uddannelsens og karrierens løb.

Overgangen fra 1. semester kan virke lidt overvældende, ikke kun til en start, men hele vejen igennem – først og fremmest, fordi man ved anatomikurset er blevet vant til (med en håndfuld undtagelser) rent faktisk at kunne se på formen og hertil opkoble funktionen. Princippet om denne sammenhæng genfinder man her på 2. semester, men fuld udnyttelse læner sig i den grad op til, at man selv som studerende griber stoffet an og systematiserer det visuelt, så det på en eller anden måde lægger sig på rygraden. Noget andet bestemt udfordrende er, at man bliver eksamineret mindre i at skulle gengive konkret viden, og i højere grad om at kunne tænke sig frem til de rigtige svar ved at bruge den viden, man semestret igennem har stiftet bekendtskab med.

OPBYGNING

✤ Medicinsk celle- og vævsbiologi

Indholdet her afspejles rigtig fint af navnet – man vil beskæftige sig med opbygningen og fysiologien af celler, der samler sig og danner væv. Det betyder, at man kommer helt ned til de mindste strukturelle og funktionelle enheder i den menneskelige organisme, og det gør at viden heromkring i særdeleshed skal betragtes på lige fod med det anatomiske kort, som man har fået lagret på det dyrebare hard drev, som er vor alle sammens (individuelle) hukommelse. Indholdet er struktureret i på hinanden følgende blokke med flydende overgang og lettere overlap, for at gøre pædagogikken overskuelig.

Cellebiologi (blokke A-B-C-D) dækker over forståelsen af cellens kemiske egenskaber, processer og funktioner. Dette er et af de største fag på semestret, og man bliver sandsynligvis overvældet, når man begynder, selv når man læser forud for selve forelæsningerne. Mængden af nye proteiner og processer er betydelig, og det ser ud til at hver eneste gang man endelig har fået forstand på noget, så går det op for en at have overset et specifik molekyle – inklusive forkortelse, forstås. Læringskurven er dog pænt stejl, og i den første tid er det altafgørende at man lærer at begå den anbefalede litteratur, holde den oppe imod læringsmålene, samt udnytte undervisningstilbuddet mest muligt. Derfor bliver mængden af nyt stof i dette fag væsentlig mere afbalanceret, efter den initielle læsebyrde er overstået.

Når man kommer til de intracellulære processer, er der mange, som har gavn af at tegne dem fuldt ud. Det står nemlig ikke sjældent lidt kludret i bøgerne, men fortvivl ej – man kommer igennem det. Når først man har tegningen (/-erne), er stoffet blevet gjort lettere tilgængeligt at hive frem og kigge på et par gange om ugen. Så plejer man at være fint dækket ind til eksamen. Det kan virke lidt ligegyldigt at vide, hvilke enzymer og signalstoffer som binder forskellige steder i cellen og fører til flere reaktioner, end man har fingre og tæer tilsammen – dette vil skulle bruges på de senere semestre, hvor det forventes, signalvejene er på plads.

Vævsbiologi – kendt også som histologi, af gr. histós, ‘væv’ og -logi, ‘viden’ i overført betydning – svarer til den sidste del af kurset (blok E) og går ud på menneskekroppens forskellige væv: hvordan disse fungerer, samt deres mikroskopiske anatomi. Denne del minder meget om MAK-anatomi fra 1. semester, så systematikken er alfa og omega for at kunne huske stoffet – ikke kun til eksamen, men også fremadrettet, da man vil skulle arbejde med et histologisk snit uanset speciale. Det kan derfor betale sig at skabe sig et system for, hvordan man tilegner sig viden om den mikroskopiske anatomi bedst, da det kommer tilbage på alle semestre resten af bacheloren – så man kan lige så godt blive gode venner nu.

En stor del af faget handler om at lære, hvordan de forskellige typer væv i kroppen (epithel, nerve-, muskel-, og bindevæv) adskiller sig fra hinanden. Det betyder, at man til dels skal erhverve sig en forståelse af, hvordan de forskellige væv ser ud i et lysmikroskop/på virtuel mikroskopi – som også bliver anvendt til eksamen – men at man ligeledes skal forstå, hvorfor de ser sådan ud. Sidstnævnte gør, at der i dette fag også er mange proteiner og enzymer, som skal læres. Nogle lærebøger har meget høj detaljeringsgrad, mens andre kun medtager de mest essentielle; man skal dog være opmærksom på det ultrastrukturelle (dvs. dét, som man kun kan se i elektronmikroskopet) er ofte pensum til eksamen, men giver også rigtig fin mening rent funktionelt. “More is more”.

✤ Medicinsk dataforståelse

Kurset her er nyt (hvis man sammenligner med den gamle studieordning), som led i paradigmet om lægeuddannelsen skal fremtidssikre sundhedsvæsenet allerede fra universitetsbænkerne, og er derved yderst relevant for alle og enhver. En detaljeret redegørelse om indholdet kan gennemgås ved den udførlige kursusbeskrivelse (https://kurser.ku.dk/course/SMEB24005U/).

✤ Medicinsk genetik

Faget beskæftiger sig med genkodens sammensætning, især med fokus på forskellen på raske og muterede gener, da en pæn del af sygdomme har en genetisk komponent eller forklaring. Til forskel fra andre tidlige bachelorfag har genetik et meget direkte klinisk fokus. Meget af den viden, som man stifter bekendtskab med kurset igennem, ligger ikke blot til grund for, hvad man lærer senere – stoffet er i sig selv klinisk relevant, især specialet om klinisk genetik taget i betragtning.

Store dele af indholdet her læner sig op ad dét, man har stiftet bekendtskab med i løbet af MCVB-kurset, tidligere på semestret. Dette betyder, at man allerede har blod på tanden angående selve stoffet og det plejer også at ligge lige til højrebenet, hvad der ellers er af tilføjelser og udvidelser. Idéen omkring spiral curriculum gør sig meget tydelig her, i og med at man møder og gennemgår faglige elementer i én bestemt sammenhæng som man genbesøger senere hen ad vejen i anden kontekst, mhp. fordybelse. Et koncept som i virkeligheden er nøglen til at blive dygtig rent fagligt, da man burde samle fagene i det hele taget.

UNDERVISNINGSFORMER

Man genfinder forelæsninger og SAU-timer, men måden hvorpå de spiller sammen er en del anderledes. Til forskel fra 1. semester ligger forelæsningerne her forud for SAU-timerne, hvilket betyder at man kan dukke op i auditorierne (passende uforberedt) og få et overblik over et delemne, og så har man SAU-timerne svt. emnet efterfølgende, oftest med nogle dages mellemrum. Forelæsningerne kan til tider perspektivere stoffet ud fra en forsknings- eller klinisk vinkel, hvilket kan fungere som en slags inspiration og danne derved et fundament for at opbygge (og opretholde) motivationen.

I denne tid efter forelæsningen og op til SAU-timerne, kan det betale sig at læse op for at blive lidt bedre bekendt med de elementer, der vil skulle gennemgås i SAU. Disse er indrettet således, at man gennemfører gruppearbejde på et opgavesæt, således at man lærer hvordan man anvender den baggrundsviden, som man i forvejen har skaffet sig vha. forelæsningerne, egen læsning, samt didaktisk materiale som er blevet udviklet – der findes nemlig en del frivillige selvtest i Absalonrummet som man kan tage, oftest sådan, at de giver et øjebliksbillede over det basale indenfor hvert område.

På dette semester er det overordnede mål at blive fortrolig med hvordan man bruger den teori, som man har erfaret, og derfor understøttes forelæsninger og SAU af laboratorieøvelser. Disse er opsat mhp. at fremme egen læring samt give en slags praktisk tilgang, der minder om fremtiden som forsker og/eller kliniker. Øvelserne er obligatorisk undervisning, hvor man både dukker op og deltager aktivt i alle dele for at få godkendt øvelsen, og er et nødvendigt led for at kunne komme igennem 2. semester – man kan nemlig kun gå op til eksamen, hvis man har bestået de obligatoriske elementer.

OBLIGATORISKE ELEMENTER

Det skal understreges, at man bør for alt i verden undgå at udeblive fra den obligatoriske undervisning, da det giver besvær ift. eksamen m.m.; prøv at bytte med én, fra et andet hold, så det passer begge parter, eller skriv til kursusledelsen, skulle der opstå usædvanlige situationer, for at høre hvordan man bedst griber disse an. Husk, at der også er en administrativ dimension, som også skal orienteres/inddrages.

✤ Medicinsk celle- og vævsbiologi

Biomolekyleøvelsen
Genekspressionsøvelsen

✤ Medicinsk genetik

DNA-øvelse, praktisk laboratorie
Kromosomøvelse, opsat som simulation vha. et computerprogram

For at bestå kurserne skal man deltage aktivt i øvelserne og efterbehandlingstimerne. På øvelsesdagen får man en introduktion til selve øvelsen. Opfølgningen foregår via forelæsninger eller SAU-timer, som er obligatoriske.

EKSAMEN

Der er tre (3) eksaminer på semestret.

✤ Medicinsk celle- og vævsbiologi

Dette er en fem (5) timers skriftlig eksamen, som desuden indeholder billeder af histologiske præparater som skal angives. Visse digitale hjælpemidler er tilladt. Eksamen ligger ca. tre (3) måneder inde i semestret, i start-maj hhv. slut-november.

✤ Medicinsk dataforståelse

Her skriver man en gruppeopgave, der skal afleveres, og der følges op med en individuel mundtlig eksamination

✤ Medicinsk genetik

En skriftlig eksamen med en varighed på to (2) timer. Visse hjælpemidler er tilladte, herunder noter, som man kan lægge op i eksamensplatformen således at de bliver tilgængelige under eksamen.

RÅD

Dette er en ikke-udtømmende liste, baseret på personlige erfaringer Boganmelderne iblandt. Det er sandsynligt, at man ikke kan relatere til det hele, eller at man lærer på en anden måde, end hvad der anses for at være kendt praksis, hvorfor man bedes tage rådene her med et gran salt – find dén metode for at læse op, der mest giver mening for den enkelte. Universelle principper for tilgangen til den akademiske verden anføres med tyk skrift:

som medicinstuderende generelt skal man forholde sig til sit studie som værende en livsstil – ved at have takket ‘ja’ til en studieplads har man købt præmissen om livslang læring, og det er i den grad relevant selvom man kun går på 2. semester; rigtig meget af den viden, man møder studiet og karrieren igennem, er indbyrdes forbundet, hvorfor det giver oplagt mening, at man stiler efter forståelse og et basalt fundament, som man til enhver lejlighed kan tilgå og udvide hvis det bliver aktuelt, fremfor udenadslære af niche detaljer, der ikke sætter sig fast nogle steder længere end et par uger (oftest henover eksamensperioden); sørg for i første omgang at stræbe efter at akkumulere viden på en bæredygtig måde, som holder igennem tidens (/studiets) løb, og lad være med at skulle fokusere (for meget) på hvad man får af karakterer – “be gentle to yourself”;
at være studerende på et universitet, samt lægens rolle som akademiker i det hele taget, indebærer at tilgå faglig viden som er skrevet på en måde, som ikke sjældent virker utilgængelig for lægmænd (læs: ikke-medicinere) – men det fungerer ikke for alle og enhver på præcis samme måde; forstås, de klassiske (samt tunge, både formuleringsmæssigt og i bogstavelig forstand) lærebøger kan give et fyldestgørende videnskabeligt fundament, men man kan ofte læse sig frem til det samme stof i det mere kompakte format som er i kompendierne; ikke to (2) medicinstuderende er ens, hvorfor løsningen er i den grad individuel og variabel semestrene og kurserne imellem; det skal kort pointeres, at lærebøger danner en fin ramme for den senere læsning af videnskabelige artikler, også den sproglige dimension taget i betragtning – “keep calm and read”;
uanset hvad man har hørt om undervisning/undervisere fra andre (herunder inklusive ældre generationer), opfordres medstuderende på det kraftigste at deltage aktivt i undervisningstilbuddene uddannelsen igennem; fakultetets undervisere gør sig umage på at til- og forberede materiale til undervisning og går oftest op i, at man skaber et trygt læringsmiljø, hvor der er plads til man svarer forkert; ja, det er r*v grænseoverskridende både at skulle række hånden op og svare på et spørgsmål i Jerne-auditoriet, ligesom det er skræmmende at skulle stille det « dumme » spørgsmål til SAU, som sandsynligvis halvdelen af holdet tøver med spørge, fordi alle er bange for at fremstå som jeg-ved-ikke-hvad; det er absolut ligegyldigt, fordi det vigtigste er at holde sig nysgerrig og ikke være bange for at bede om hjælp fra en voksen; man sidder aldrig alene i det – “a healthy mind is an inquisitive mind”;
for at gøre læsningen effektiv, er det nyttigt at man systematiserer stoffet således at det giver mening; at tage udgangspunkt i blokstrukturen er meget ligetil, så man ikke skal bruge krudt på at forsøge at finde et system; husk nu, at der er flydende overgang mellem blokkene, og også decideret overlap en gang imellem – “work smart, not hard”;
i forlængelse af ovenstående, er der langt hen ad vejen intet som den visuelle læringsstil, der for det meste fungerer glimrende for de fleste; tegn, og gerne i flere farver, alt det man nu har lyst og overskud (!) til, så man mentalt kan have et billede, der er nem at skulle genkalde ved behov; visse af os har også meget gavn (læs: e.l.s.k.e.r.) at tage noter i hånden, da muskelhukommelsen, især kombineret med et karakteristisk layout, er guld værd – “find what feels good”;
det anbefales helt klart at man begynder at kigge på et par eksamensopgaver forholdsvis tidligt på semestret, dvs. lige så snart de første blokke er overstået og man er ca. halvvejs igennem kurset (/-erne); selvom man herved ofte kan få en følelse af, at man ikke har særlig godt styr på stoffet, vil dette dog give et indblik i eksamensspørgsmålenes form, idet det største besvær til eksamen stammer fra manglende forståelse af, hvad der i eksamenssættet bliver spurgt ind til; desuden vil eksamensopgaverne give en fin fornemmelse af det niveau, som kræves til eksamen samt danne godt fundament for at lære, genopfriske, og/eller repetere grundlæggende viden;
til eksamenslæsningen gælder det især om at få dannet en strategi, således at man både får læst, samt lavet samtlige tidligere eksamensopgaver. Man laver ikke bare eksamenssæt for at komme igennem dem, men man bruger dem for både at repetere den viden, som allerede har sat sig fast, samt udnytte udviklingsmuligheden for at lære noget mere, i de tilfælde hvor man kigger facit igennem for at finde det rigtige svar.

Planlagte eksaminer i indeværende/kommende semester kan ses via følgende link: https://sund.ku.dk/uddannelse/for-studerende/eksamensplaner/medicin/