4. SEMESTER

Da oplysninger om semestrene løbende ændres, vil vi opfordre til altid også at tjekke KUnet – selvom vi kan give en mere personlig beskrivelse her. Ligeledes vil detaljer fremgå af introforelæsningen/intromaterialet for hvert semester (evt. kursus), så for eksakt information anbefales at man går helt ind til kilden.

OBS: Fra efteråret 2024 implementeres en ny studieordning. Nedenstående beskrivelse er dels afledt fra KUnet, dels revideret af de studerende, der har erfaring med de pågældende semestre.

Dato for udgivelse af semesterbeskrivelsen: 25/03-2026

SEMESTERET GENERELT

Velkommen til fjerde semester!

På dette semester vil du have 2 eksaminerende kurser; (1) Hjerte, lunge, kredsløb, nyrer og energiomsætning og (2) Endokrinologi, reproduktion & blod. Efter de to kurser, vil du have et kort ikke-eksaminerende kursus i basal forskningsmetodologi.

Efter fjerde semester er du faktisk igennem alt kroppens anatomi! Vildt!

OPBYGNING

Kilde: Semesteroversigt v. KUnet F2026

Vær opmærksom på, at ovenstående figur viser oversigten for F2026 i København. Tjek selv den nyeste oversigt her (eller ved blot at søge på “semesteroversigt” inde på KUnet).

Hjerte, lunge, kredsløb, nyrer og energiomsætning (HLKNE)

I HLKNE vil du dykke ned i hjertets, lungernes, luftvejenes, nyrernes og urinvejenes embryologiske udvikling og anatomi ned til mindste detalje. Indlæringsformen er som du kender det fra mave-tarm-lever-kurset.

Du vil også fordybe dig i lungefysiologien, nyrefysiologien og energiomsætningen. Her vil dine matematiske evner blive sat på prøve, da langt de fleste eksamensopgaver er fysiologiske matematikopgaver, hvor du skal sammenkoble din fysiologiske viden med dit matematiske ræsonnement. Der vil selvfølgelig også være mere “klassiske” fysiologiopgaver med fokus på det kvalitative. I hjertefysiologi er eksamensopgaverne netop mere kvalitative med fokus på hjertets elektriske aktivitet (herunder EKG), hjertets mekanik og blodtryksregulering.

Du vil også blive introduceret for de almindeligt forekommende sygdomme i nyrerne, hjertet, lungerne og urinvejene.

Endokrinologi, reproduktion og blod (endo-repro-blod)

Kurset kan overordnet inddeles i 3 dele; (1) anatomi, (2) fysiologi og (3) blod.

I anatomi-delen vil du gå i dybden med den makro- og mikroskopiske anatomi af samtlige endokrinologiske kirtler, kønsorganerne, bækkenbunden, lymfeknuder, thymus, milt og huden.

I fysiologi vil der være fokus på de endokrine kirtlers funktion og regulering samt kønsorganernes funktion og regulering.

I blod vil du få indblik i hæmostasen, erythrocytmetabolisme og plasmaproteiner på biokemisk niveau.

Basal forskningsmetodologi

Dette nye kursus har til formål at forberede dig på bachelorprojektet, som du (på normeret tid) skal skrive om 1 år. Du vil ende med et udkast til en problemformulering, metodeafsnit og analyseafsnit.

UNDERVISNINGSFORMER

I HLKNE og endo-repro-blod vil undervisningsformen omfatte forelæsninger, SAU24, SAU12 og øvelser. I basal forskningsmetodologi vil du kun have forelæsninger og SAU.

Formatet på forelæsningerne og SAU’ene er som du kender det fra mave-tarm-lever kurset. Forelæsningerne vil typisk gå forud for SAU, men det er ikke sjældent at der bliver rodet rundt i rækkefølgen (især på endo-repro-blod), fordi forelæsningerne eller SAU’ene i nogle tilfælde skal tilpasses underviserens kalender.

Forelæsernes formidling er i nogle tilfælde målrettet studerende der har læst op på forelæsningsemnet, mens den i andre tilfælde er målrettet studerende som ikke har læst op. Til SAU’ene forventes typisk, at du er forberedt. Enkelte undervisere er så pædagogiske, at du ikke behøver at forberede dig til SAU’en, men det er yderst sjældent, at underviseren er så pædagogisk. Vi anbefaler derfor, at du går efter at have læst op inden SAU, og selv hvis du ikke har, så deltag alligevel og få set dine studiekammerater.

Øvelserne er også meget som du kender det fra mave-tarm-lever-kurset, hvor opstillingen er lavet på forhånd. Det primære formål i forsøgene er at sætte teorien på prøve i laboratoriet, og hvor du på baggrund af forsøgene skal se, om resultaterne hænger sammen med teorien via en rapport.

OBLIGATORISK UNDERVISNING

Hjerte, lunge, kredsløb, nyrer og energiomsætning (HLKNE)

For at kunne komme op til eksamen i HLKNE, skal du:

Have deltaget til alle øvelser på kurset
Have godkendt øvelsesrapporter

Endokrinologi, reproduktion og blod

For at kunne komme op til eksamen i endo-repro-blod, skal du:

Have deltaget til alle øvelser på kurset
Have godkendt de tilknyttede øvelsesrapporter
Have bestået alle absalon-quizzene tilknyttet øvelserne

Basal forskningsmetodologi.
Der forventes deltagelse til undervisning, da man skal arbejde og fremlægge i grupper.

Hvis du ikke har mulighed for at deltage i de obligatoriske øvelser, kan du prøve at finde en medstuderende på et andet hold og bytte med vedkommende. Uanset om du finder en eller ej, så tag kontakt til kursusleder og/eller studievejledningen for at få løst situationen. De plejer at være imødekommende og forstående.

EKSAMEN

Hjerte, lunge, kredsløb, nyrer og energiomsætning
Eksamenen er en 5 timers skriftlig prøve med visse hjælpemidler tilladt (metaboliske plancher og Documenta Physiologica).

Bemærk at eksamensformer kan ændres med tiden, og denne beskrivelse er derfor muligvis forældet. Tjek derfor for en sikkerhedskyld op på eksamensformen selv her.

Endokrinologi, reproduktion og blod.
Eksamenen er en 3 timers skriftlig prøve med visse hjælpemidler tilladt (metaboliske plancher, Documenta Physiologica & Documenta Biochemica).
Bemærk at eksamensformer kan ændres med tiden, og denne beskrivelse er derfor muligvis forældet. Tjek derfor for en sikkerhedskyld op på eksamensformen selv her.
Basal forskningsmetodologi.
Kurset har ingen eksamen.

SPECIFIKKE RÅD TIL DETTE SEMESTER

I lungefysiologi, nyrefysiologi og energiomsætning kan regneopgaverne anses for at være typeopgaver, hvorfor det er en god idé at øve sig på at løse regneopgaverne i et matematikprogram der er tilladt til eksamen (f.eks. Maple), da man på den måde løbende øver sig til eksamen.
Lær de forskellige hormonakser og feedbackmekanismer i endokrinologi udenad, da disse ligger grundlaget for mange af eksamensopgaverne. Vi anbefaler, at du enten tegner hormonakserne med feedback mekanismerne, eller laver overskuelige tabeller, som giver dig et godt overblik.
Du kan med fordel repetere eller kort genopfriske receptoren fra 2. semester, da der kommer en masse om receptor igen (f.eks Gs-koblet og RTK). Et overblik vil hjælpe meget, når i skal tale om virkning af hormoner.
Sæt dig godt ind i øvelserne, da eksamensopgaver ofte baserer sig her på.
Bliv bekendt med hjælpemidlerne (nævnt ovenfor) tidligt og anvend dem i din læsning/opgaveløsning. På den måde træner du op til eksamen tidligt.
Læs vores boganmeldelser til bøgerne på kurset
Dette semester indeholder nogle af de sværeste kurser på bacheloren, så tab ikke modet, når du slår hovedet mod muren. Hang in there!

GENERELLE RÅD

Dette er en ikke-udtømmende liste, baseret på personlige erfaringer Boganmelderne iblandt. Det er sandsynligt, at man ikke kan relatere til det hele, eller at man lærer på en anden måde, end hvad der anses for at være kendt praksis, hvorfor man bedes tage rådene her med et gran salt – find dén metode for at læse op, der mest giver mening for den enkelte. Universelle principper for tilgangen til den akademiske verden anføres med tyk skrift:

som medicinstuderende generelt skal man forholde sig til sit studie som værende en livsstil – ved at have takket ‘ja’ til en studieplads har man købt præmissen om livslang læring; rigtig meget af den viden, man møder studiet og karrieren igennem, er indbyrdes forbundet, hvorfor det giver oplagt mening, at man stiler efter forståelse og et basalt fundament, som man til enhver lejlighed kan tilgå og udvide hvis det bliver aktuelt, fremfor udenadslære af niche detaljer, der ikke sætter sig fast nogle steder længere end et par uger (oftest henover eksamensperioden); sørg for i første omgang at stræbe efter at akkumulere viden på en bæredygtig måde, som holder igennem tidens (/studiets) løb, og lad være med at skulle fokusere (for meget) på hvad man får af karakterer – “be gentle to yourself”;

at være studerende på et universitet, samt lægens rolle som akademiker i det hele taget, indebærer at tilgå faglig viden som er skrevet på en måde, som ikke sjældent virker utilgængelig for lægmænd (læs: ikke-medicinere) – men det fungerer ikke for alle og enhver på præcis samme måde; forstås, de klassiske (samt tunge, både formuleringsmæssigt og i bogstavelig forstand) lærebøger kan give et fyldestgørende videnskabeligt fundament, men man kan ofte læse sig frem til det samme stof i det mere kompakte format som er i kompendierne; ikke to (2) medicinstuderende er ens, hvorfor løsningen er i den grad individuel og variabel semestrene og kurserne imellem; det skal kort pointeres, at lærebøger danner en fin ramme for den senere læsning af videnskabelige artikler, også den sproglige dimension taget i betragtning – “keep calm and read”;

uanset hvad man har hørt om undervisning/undervisere fra andre (herunder inklusive ældre generationer), opfordres medstuderende at deltage aktivt i undervisningstilbuddene uddannelsen igennem; fakultetets undervisere gør sig umage på at til- og forberede materiale til undervisning og går oftest op i, at man skaber et trygt læringsmiljø, hvor der er plads til man svarer forkert; ja, det er r*v grænseoverskridende både at skulle række hånden op og svare på et spørgsmål i Jerne-auditoriet, ligesom det er skræmmende at skulle stille det « dumme » spørgsmål til SAU, som sandsynligvis halvdelen af holdet tøver med spørge, fordi alle er bange for at fremstå som jeg-ved-ikke-hvad; det er absolut ligegyldigt, fordi det vigtigste er at holde sig nysgerrig og ikke være bange for at bede om hjælp fra en voksen; man sidder aldrig alene i det – “a healthy mind is an inquisitive mind”;

for at gøre læsningen effektiv, er det nyttigt at man systematiserer stoffet således at det giver mening; at tage udgangspunkt i semesterets opbygning er meget ligetil, så man ikke skal bruge krudt på at forsøge at finde et system – “work smart, not hard”;

i forlængelse af ovenstående, er der langt hen ad vejen intet som den visuelle læringsstil, der for det meste fungerer glimrende for de fleste; tegn, og gerne i flere farver, alt det man nu har lyst og overskud (!) til, så man mentalt kan have et billede, der er nem at skulle genkalde ved behov; visse af os har også meget gavn (læs: e.l.s.k.e.r.) at tage noter i hånden, da muskelhukommelsen, især kombineret med et karakteristisk layout, er guld værd – “find what feels good”;

det anbefales helt klart at man begynder at kigge på et par eksamensopgaver forholdsvis tidligt på semestret, dvs. lige så snart man er ca. halvvejs igennem kurset (/-erne); selvom man herved ofte kan få en følelse af, at man ikke har særlig godt styr på stoffet, vil dette dog give et indblik i eksamensspørgsmålenes form, idet det største besvær til eksamen stammer fra manglende forståelse af, hvad der i eksamenssættet bliver spurgt ind til; desuden vil eksamensopgaverne give en fin fornemmelse af det niveau, som kræves til eksamen samt danne godt fundament for at lære, genopfriske, og/eller repetere grundlæggende viden;

til eksamenslæsningen gælder det især om at få dannet en strategi, således at man både får læst, samt lavet samtlige tidligere eksamensopgaver. Man laver ikke bare eksamenssæt for at komme igennem dem, men man bruger dem for både at repetere den viden, som allerede har sat sig fast, samt udnytte udviklingsmuligheden for at lære noget mere, i de tilfælde hvor man kigger facit igennem for at finde det rigtige svar.