1. SEMESTER

Da oplysninger om semestrene løbende ændres, vil vi opfordre til altid også at tjekke KUnet – selvom vi kan give en mere personlig beskrivelse her. Ligeledes vil detaljer fremgå af introforelæsningen/intromaterialet for hvert semester (evt. kursus), så for eksakt information anbefales at man går helt ind til kilden.

OBS: Fra efteråret 2024 implementeres en ny studieordning. Nedenstående beskrivelse er dels afledt fra KUnet, dels revideret af de studerende, der har erfaring med de pågældende semestre. Vores råd og vejledning er skrevet ud fra Boganmeldernes egne oplevelser og der kan derfor være en vis diskrepans, især i overgangsperioden. Er du netop startet på 1. semester, og kunne du tænke dig at hjælpe os med denne semesterbeskrivelse og øvrige Boganmelder-opgaver, så skriv gerne en mail til os på boganmelderne@gmail.com med dit navn og semester.

VELKOMMEN TIL!

Først og fremmest ønskes I fra Boganmelderne hjertelig velkommen på Panum. Her kommer I til at skulle bruge mere eller mindre seks (6) år på at lægge et grundlag for et vidensfundament, en karriere, og i det hele taget en livsstil, som I hver især vil gøre til egne. Der er masser af spændende oplevelser på vej, både når det handler om undervisning & faglige aktiviteter og i forhold til det sociale. I vil erfare, at det meste foregår på kryds og tværs af semestre, hvilket i virkeligheden også er grunden til at vi, Boganmelderne, eksisterer, som et frivilligt studenter initiativ der tilstræber at løfte medicinermiljøet på KU ved at bidrage med og samle erfaringer på integreret vis årgange imellem. Vi glæder os rigtig meget til, at I også får gavn af dét arbejde, vi kollektivt yder, og at det vil tjene som en støtte hen ad vejen ved passende behov.

GENERELT

Studiet skydes igang med et introduktionskursus, som løber over de første to (2) uger. Formålet er at man bliver bekendt med Universitetet som institution og som akademisk ‘home base’, primært omhandlede undervisningen, men også en del administration, som er relevant for de medicinstuderendes daglige drift. Herefter følger det resterende semester, som er inddelt i to (2) søjler, der kører parallelt: størstedelen udgøres af et ganske stort og omfattende anatomikursus, mens resten går ud på basale kommunikationsfærdigheder og tilgang til patienter.

OPBYGNING

Lægeliv, sundhedsvæsenet, og hjerte-lungeredning

Man starter først og fremmest med en introduktion til, hvordan studiet er opbygget, hvordan undervisningen er struktureret og hvilke metoder, den tager udgangspunkt i samt lavpraktiske, administrative forhold, oftest med henvisning til Studievejledningen. Hvert hold bliver tilknyttet en ældre studerende, som får en mentorrolle og har af fakultetet bemyndigelsen til at sætte de nye studerende godt ind i, hvordan det virkelige universitetsliv hænger sammen med alle de dimensioner, som dette indebærer.

Hertil hører også et overblik omkring hvordan sundhedsvæsenet er opbygget, de involverede faggrupper med hver deres opgaver samt tavshedspligt. Én dag tilbringes på en tilfældigt tildelt hospitalsafdeling, hvor man følger og observerer en læge for at få indblik i det kliniske arbejde indenfor det offentlige sundhedssystem. Andet meget klinisk relevant, er den obligatoriske undervisning i hjerte-lungeredning, hvor man på en dukke får afprøvet hjertemassage og indblæsninger, og hvor alvoren i lægegerningen går op for en – omend måske på lidt grænseoverskridende måde, da ens medstuderende ser med, mens man simulerer scenariet.

Hoved, hals, bevægeapparatet, og embryologi

I daglig tale kendt som ‘anatomikurset’. Det hørte for tidligere årgange på 3. semester, så man kan muligvis genkende dets ry for at være intenst. Trods hvad man grundet dette ville frygte, er der tale her om et grundlæggende fundament for den lægelige identitet – fordi hvem skal kunne anatomi, hvis ikke læger. Det er her, hvor man som studerende oprigtigt finder ud af, hvordan man skal til at læse på et universitet og danner sig vaner for, hvordan man bedst tilegner sig viden der sætter sig fast og holder ud igennem længere tid. Pædagogikken fejler heller ikke noget, da underviserstaben virkelig stiler efter at løfte de unge studerendes mod og støtte dem i deres læring på bedst mulig (og ret individuel) vis.

Kursets formål er at give de studerende baggrund i og adgang til makroskopisk (dvs. dét, der kan ses med det blotte øje) anatomisk viden, med dertilhørende terminologi og faglig tilgang til beskrivelser; disse er alle sammen uundværlige ved både patientundersøgelser og kommunikation med lægekollegaer såvel som andet sundhedsfagligt personale. De første timer samler lidt op på den indledende mikroskopiske opbygning kroppens bestanddele (som man så vil uddybe videre på 2. semester); herefter gennemgår man systematisk knogler, led, muskler samt kar og nerver tilhørende overekstremiteten – skulderen, armen, og hånden. Underekstremiteten – hofte, ben, og fod – følger trop, og man bevæger sig derefter i kropsvæggen, samt opadtil i hals og hoved. Tillagt er det overordnede blik over embryologien – embryon, gr. ‘foster’ – samt de obligatoriske dissektionstimer, hvor man får privilegiet af at lære anatomi på en helt særlig måde.

Anatomi er i det store og hele ret specielt et fag, da det omhandler en rumlig forståelse der skal sætte sig fast ligesom et kort, som man til hver en tid kan genkalde fra hukommelsen og navigere lige så præcist, som lærebøgerne angiver. Den eneste måde dette kan lade sig gøre på, er via repetitioner – og ikke kun i én læsningssession, men gerne over længere tid, hvilket vil sige at man kommer tilbage til de samme sider læsestof igen og igen i kursets løb. Stoffet er komplekst, og grundet den store variation i læringsstile findes der alverdens tilgange, løse såvel som specifikke, som de studerende anvender på kryds og tværs af hold (og generationer). Én ting går dog igen-igen – gentagelserne. Der er ikke nogen vej udenom.

Som medicinstuderende ved SUND-KU har man adgang til ICMMs (Institut for Cellulær og Molekylær Medicin) samling af præparater – visse af disse tilgås på TØR-studiesal, hvor de ligger i montre, medens andre er tilgængelige på VÅD-studiesal, som betjenes af demonstratorer. Der findes også et digitalt bibliotek med røntgen, CT-, og MR-billeder der jf. samme tilgang stilles til rådighed. Det vil sige, at der er både mulighed for at se efter anatomiske strukturer på deres plads, og at kunne forstå det rummelige i det – begge er herlige supplementer til bøger og kompendier, da man bliver stimuleret til at lære på en anden måde, og begge muligheder bør tages i brug lige så snart kurset går i gang.

Tidlig patientkontakt og basal etik

Faget tager udgangspunkt i at skulle give en dybere og bredere forståelse for lægens rolle og funktion som kommunikator i forholdet med patienten. Der undervises i forskellige modeller og teorier, som understøtter forståelsen af patientperspektivet – og deres opfattelse/oplevelse af sygdom – og bidrager med nyttige redskaber for at bygge broer med anden part, således at kontakten til og med patienter (og pårørende) optimeres mest muligt. Man kigger ligeledes på livsforløb som helhed og hvordan dette interagerer med patientens sind og med sygdom i det hele taget.

I kurset gennemgås desuden kommunikationsteknikker og grundlæggende etiske overvejelser, som er relevante for vores virke som (kommende) læger. Man kommer i praktik hos en almen praktiserende læge, som tildeler hver studerende en patient – her skal der gennemføres tre (3) besøg med patientsamtaler, der munder ud i en skriftlig aflevering. Denne rapport skal fremlægge først patientens livs- og helbredshistorie, efterfulgt af en redegørelse for kommunikation og etik. Arbejdet her danner grundlag for den mundtlige eksamination, hvorfor det giver mening at lægge kræfter i at aflevere en fin rapport – dvs. man forud for eksamen kan anvende og forstå pensum.

UNDERVISNINGSFORMER

Forelæsninger

Den primære undervisningsform på uddannelsen er forelæsninger, som findes i (næsten) hvert kursus, bachelor og kandidat igennem. De starter kvart over heltid, varer 45 minutter, og slutter ved næste heltid; ikke sjældent er de koblet, således at man har dobbelte forelæsninger, især indenfor overlappende emner. Meningen med forelæsninger er at give indledende overblik over et essentielt udsnit fra pensum som kan behæftes med klinisk relevans og trækkes over i et forskningsområde også – gerne så det fanger de studerendes interesse. Forelæsninger kan gribes an meget forskelligt, afhængigt af, hvorvidt man er til at tage noter undervejs, eller man hellere foretrækker at sidde og lytte (aktivt).

Specifikt på dette semester har anatomiforelæsningerne en helt særlig form, da kurset gør brug af ‘flipped classroom’ form; det betyder at man har været til holdundervisning forud for forelæsningerne indenfor samme emne, således at det interaktive format med afstemninger og præparatdemonstrationer giver mulighed for at teste og konsolidere egen viden. De fleste forelæsninger bliver livestreamet fra et studie ved siden af TØR-studiesal, og kursusledelsen lægger op til et semiåbent format, hvorpå man kan indsende spørgsmål via en online formular som så besvares i selve forelæsningen.

SAU-timer

‘Studenteraktiverende undervisning’ er et koncept, hvor det er meningen at de enkelte hold samles i klasselokaler sammen med en underviser, som skal facilitere formidling af stoffet med henblik på fordybelse. Oftest foregår det som et åbent format, hvor man har en dagsorden der går ud på at de studerende udveksler viden indbyrdes (en slags gruppearbejde), for at svarene gennemgås i plenum i samråd med underviseren.

SAU24 er den mest udbredte, hvor tallet angiver hvor mange studerende timerne er dimensioneret til. SAU12 forekommer i form af de klinisk orienterede AK-timer – dvs. anatomiske træk gennemgås ud fra de undersøgelsesteknikker, der anvendes inden for sundhedsvæsenet; det samme format gælder ultralydstimerne, som foregår på anden matrikel tæt på Panum. SAU48 findes undertiden, hvor et par hold samles.

Dissektion

På medicinuddannelsen ved KU er man så heldig – takket være nogle mennesker som i levende live har valgt at deres afsjælede legeme skal doneres til videnskaben – at kunne dissekere humane lig. Dette sker med henblik på den lagvise tilgang til anatomi, som gør sig gældende inden for de fleste kirurgiske felter, som man i disse trygge og yderst respektfulde rammer kan snuse lidt til. For at understøtte pædagogikken er der tilknyttet to (2) dissektionsvejledere til hvert hold, som tilpasser tilgangen alt efter dynamikken holdet på tværs.

De vigtigste praktiske forhold, er, at man skal have skaffet sig det nødvendige udstyr – kittel, dissektionssæt inkl. skalpelblade, sikkerhedsbriller samt passende fodtøj. Man møder til tiden, da undervisningen er obligatorisk og en betingelse for at bestå kurset, og man stiler efter at være så velforberedt som muligt af hensyn til først og fremmest den gave, som dissektionsundervisningen er, men også overfor ens medstuderende og ikke mindst selve underviserne der oprigtigt brænder for at hjælpe og besvare spørgsmål.

Klinik

Under TPK et al. skal man ude til ens tilknyttede praktiserende læge, hvor man typisk er fem/seks (5-6) studerende ad gangen. Her kan man i samråd med tutorlægen diskutere strategier for patientkommunikation indenfor de rammer, der gør sig gældende for kursets formål, men også i det hele taget. Ligeledes er undervisningen obligatorisk.

OBLIGATORISKE ELEMENTER

Lægeliv, sundhedsvæsenet, og hjerte-lungeredning

Hjerte-lungeredning: fire/fem (4-5) timers praktisk øvelse

Hoved, hals, bevægeapparatet, og embryologi

Absalontests i histologi og embryologi: fire (4) quiz på den digitale undervisningsplatform
Dissektion: otte (8) sessioner à tre (3) timer
Ultralydsundervisning: to (2) sessioner à to (2) timer hver

Tidlig patientkontakt og basal etik

Praksis: hos tutorlægen, tre (3) dage i alt, én (1) ca. hver tredje uge

For at bestå kurserne skal man deltage aktivt i øvelserne. På dagen får man efter behov relevant instruks, som skal bestræbes efterkommet. Det skal understreges, at man bør for alt i verden undgå at udeblive fra den obligatoriske undervisning, da det giver besvær ift. det videre forløb; prøv at bytte med nogen fra et andet hold, så det passer begge parter, eller skriv til kursusledelsen/administrationen, skulle der opstå usædvanlige situationer, for at høre, hvordan man bedst griber disse an. Husk at der også er en administrativ dimension som også skal orienteres/inddrages.

EKSAMEN

Der er to (2) eksaminer på semestret.

Hoved, hals, bevægeapparatet, og embryologi

Eksamen her er todelt i en mere praktiskanlagt SPOT-prøve, og en for det meste teoretisk mundtlig prøve. SPOT foregår på den måde, at der er lagt stationer med præparater op, hvor markerede strukturer skal identificeres og anføres i svararket uden hjælpemidler. Der er tidsbegrænsning på lidt over to (2) minutter for hver station, hvorefter man rykker videre i slangen.

Den mundtlige eksamen består af to (2) spørgsmål, hvorfra det ene trækkes dagen forinden eksamen og kan forberedes på forhånd, mens det andet trækkes på dagen og man får tildelt forberedelsestid på stedet; første spørgsmål besvares vha. en 3D-anatomi app, mens man oftest får et præparat eller en figurant til at støtte sig op ad til andet spørgsmål; alle hjælpemidler er tilladt pånær ekstern kommunikation.

Tidlig patientkontakt og basal etik

Her skriver man en rapport som afleveres, og der følges op med en individuel mundtlig eksamen. Man må gerne have en kopi af rapporten med, men uden noter, overstregninger eller lignende.

Planlagte eksaminer i indeværende/kommende semester kan ses via følgende link: https://sund.ku.dk/uddannelse/for-studerende/eksamensplaner/medicin/

Skulle man være ude for, at have dumpet en eksamen (eller kursus), henvises der til KUnet her: https://kunet.ku.dk/studie/medicin-ba/Sider/Emne.aspx?topic=Reeksamen&topicId=e05a7e87-61ee-4b89-8482-5290bfbd1ac9#e05a7e87-61ee-4b89-8482-5290bfbd1ac9

RÅD

Dette er en ikke-udtømmende liste, baseret på personlige erfaringer Boganmelderne iblandt. Det er sandsynligt, at man ikke kan relatere til det hele, eller at man lærer på en anden måde, end hvad der anses for at være kendt praksis, hvorfor man bedes tage rådene her med et gran salt – find dén metode for at læse op, der mest giver mening for den enkelte. Universelle principper for tilgangen til den akademiske verden anføres med tyk skrift:

Trivsel studiet igennem afhænger i den grad af ens tilknytning til dét stamhold, man starter med (og en god del også i forhold til resten af årgangen), uanset hvordan studieforløbet tegner sig på længere sigt; derfor giver det god mening at lære sine studiekammerater at kende og bruge energi på de sociale aktiviteter i introduktionsforløbet; man får ikke kun venner i studieperioden, men også faglige makkere at sparre med på længere sigt – og det er altafgørende både for universitetslivet og for arbejdslivet ude i sundhedsvæsenet, da vi løfter hinanden i flok – “[…] with all the force of a great typhoon […]”;

Generelt som medicinstuderende burde man se på studiet som en livsstil som går ud på livslang læring, og især her på 1. semester; det meste af den viden man erfarer sig her bliver aktuelt karrieren igennem, er indbyrdes forbundet med både de kommende basale og de kliniske fag, hvorfor det giver absolut mening at man stiler efter forståelse og et grundlag, som man til enhver lejlighed kan tilgå og bygge på ved fremtidig behov; fokus på udenadslære af niche detaljer, der ikke sætter sig fast nogle steder længere end et par uger (oftest henover eksamensperioden) er ikke bæredygtig i den lange bane; sørg for først og fremmest at skaffe viden på en måde, så det sætter sig i langtidshukommelsen og for alt i verden lad være med at lægge vægt (for meget) på hvad man får af karakterer – “be gentle to yourself”;

At være studerende på et universitet, samt lægens rolle som akademiker i det hele taget, indebærer at tilgå faglig viden som er skrevet på en måde, som ikke sjældent virker utilgængelig for lægmænd (læs: ikke-medicinere) – men det fungerer ikke for alle og enhver på præcis samme måde; forstås, de klassiske (samt tunge, både formuleringsmæssigt og i bogstavelig forstand) lærebøger kan give et fyldestgørende videnskabeligt fundament, men man kan ofte læse sig frem til det samme stof i det mere kompakte format som er i kompendierne; ikke to (2) medicinstuderende er ens, hvorfor løsningen er i den grad individuel og variabel semestrene og kurserne imellem; det skal kort pointeres, at lærebøger danner en fin ramme for den senere læsning af videnskabelige artikler, også den sproglige dimension taget i betragtning – “keep calm and read”;

Uanset hvad man har hørt om undervisning/undervisere fra andre (herunder inklusive ældre generationer), opfordres medstuderende på det kraftigste at deltage aktivt i undervisningstilbuddene uddannelsen igennem; fakultetets undervisere gør sig umage på at til- og forberede materiale til undervisning og går oftest op i, at man skaber et trygt læringsmiljø, hvor der er plads til man svarer forkert; ja, det er r*v grænseoverskridende både at skulle række hånden op og svare på et spørgsmål i Jerne-auditoriet, ligesom det er skræmmende at skulle stille det « dumme » spørgsmål til SAU, som sandsynligvis halvdelen af holdet tøver med spørge, fordi alle er bange for at fremstå som jeg-ved-ikke-hvad; det er absolut ligegyldigt, fordi det vigtigste er at holde sig nysgerrig og ikke være bange for at bede om hjælp fra en voksen; man sidder aldrig alene i det – “a healthy mind is an inquisitive mind”;

For at gøre læsningen effektiv, er det nyttigt at man systematiserer stoffet således at det giver mening; at tage udgangspunkt i den regionære inddeling som AX-timerne følger er meget ligetil, så man ikke skal bruge krudt på at forsøge at finde et system; husk nu, at der er flydende overgang mellem kropsområderne, og decideret overlap er snarere reglen end undtagelsen – “work smart, not hard”;

I forlængelse af ovenstående, er der langt hen ad vejen intet som den visuelle læringsstil, der for det meste fungerer glimrende for de fleste; tegn, og gerne i flere farver, alt det man nu har lyst og overskud (!) til, så man mentalt kan have et billede, der er nem at skulle genkalde ved behov; visse af os har også meget gavn (læs: e.l.s.k.e.r.) at tage noter i hånden, da muskelhukommelsen, især kombineret med et karakteristisk layout, er guld værd – “find what feels good”;

Vigtigst af alt, og det bliver man nødt til at tage til sig: gentagelse, gentagelse, gentagelse, igen og igen, i en nærmest uendelig ping-pong mellem emner frem og tilbage, da man skal til at læse på trigeminus’ afgreningsmønster til morgendagens SAU samtidigt med at man forsøger for alt i verden ikke at glemme håndens karforsyning, indholdet i foramen infrapiriforme, eller navnene på kranieknoglerne (og disses afkom, de mange forbandede huller, gruber, knuder, og fremspring) – en evig Ouroboros som spiser sig selv for at blive født på ny; om man så sidder i bussen på vej hjemme, løber en tur i Fælledparken med sin læsemakker, eller også tager en slapper og sover en lur, man skal udnytte muligheden for at repetere og sikre det basale på plads, så man selv i sine drømme kan overfor sin (ganske selvhøjtidelige) SAU-underviser gøre rede for hvorfor det nu hedder tendo capitis longi musculi bicipitis brachii; det virker skræmmende til en start, men lige så snart man har god gang i rutinen, bliver læringskurven utrolig stejl – “repetitio mater studiorum est”;

Erhvervsdag på hospitalet kan være en forskellig oplevelse alt efter hvilken afdeling og hvilket hospital, man nu ender på; der forventes intet fagligt som sådan, da man kun lige er startet på uddannelsen, men der er efter sigende gode muligheder for at være med til konsultationer, specialisere undersøgelser, operationer m.m., hvis man er opsøgende;

Det er en udmærket idé at starte med at orientere sig i makroskopiske præparater fra starten af anatomikurset, både på TØR – åbent døgnet rundt (husk at spise, og sove, og gå hjem), og på VÅD – åbent jf. de på Absalon publicerede åbningstider; i forlængelse hertil arrangerer ICMM flere hygge-SPOT sessioner, så man kan afprøve eksamensformen ad flere omgange – for ikke at snakke om interimsprøven, efter SAU-forløbet er overstået, hvor man kan teste sig i hele pensum på et ægte eksamenssæt med præcis samme setup;

til eksamenslæsningen gælder det især om at få dannet en strategi, således at man både får læst, samt lavet samtlige tidligere SPOT-sæt, ikke bare for at komme igennem dem, men man bruger dem for både at repetere den viden, som allerede har sat sig fast, samt udnytte udviklingsmuligheden for at lære noget mere, i de tilfælde hvor man kigger facit igennem for at finde det rigtige svar.