5. SEMESTER

 

Da oplysninger om semestrene løbende ændres, vil vi opfordre til altid også at tjekke KUnet – selvom vi kan give en mere personlig beskrivelse her. Ligeledes vil detaljer fremgå af introforelæsningen/intromaterialet for hvert semester (evt. kursus), så for eksakt information anbefales at man går helt ind til kilden.

OBS: Fra efteråret 2024 implementeres en ny studieordning. Nedenstående beskrivelse er dels afledt fra KUnet, dels revideret af de studerende, der har erfaring med de pågældende semestre. Vores råd og vejledning er skrevet ud fra Boganmeldernes egne oplevelser fra den tidligere 2012-studieordning og der kan derfor være en vis diskrepans, især i overgangsperioden. 

Dato for udgivelse: lørdag d. 29. august 2026

 

GENERELT

 

Velkommen til femte semester! På dette semester vil du have tre (3) eksaminerede kurser: (1) Immunologi, mikrobiologi, og patologi, (2) Etik, filosofi, basalsundhedsjura, og beslutningslære, (3) Farmakologi og innovation.

 

OPBYGNING

Kilde: efter Semesteroversigter E26 v. KUnet

 

Immunologi, patologi, og mikrobiologi

 

Immunologi er et fag med høj detaljegrad, som delvis minder om cellebiologi fra 2. semester. Dette skyldes først og fremmest, at der er mange molekyler og molekylære interaktioner, som den studerende skal kende til. En god idé ved førstegangslæsning er at få et overblik over de forskellige celletyper og deres funktioner – samt forskellene mellem det innate og adaptive immunsystem. Dernæst kan man gå mere i detaljerne. Fra kursets side anbefales bogen ”Basic Immunology – Abbas et al.”, hvis du vælger denne så brug figurerne! De er møg-gode og optræder ofte i eksamenssæt.

 

Almen patologi er læren om sygdomme, deres årsager, mekanismer, og manifestationer helt nede på mikroskopisk, altså histologiniveau. Faget kommer man til at skulle have at gøre med resten af tiden på den kliniske del af studiet. Dette kursus er ment som en indledning til den øvrige, mere specialiserede patologi indenfor de senere kliniske fag. Målsætningen er, at den studerende skal kunne genkende (dvs. på mikroskopipræparater, a.k.a VirMik, udpege og beskrive) de celle- og vævsforandringer, der optræder ved inflammation, kredsløbsforstyrrelser, cellebeskadigelse, samt neoplasier (cancer), men også kunne forstå og beskrive de overordnede mekanismer indenfor hver af de fire processer.

Kurset har to slags SAU-timer, hvoraf den ene tager udgangspunkt i en case, hvor man arbejder i gruppe med andre studerende for at løse en bestemt opgave inden for patologien, medens den anden form fokuserer på den patologiske anatomi, hvor der bliver gennemgået diverse mikroskopiske præparater. Alle mikroskopiske præparater findes på VirMik og har en tilhørende forklaringstekst, som er en meget (MEGET) vigtig del af pensum.

 

Mikrobiologi-kurset går ud på forelæsninger og SAU-undervisning, samt obligatoriske øvelser i laboratorierne på Panum. Det hele varer omtrent tre (3)  uger med ca. tre (3) timer dagligt (plus det løse med forberedelse) og lab-timerne er obligatoriske. Ca. to (2) uger af kurset omhandler bakteriologi og én (1) uge omhandler virologi. Øvelserne foregår fra kl. 13:00 til ca. kl. 16:00. Om formiddagen er der forelæsninger, som er ikke obligatoriske.

På Absalon findes store oversigtsplancher over bakterier, vira, svampe, og parasitter. Det kan anbefales at printe dem og bruge dem ved læsningen. Plancherne er ikke fyldestgørende, så at skrive noter vil være passende, da man skal lære en del mikroorganismer udenad inkl. detaljer.

 

Rigtig meget af denne store, integrerede eksamen minder om celle- og vævsbiologi med dén lille krøl, at nu omtaler man oprigtigt den syges krop, og man skal bevare ro og overblik hele vejen igennem, ellers taber man tråden lidt hurtigt. Pensum er stort, og der er meget nyt ift. terminologi man skal have et ordentligt system på plads for at kunne klassere og klassificere det hele. Adgang til højfagligt materiale (læs: lav eget kompendium, altså notehæfte, efter de tunge lærebøger; gerne på papir, sådan “old school”-agtigt) er alfa og omega.

(Se i øvrigt link til kursusbeskrivelse: https://kurser.ku.dk/course/SMEB24014U/2026-2027)

 

Etik, filosofi, basal sundhedsjura, og beslutningslære

 

Kurset er forholdsvis nyt, forstås sådan, at det tager afsæt i det tidligere kursus i medicinsk etik og filosofi og indbygger nogle elementer, som udgør snitflader med senere fag på kandidaten. Forelæsninger og SAU-undervisning er på plads til at man som studerende kan kaste sig i bioetiske diskussioner, hvor man vidt og bredt ikke nødvendigvis bliver enige om et endegyldigt svar, ej hellere hvorvidt i det absolutte den ene handling er rigtigt og/eller forkert.

Baseret på tidligere erfaringer gør indholdet sig lidt umage for at opstille abstrakte problemstillinger på en måde, som er relevant i ens (fremtidige) klinisk beslutningstagen – der er ret meget casebaseret undervisning. Nogle af disse er opdigtede, og tjener som en slags kontrolleret forsøg der går ud på at reste ræson, medens andre overraskende nok er fra det virkelige liv, hvor ens moralsk intuition kan nemt blive udfordret. En række af de store problemstillinger går igen, årene og generationerne igennem, men er vanskelige at skulle omtale i det travel, daglige kliniske liv (medmindre man sidder det helt rigtige sted), så brug gerne muligheden for at snakke – og måske endda bryde – tabu i de lukkede rum, som undervisningslokalerne giver plads til.

 

Der er en obligatorisk hjemmeopgave som tre (3) studerende skal gå sammen om og som skal afleveres og godkendes, for at man bliver indstillet til eksamen. Opgavens længde er på omtrent seks (6) normalsider.

(Link til kursusbeskrivelse: https://kurser.ku.dk/course/SMEB24016U/2026-2027) 

 

Farmakologi og innovation

 

Kurset i farmakologi og innovation starter lidt senere end de to (2) andre kurser, i sidste periode af semestret. I starten ligger de basale farmakologiske begreber, herunder farmakodynamik og farmakokinetik, for så bagefter at tage udgangspunkt i relevante præparater indenfor de forskellige lægemiddelgrupper f.eks. blodtrykssænkende, cytostatika med flere. Præparaterne skal læres udenad i forhold til navn, stofgruppe, virkningsmekanisme, indikationer (anvendelse), og bivirkningsprofil. Kun hvis der er meget relevante lægemiddelinteraktioner, skal disse kunnes.

Som noget nyt lægger kurset desuden vægt på, at den studerende forstår innovationsprocesserne i sundhedsvæsenet, de afgørende faktorer for implementering af nye tiltag, og bæredygtigheden i udvikling, produktion, og anvendelse af både lægemidler og medicinsk teknologi.

(Evt. link til kursusbeskrivelse: https://kurser.ku.dk/course/SMEB24015U/2026-2027)

 

UNDERVISNINGSFORMER

Indlæringsformen er meget, som man kender fra de tidligere semestre – forelæsninger, SAU, samt obligatoriske laboratorietimer. Det væsentligste går ud på, at man bevæger sig så småt ude af den raske krop og hen mod den syge, så man vil skulle læne sig rigtig meget op af alt det stof, man hidtil har været igennem.

 

OBLIGATORISKE ELEMENTER

 

Det skal understreges, at man bør for alt i verden undgå at udeblive fra den obligatoriske undervisning, da det giver besvær ift. eksamen m.m.; prøv at bytte med én, fra et andet hold, så det passer begge parter, eller skriv til kursusledelsen, skulle der opstå usædvanlige situationer, for at høre hvordan man bedst griber disse an. Husk, at der også er en administrativ dimension, som også skal orienteres/inddrages.

 

Immunologi, patologi, og mikrobiologi

  • godkendt undervisningsdeltagelse ved øvelseskursus i mikrobiologi, herunder godkendt øvelsesrapport

 

Etik, filosofi, basal sundhedsjura, og beslutningslære

  • afleveret og godkendt skriftlig opgave

 

Farmakologi og innovation

  • godkendt pitch af innovationsprojekt i grupper af tre/fire (3-4) studerende

 

Vær obs. på, at mikrobiologilab’ er noget større end hvad man har været udsat for før, og vejledningerne er pænt lange. Sørg for forberedelse i rigtig god tid hjemmefra, da det halter ret meget hvis man dukker op helt grøn i stoffet.

 

EKSAMEN

 

Der er tre (3) eksaminer på semestret.

 

Etik, filosofi, basal sundhedsjura, og beslutningslære

Skriftlig stedprøve, fire (4) timer bestående af essayopgaver, korte spørgsmål, MCQ samt sandt/falsk.

 

Immunologi, patologi, og mikrobiologi

Skriftlig stedprøve på fem (5) timer bestående af multiple choice og essay-spørgsmål.

 

Farmakologi og innovation

Mundtlig prøve, 15 minutter med 30 minutters forberedelse med opsyn. Består af hovedspørgsmål og bispørgsmål som afspejler kursets fagindhold og integration.

 

RÅD

 

Dette er en ikke-udtømmende liste, baseret på personlige erfaringer Boganmelderne iblandt – og rigtig meget af dét, man allerede har hørt før og som går igen. Det er sandsynligt, at man ikke kan relatere til det hele, eller at man lærer på en anden måde, end hvad der anses for at være kendt praksis, hvorfor man bedes tage rådene her med et gran salt – find dén metode for at læse op, der mest giver mening for den enkelte. Universelle principper for tilgangen til den akademiske verden anføres med tyk skrift:

 

  • som medicinstuderende generelt skal man forholde sig til sit studie som værende en livsstil – ved at have takket ‘ja’ til en studieplads har man købt præmissen om livslang læring, og det er i den grad relevant selvom man kun går på 2. semester; rigtig meget af den viden, man møder studiet og karrieren igennem, er indbyrdes forbundet, hvorfor det giver oplagt mening, at man stiler efter forståelse og et basalt fundament, som man til enhver lejlighed kan tilgå og udvide hvis det bliver aktuelt, fremfor udenadslære af niche detaljer, der ikke sætter sig fast nogle steder længere end et par uger (oftest henover eksamensperioden); sørg for i første omgang at stræbe efter at akkumulere viden på en bæredygtig måde, som holder igennem tidens (/studiets) løb, og lad være med at skulle fokusere (for meget) på hvad man får af karakterer – “be gentle to yourself”;

 

  • at være studerende på et universitet, samt lægens rolle som akademiker i det hele taget, indebærer at tilgå faglig viden som er skrevet på en måde, som ikke sjældent virker utilgængelig for lægmænd (læs: ikke-medicinere) – men det fungerer ikke for alle og enhver på præcis samme måde; forstås, de klassiske (samt tunge, både formuleringsmæssigt og i bogstavelig forstand) lærebøger kan give et fyldestgørende videnskabeligt fundament, men man kan ofte læse sig frem til det samme stof i det mere kompakte format som er i kompendierne; ikke to (2) medicinstuderende er ens, hvorfor løsningen er i den grad individuel og variabel semestrene og kurserne imellem; det skal kort pointeres, at lærebøger danner en fin ramme for den senere læsning af videnskabelige artikler, også den sproglige dimension taget i betragtning – “keep calm and read”;

 

  • uanset hvad man har hørt om undervisning/undervisere fra andre (herunder inklusive ældre generationer), opfordres medstuderende på det kraftigste at deltage aktivt i undervisningstilbuddene uddannelsen igennem; fakultetets undervisere gør sig umage på at til- og forberede materiale til undervisning og går oftest op i, at man skaber et trygt læringsmiljø, hvor der er plads til man svarer forkert; ja, det er r*v grænseoverskridende både at skulle række hånden op og svare på et spørgsmål i Jerne-auditoriet, ligesom det er skræmmende at skulle stille det « dumme » spørgsmål til SAU, som sandsynligvis halvdelen af holdet tøver med spørge, fordi alle er bange for at fremstå som jeg-ved-ikke-hvad; det er absolut ligegyldigt, fordi det vigtigste er at holde sig nysgerrig og ikke være bange for at bede om hjælp fra en voksen; man sidder aldrig alene i det – “a healthy mind is an inquisitive mind”;

 

  • for at gøre læsningen effektiv, er det nyttigt at man systematiserer stoffet således at det giver mening; at tage udgangspunkt i blokstrukturen er meget ligetil, så man ikke skal bruge krudt på at forsøge at finde et system; husk nu, at der er flydende overgang mellem blokkene, og også decideret overlap en gang imellem – “work smart, not hard”; 

 

  • i forlængelse af ovenstående, er der langt hen ad vejen intet som den visuelle læringsstil, der for det meste fungerer glimrende for de fleste; tegn, og gerne i flere farver, alt det man nu har lyst og overskud (!) til, så man mentalt kan have et billede, der er nem at skulle genkalde ved behov; visse af os har også meget gavn (læs: e.l.s.k.e.r.) at tage noter i hånden, da muskelhukommelsen, især kombineret med et karakteristisk layout, er guld værd – “find what feels good”;

 

  • det anbefales helt klart at man begynder at kigge på et par eksamensopgaver forholdsvis tidligt på semestret, dvs. lige så snart man er ca. halvvejs igennem kurset (/-erne); selvom man herved ofte kan få en følelse af, at man ikke har særlig godt styr på stoffet, vil dette dog give et indblik i eksamensspørgsmålenes form, idet det største besvær til eksamen stammer fra manglende forståelse af, hvad der i eksamenssættet bliver spurgt ind til; desuden vil eksamensopgaverne give en fin fornemmelse af det niveau, som kræves til eksamen samt danne godt fundament for at lære, genopfriske, og/eller repetere grundlæggende viden;

 

  • til eksamenslæsningen gælder det især om at få dannet en strategi, således at man både får læst, samt lavet samtlige tidligere eksamensopgaver. Man laver ikke bare eksamenssæt for at komme igennem dem, men man bruger dem for både at repetere den viden, som allerede har sat sig fast, samt udnytte udviklingsmuligheden for at lære noget mere, i de tilfælde hvor man kigger facit igennem for at finde det rigtige svar. 

 

Planlagte eksaminer i indeværende/kommende semester kan ses via følgende link: https://sund.ku.dk/uddannelse/for-studerende/eksamensplaner/medicin/