Olav Sand, Jan G. Bjålie, Øystein V. Sjaastad, Egil Haug

Relevant kursus: Basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter

Semesterbrug: 1. semester

Forlag: Gads Forlag

Sprog: Dansk

Sider: 538

Udgave: 2.

Udgivet: 2008

ISBN: 9788712042983

Menneskets anatomi og fysiologi er en lærebog i humanbiologi som alternativ til Holes. Det er en velillustreret, pædagogisk og alt i alt god lærebog, som giver den studerende et basalt overblik over menneskets anatomi og fysiologi. Bogen er oprindeligt rettet mod sygeplejestuderende, men er fuldt ud pensumdækkende til kurset i humanbiologi ved KU. Uanset hvilken af de to lærebøger, man vælger, skal hele bogen læses – supplér med eksamensopgaver og lav multiple choice opgaver på dette link: Multiple choice opgaver.

Især illustrationer er gode og teksten er fornuftigt opdelt i afsnit, så den studerende præsenteres for stoffet på en overskuelig måde. Sproget er kort og kontant, vigtige begreber eller pointer er markeret med kursiv.

Relation til Holes:
Størstedelen af de studerende vælger at læse efter Holes. Det skyldes, at kurset i humanbiologi og selve eksamen er opbygget efter denne. Man kan dog sagtens anvende denne lærebog i stedet, selvom der kan være enkelte detaljer, som kun nævnes i Holes.

Nogle vil argumentere for, at det er lettere at læse efter en dansk lærebog. Vær dog opmærksom på, at man ikke altid senere hen vil have danske alternativer til de engelske lærebøger.

Det er en velstruktureret, pædagogisk lærebog uden overflødig snak, som giver den studerende et godt basalt overblik over menneskets anatomi og fysiologi. Fordelen ved at læse efter Holes er, at kurset er opbygget efter denne, samt at eksamensformuleringerne er taget fra Holes. Dog er den danske lærebog mere forklarende end Holes på nogle punkter – det må alt i alt være en smagssag, hvilken bog man læser efter her.

OBS! Ny version ikke anmeldt endnu!

Bedømmelse

Layout

Pædagogik

Detaljegrad