Bogen er pensumdækkende, læses primært på tredje semester, men kan også anvendes til embryologien på fjerde og femte semester. Nyere udgaver anbefales, da der forekommer en del fejl i tidligere udgaver.

Stoffet kan være svært at forstå ved førstegangslæsningen, men dette skyldes ikke bogen så meget som selve embryologiens kompleksitet.

Bogen går kronologisk igennem den embryologiske periode. Værket gentager sjældent sig selv, hvilket gør, at man ofte er nødt til at bladre frem og tilbage. Det anbefales, at du sidder med et embryologisk atlas ved siden af for at få et bedre overblik over embryologien. Kapitlernes slutresumeer giver overblik, og det anbefales at læse disse, før du læser resten af kapitlet, så din læsning bliver mere struktureret.

Bogen nævner store mængder regulatoriske molekyler. Det er dog langt fra alle af disse, som er essentielle at kende i detalje og mange kan fuldstændig undlades. Fornemmelse af hvilke af de regulatoriske mediatorer, man skal kende til, erhverves bedst via undervisningen. Bogen beskriver dog disse molekyler i separate afsnit, som derfor let kan springes over. Illustrationerne er gode og suppleres af detaljeret billedtekst. Desværre er det plan mange af billedernes snit er foretaget i ikke oplyst, og det kan derfor være svært at orientere sig.

Med ovenstående forbehold, kan bogen anbefales, men samtidig skal du være klar over, at to koncentrerede gennemlæsninger kan være nødvendige. Bogen er helt klart henvendt til læseren, som er interesseret i mange detaljer. Ønsker man en mere detaljerig tilgang til emnet, er Larssens Embryologi en mulighed. Vær opmærksom på, at pensum til dels er opbygget efter Langmanns. Nogle fagtermer fra pensum i embryologi er kun at finde i Langmanns. 

OBS. Embryologi-pensum vil ikke komme til eksamen på anatomikurset (1. semester), men man skal besvare quizzes på absalon vedr. embryologi.