Lynn B. Jorde, John C. Carey, Michael J. Bamshad
Relevant kursus: Medicinsk Genetik
Semesterbrug: 2. sem. BA
Forlag: Elsevier
Sprog: Dansk
Sideantal: 356
Udgave: 5
Udgivet: 2016
ISBN nr.: 9780323188357

Medical Genetics er fuldt ud pensumdækkende til kurset i genetik på 2. semester, og dækker samtlige emner, der gennemgås i undervisningen.
Medical Genetics er god til førstegangslæsning; dels fordi den sprogligt og pædagogisk er til at gå til, men også fordi kapitlerne er overskueligt opdelt i underemner.
Bogen er endvidere egnet til eksamenslæsningen, da hvert afsnit afsluttes med et lille resume. Disse resumeer opsummerer de vigtigste omtalte begreber, dog på en ikke altid fyldestgørende måde.
Til gengæld forekommer der ikke noget egentligt resume til sidst i kapitlerne. I stedet findes spørgsmål til det læste, og man kan derved dels se, om man har forstået det læste, og dels få testet, om man kan løse praktiske spørgsmål. Svarene på spørgsmålene findes bagerst i bogen. Bogen indeholder til slut en ”ordbog”, hvori man kan finde præcise forklaringer på de vigtigste genetiske begreber, samt udvalgte cellebiologiske begreber.
Sproget i bogen er nemt at læse og derfor let at gå til. Der er til tider lidt overflødigt historisk stof om genetikken, men det er generelt let at skelne relevant indhold fra det mindre relevante. Bogen indeholder mange faktabokse, der giver et klinisk perspektiv på de forskellige genetiske sygdomme samt et overblik over hvilke teknikker man bruger under genetisk udredning. Nogle faktabokse er over pensum, og kan springes over, hvis læseren synes det er for detaljeret. Derudover findes tabeller og illustrationer, der er med til at gøre teksten lettere forståelig.
Med bogen følger adgang til onlinematerialer, hvor du bl.a. finder en E-bogs version af bogen. Derudover findes multiple choice-spørgsmål i onlineudgaven til de enkelte kapitler, så man kan teste sig selv under læsningen og op til eksamen. 5. udgave af Medical Genetics har primært udviklet sig på layout-fronten i forhold til 4. udgave. For eksempel er alle skemaer og tabeller i farvede bokse og overskrifter og underoverskrifter har fået forskellige farver. Man får således er mere overskueligt indtryk af den nye udgave. Fagligt er der ret minimal forskel på de to udgaver.
Medical Genetics er som skrevet fuldt ud pensumdækkende. På pædagogisk vis – tekst- såvel som illustrationsmæssigt – føres man sikkert gennem genetikkens verden.
Bedømmelse
Layout
Lav procentscore: Bogen er meget tekstbaseret (“wall-of-text”)
Høj procentscore: Meget grafisk (f.eks. mange illustrationer, faktabokse, flowcharts og billede).
Pædagogik
Lav procentscore: Bogen kan være svær at forstå ved første gennemlæsning og kan kræve forudgående viden.
Høj procentscore: Bogen er formidlet på en god måde, som gør den lettere at læse.
Detaljegrad
100% fyldt cirkel: Fuldstændig pensumdækkende og måske udover pensum (vil i givet fald stå i anmeldelsen)
Ikke 100% fyldt cirkel: Er ikke fuldstændigt pensumdækkende.