Tranum-Jensen, J., Bojsen-Møller, F.

  • relevant kursus: Hoved, hals, bevægeapparatet, og embryologi
  • semesterbrug: 1. semester.
  • forlag: Munksgaard
  • sprog: dansk
  • omfang: 31 videoer

Bevægeapparatet, Klinisk anatomi giver adgang til et internetsite med 31 videoer. Videoerne fungerer som et supplement til bøgerne Bevægeapparatet og Hovedet, halsens og de indre organers anatomi og kan være et nyttigt supplement på 1. semester. 

Emnerne ”overekstremiteten”, ”ryg- og hvirvlsøjlen”, ”hoved og hals” og ”underekstremiteten” gennemgås, og man kommer dermed godt omkring pensum på 1. semester. Varigheden varierer fra 3 til 10 minutter, så videoerne er overskuelige at komme igennem og et rart afbræk fra den tunge læsning. 

Som navnet antyder, er der tale om klinisk anatomi, hvor de skønne herrer Jørgen Tranum-Jensen og Finn Bøjsen-Møller –  meget pædagogisk – forklarer anatomi ud fra en figurant. I videoerne gennemgås blandt andet knoglefremspring, muskler, funktionstests, palptoriske undersøgelser og inspektioner. De kan således give en hånd i forhold til de undersøgelsesspørgsmål, man kan trække til eksamen. Det skal dog nævnes, at der på Absalon findes enkelte videoer, som opfylder samme mål.  

Hvis man synes, at det er fedt at få gennemgået noget af anatomien ud fra en in the real life (not book life), er disse videoer et rigtig godt køb. Videoerne giver et klinisk perspektiv til anatomien og kan samtidig fungere som en form for repetition. 

Ved køb af e-nøglen, har man adgang til videositet i 48 måneder. E-nøglen købes på forlagets hjemmeside. Klik på følgende link for at få en forsmag på videoernes indhold: https://www.youtube.com/watch?v=OjwyHdaPgjQ

Videorne er slet ikke et must have, men for den anatomiintereserede student kan de være med til at spice tilværelsen en smule op.