Drake, A. Vogl & A. Mitchell
Relevant kursus: Kursus i hovedets, halsens og bevægeapparatets anatomi
Semesterbrug: 3. sem. BA
Forlag: Elsevier
Sprog: Engelsk
Sideantal: 1136
Udgave: 2
Udgivet: 2009
ISBN nr.: 9780443069529

Gray’s Anatomy er kendt som grundkilden, når det kommer til anatomibøger – desværre er den også meget detaljerig og besværlig at forstå. Derfor har man nu lavet Gray’s Anatomi for Students.
Bogen har et stort fokus på sin pædagogik og gør meget for at den studerende kan opnå en fremragende forståelse for den tre-dimensionelle krop. Med hjælp fra simple illustrationer af muskler, knogler, ligamenter, kar og nerver kombineret med farvede, rumlige strukturer, skaber bogen et billede af kroppens hulrum, som ikke er til at finde på samme måde i anden litteratur.
Bogen er kort og konkret om de enkelte områder, således at man får det at vide, man skal og ikke mere. Til gengæld er nomenklaturen på engelsk i stedet for latin, hvilket kan gøre det svært for den studerende at følge med i undervisningstimerne, da han eller hun har læst de engelske betegnelser. De to sidste punkter til sammen betyder, at bogen er rigtig god til førstegangslæsning – men kun, hvis man kan abstrahere fra den engelske nomenklatur. Bogen er en af de bedste på området, men der er fornuft i at vælge at gå på biblioteket og læse emner, der kræver rumlig forståelse (så som bækkenbunden) i stedet for at investere i bogen.
Har du mod på at sidde med et atlas med latinsk nomenklatur samtidig med at du læser denne bog, og er du klar på at bruge den smule ekstra energi det kommer til at kræve, vil du bestemt ikke komme til at fortryde købet, og du vil få en utrolig rumlig forståelse af den menneskelige krop.
Bedømmelse
Layout
Lav procentscore: Bogen er meget tekstbaseret (“wall-of-text”)
Høj procentscore: Meget grafisk (f.eks. mange illustrationer, faktabokse, flowcharts og billede).
Pædagogik
Lav procentscore: Bogen kan være svær at forstå ved første gennemlæsning og kan kræve forudgående viden.
Høj procentscore: Bogen er formidlet på en god måde, som gør den lettere at læse.
Detaljegrad
100% fyldt cirkel: Fuldstændig pensumdækkende og måske udover pensum (vil i givet fald stå i anmeldelsen)
Ikke 100% fyldt cirkel: Er ikke fuldstændigt pensumdækkende.