Boron & Boulpaep

 

Relevant kursus: Fysiologi

Semesterbrug: 4. sem. BA og 5. sem. BA

Forlag: Elsevier

Sprog: Engelsk

Sideantal: 1352

Udgave: 4

Udgivet: 2012

ISBN nr.: 9781437717532

Blåhvalen (nyeste udgave, blå) eller The Hulk (forrige udgave, grøn) – kald den hvad du vil. Medical Physiology er den altdominerende bog indenfor den medicinske fysiologi.

Bogen er særdeles detaljerig, hvilket betyder at man kan være sikker på, at ethvert emne bliver dækket fuldt ud. Samtidig betyder denne dybe grad af detaljer, at førstegangslæsningen kan blive en udfordrende oplevelse. Derudover har forfatterne en tendens til at gentage sig selv. Således bør læseren være klar til at springe til næste paragraf, når en gentagelse opstår. Og når der i forrige paragraf står forfattere i flertal, betyder det også, at der er en vis kvalitetsforskel iblandt kapitlerne alt efter om det var den virkelig velformulerende skribent eller den ikke så pædagogiske forfatter der skrev det givne kapitel.

Man finder desuden faktabokse, som giver kliniske perspektiver til diverse emner og, som nævnt, er der mange gentagelser og opsummeringer.

Bogen skal især komplimenteres for sine fremragende billeder, som er både pæne, illustrative og informative. I mange tilfælde kan billederne være bedre til at forklare et koncept end teksten selv – ikke fordi teksten er ringe, men fordi billeder er så gode.

Det er vigtigt at bemærke, at bogen kan benyttes en utrolig stor del af studiet. Selvom der er andre valgmuligheder i både lunge- og nyrefysiologi, er Medical Physiology fuldt ud så pensumdækkende, som disse andre muligheder. Ofte vil Medical Physiology endda indeholde flere detaljer, samt bedre illustrationer end konkurrenten. Dog vil detaljegraden ofte skyde over kravene som stilles til eksamen.

Når det kommer til fysiologibøger, er Medical Physiology af Boron og Boulpaep den bedste bog for den studerende, som foretrækker detaljerede beskrivelser i stedet for kun at få dækket de mest centrale begreber. Desuden kan det anses som en fordel, at man kun behøver at investere i én bog til alle ens fysiologibehov – som man evt. kan supplere med andre mere korte og konkrete bøger inden for de emner man ønsker.

 

Bedømmelse

Layout

Pædagogik

Detaljegrad