Ove Schaffalitzky de Muckadell, Stig Haunsø, Hendrik Vilstrup
Relevant kursus: –
Semesterbrug: Kandidaten
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sprog: Dansk
Sideantal: 712
Udgave: 4
Udgivet: 2010
ISBN nr.: 9788717041318

Bogen er lavet i en lille, lækker format, der passer lige ned i kittellommen. Den er derfor nem at have med i klinikken. Lommebogen indeholder de samme overordnede kapitler som den nye udgave af medicinsk kompendium. Lommebogen er dog væsentligt mere overfladisk og beskriver kun det mest essentielle. Desuden er mange af de mere sjældne tilstande er udeladt.
Indenfor hvert af de store emner starter bogen med en kort gennemgang af de vigtigste undersøgelsesmetoder. Derefter gennemgås de vigtigste sygdomme, efter samme princip, med de samme underpunkter, som man ser i medicinske kompendium. Lommebogen refererer desuden til det kapitel i medicinsk kompendium, hvor der står en mere uddybende forklaring.
Sproget er kort og præcist, mange af de overflødige detaljer er udeladt. Bogen er lavet til at have med i klinikken, hvor man hurtigt kan slå op i den. Den er systematisk opbygget, så man hurtigt kan finde og læse op på et emne og danne sig et hurtigt overblik over symptomer og behandlinger. Bogen indeholder også en del figurer og mange tabeller.
Bogen kan med fordel bruges til at repetere til eksamen, hvor den giver et godt overblik over de mest almindelige sygdomme. Lommebogen kan bruges til førstegangslæsning, selvom stoffet står meget koncentreret. Det anbefales, at man anvender de primære lærebøger og supplerer med denne.
Alt i alt er det en rigtig god bog. Den kan bruges på rigtig mange semestre, og senere når man bliver færdig som læge. Den har et godt og overskueligt format og er nem at have med i kitlen. Den inkludere også en kode til at downloade en elektronisk udgave, man kan have med på sin smartphone eller tablet.
Bedømmelse