Andreas Habicht

Relevant kursus: Uden for pensum, relateret til kurset i Medicinsk statistik 

Semesterbrug: 3. sem. KA

Forlag: Munksgaard

Sprog: Dansk

Sideantal: 244

Udgave: 1

Udgivet: 2017

ISBN nr.: 9788762815520

Medicinsk statistik er en letforståelig bog, der giver en introduktion til de vigtigste statistiske metoder og begreber, du som medicinstuderende vil støde på og vil forventes at kunne. Om du skal lære statistik for første gang eller have genopfrisket de basale og vigtigste ting, er Medicinsk statistik et godt bud til at hjælpe dig på vej.

Bogen forklarer tingene fra bunden og kræver ikke anden introduktion eller viden for at kunne forstås. Meget nyttigt starter bogen med kapitlet Hvorfor er statistik vigtigt? med underinddelingerne Hvad kan statistik? og Hvad kan statistik (desværre) ikke?, der giver dig smag på, hvad det er du skal til at lære i bogen, og hvorfor du skal lære det.

Herefter gennemgår bogen de vigtigste statistiske emner og anvender mange gode illustrationer undervejs, der – udover at give afbræk fra læsningen – ofte anvendes til at underbygge teksten og gøre definitioner og begreber lettere at forstå.

Udover at forklare de klassiske lærebogsagtige emner inden for statistik, har bogen også kapitler som Software til statistik og “Speed”-læsning af videnskabelige publikationer, der kan hjælpe dig med emner, som man ikke typisk støder på i lærebøgerne, men som kan være meget nyttige.

Bogen fungerer rigtig godt i forhold til den statistik, man forventes at kunne anvende som færdig læge især med henblik på at forstå og fortolke medicinsk statistik som for eksempel til læsning af videnskabelige artikler. Bogen går mere i dybden end Statistik i ord, men når ikke helt så dybt som Medical Statistics

 

Bedømmelse

Layout

Pædagogik

Detaljegrad