Georg Bollig, Sigrun Frank, Ingeborg Kastberg, Kirsten Helene Bachmann
Relevant kursus: Uden for pensum
Semesterbrug: –
Forlag: Munksgaard
Sprog: Dansk
Sideantal: 93
Udgave: 1
Udgivet: 2018
ISBN-nr.: 9788762818064

Ligesom alt andet har livet også en ende. Det er dog sjældent, man som medicinstuderende har fokus på netop den del af livet – afslutningen. Sidstehjælp er en kort lommebog om livets afslutning, og hvordan man hjælper den palliative patient og de pårørende bedst muligt igennem den sidste tid. Når livet er ved at ebbe ud, er der mange symptomer, der kan gøre den sidste tid ulidelig for patienten. I bogen beskrives kort, hvordan man farmakologisk kan afhjælpe eksempelvis symptomer som åndenød, smerte, angst, kvalme, dødsrallen og hallucinationer.
I bogen beskrives en del ud af de praktiske ting ved dødsfald som begravelse, trossamfund, livstestamenter og mindehøjtideligheder. Ligeledes beskrives hvordan man kan bære sig ad med at tale om døden med pårørende efterfølgende og hjælpe dem med at bearbejde deres sorg.
Hvis man interesserer sig for palliation og livets afslutning, er bogen en god appetizer på emnet. Den er dog relativt overfladisk og dybere forståelse for de enkelte emner og bagvedliggende tanker ved den farmakologiske behandling, må man hente fra andre lærebøger. Bogen må altså ses som en forsmag på en masse meget relevante emner, som den i et kort og overfladisk format beskriver, hvorefter man senere selv må læse op på dem i større opslagsværker.
Bedømmelse