Bobby Zachariae og Mini Yung Mehlsen
Relevant kursus: Uden for pensum
Semesterbrug: –
Forlag: FADL’s Forlag
Sprog: Dansk
Sideantal: 235
Udgave: 1
Udgivet: 2020
ISBN nr.: 9788793590663

Fik du ikke nok af den bio-psyko-sociale model og af at tale om patientcentreret kommunikation i starten af bacheloren?
Livet efter kræft gennemgår på en let-læselig måde kræftbehandling og senfølger af denne ud fra et ønske om at se patienten som et helt menneske. Bogen når vidt omkring, hvor emnerne bliver behandlet overfladisk, men bogen henviser til en større mængde baggrundslitteratur, hvor man kan videreføre sin research. Bogen er fint opdelt i kapitler og overskueligt at navigere i.
Bogen sigter muligvis en anelse bredt med hensyn til publikummet. Udover at være rette mod sundhedspersonale og tidligere kræftramte, er der for eksempel en faktaboks til “lederen” på arbejdspladsen med en kræftramt medarbejder.
Bogen er især anbefalelsesværdig efter studiet til personale på kræftafdelinger, praktiserende læger, patienter samt andre med særinteresse for området og vurderes derfor at være supplerende læsning til medicinstudiet. Der er mange kommunikationsredskaber og refleksioner i forbindelse med efterforløbet hos kræftramte. Dette hjælpes yderligere på vej med indholdet af cases og mange patientudsagn, som er understøttet af faglig teori. Alle fagtermer – både biologiske og psykologiske – bliver forklaret med både ordforklaring. Den kan derfor reelt set læses uden større baggrundsviden omkring kræftbehandling.
Især de konkrete råd, som man kan give til patienter efter afsluttet kræftforløb indenfor bl.a. søvnproblemer, seksualitet og ift. pårørende samt forskellige vurderingsskemaer til disse formål kan benyttes efter studiet.
Bedømmelse