Relevant kursus: Kursus i dermatologi og venerologi 

Semesterbrug: 3. sem. KA  

Forlag: FADL’s Forlag

Sprog: Dansk

Sideantal: 488

Udgave: 2. udgave 

Udgivet: 29. maj 2020

ISBN nr.: 9788793810327

Tilføjelse til tidligere boganmeldelse: En af de bedre valgmuligheder til dermatologi og venerologi kurset, hvor sygdommene er beskrevet med gode billeder, så man kan se eksempler på sygdommene undervejs, som er vigtigt, da det handler om visuel genkendelse på dette kursus. De fleste (hvis ikke alle) af sygdommene er beskrevet i bogen, da det afhænger af ens underviser, hvad de mener er “pensum”. Men alt i alt en god bog, som også indeholder forklaring af behandlingsmulighederne, hvilket godt kan mangle nogle gange, hvis man læser i “Klinisk dermatologi og venerologi” bogen.

I beskrivelsen af bogen fra forlagets egen hånd fremgår det, at der er tale om en ’billigere og bedre udgave’ At bogen skulle være billigere at erhverve, sig er ikke korrekt. At den skulle være bedre, er diskutabelt. Bogen virker oprigtigt billigere, da den kommer i en paperback-udgave, og hvor der i den grad er blevet sparet på trykkvaliteten. Dette kommer desværre til udtryk ved uhyre ringe billedkvalitet, hvilket er dybt problematisk i et fag, hvor den diagnostiske proces består i genkendelse af hudforandringers fremtrædelsesform.

Indholdsmæssigt er der stor lighed mellem 1. og 2. udgave. Nye tiltag i 2. udgave er, at hvert kapitel er suppleret med repetitionsspørgsmål, så den studerende kan teste sin forståelse af det læste. Desuden er der tilkommet flere faktabokse og bedre oversigt over de forskellige kapitlers indhold. Udover disse få ændringer er indholdet det samme.  2. udgave er ligesom 1. udgave fuldt pensumdækkende for kurset i Dermatologi og Venerologi på 9. sem (3. sem KA).

Bedømmelse

Layout

Pædagogik

Detaljegrad