Malene F. Damholdt & Mimi Yung Mehlsen
Relevant kursus: –
Semesterbrug: –
Forlag: FADL’s Forlag
Sprog: Dansk
Sideantal: 368
Udgave: 1
Udgivet: 2020
ISBN nr.: 9878793590861

Her kommer en fed og case-baseret bog med fokus på psykologi i medicinsk praksis tiltænkt yngre læger og medicinstuderende (men særdeles relevant for “ældre” læger også). Bogen er opdelt efter forskellige udfordringer, som man kan støde på i mødet med patienter. Med kapitler om eksempelvis ‘den moderne patient’, tværkulturel patientkommunikation, kønsforskelle, personlighedstræk, neuropsykologi, ‘den motiverende samtale’ og ‘seksualitet og parforhold’ spænder bogen meget bredt og klæder læseren godt på!
Udover gode hands-on håndterbare cases, indeholder bogen naturligvis også central psykologisk viden, som ligger til grund for alle emnerne.
Udover at ramme emner, som er meget relevante, formår forfatterne desuden at gøre bogen pædagogisk og appetitlig. Med mange bokse, cases og figurer bliver man hjulpet godt på vej. Farveskalaen er simpel blå/hvid/sort for illustrationerne, men alligevel indbydende!
Alt i alt: En indholdsrig bog, som bestemt kan tages frem i mange forskellige henseender, når man står overfor udfordrende patientsituationer i praksis. Alt sammen uden at være for teori-tung, som man kan have behov for med alt den fagtunge litteratur på studiet! Dog er bogen ikke pensum på nogen del af medicinstudiet, men kan bruges som et supplement til 2. semester bachelors kursus i sundhedspsykologi.
Bedømmelse