Sara Mørup
Relevant kursus: Neurologi og neurokirurgi
Semesterbrug: 10. sem. KA
Forlag: Munksgaard
Sprog: Dansk
Sideantal: 240
Udgave: 1.
Udgivet: 2022
ISBN nr.: 9788702349115

Dette kompendium har til formål at give et nemt, overskueligt og struktureret billede af neurologi og neurokirurgi på kandidaten. Selve indholdet i kompendiet er brugbart til at danne sig et overblik inden eksamen og er meget relevant som materiale til oplæsning samt supplering til lærebøgerne.
Kompendiet er let læseligt, dog skal man kunne nogle af de almene fagtermer inden for neurologien for at kunne forstå indholdet. Hvert kapitel er udstyret med helt vildt gode faktabokse, som opsummerer de mest relevante sygdomme, hvilket klart er fedt at benytte sig af inden eksamen. Rigtig nemt at kunne quizze sin læsemakker ved brug af disse. Derudover er kompendiet også spækket med gode og lærerige tegninger i de forskellige emner, som kan være god at tegne efter.
Forfatteren gør læseren opmærksom på i hvert kapitel, hvis der er emner, som ikke bliver belyst, men som kunne have relevans for at komme hele vejen rundt om neuro pensum. Der fremgår få fejl i bogen, men disse afhænger meget af, hvor man har haft sin klinik i neurologien, da der også her er uenighed om forskellige retningslinjer.
Kompendiet findes også som I-bog, så den kan bruges på farten.
Et minus ved kompendiet er dog mangel på opslag bagerst, som godt kan gøre det svært, hvis man leder efter et specifikt ord eller lign.
Bedømmelse