Hassan Ali Daoud, Ali Mohannad Alwaili, Mohammad Al-Mahdi Al-Karagholi

Relevant kursus: Integreret kursus i hjerte og lunger

Semesterbrug: 4. sem. BA

Forlag: Kompendie Forlaget

Sprog: Dansk

Sideantal: 104

Udgave: 1

Udgivet: 2023

ISBN nr.: 9788771731279

Kompendiet giver en hurtig og let overskuelig gengivelse af lungefysiologien. Der er en del figurer, som man også kender fra West’s ”Respiratory Physiology” og det fungerer bare rigtig godt. Kapitlerne er korte med lidt tekst og fokus ligger på figurer og tabeller, så man hurtigt kan genopfriske sin viden. For at få mest ud af kompendiet kræver det, at man har læst en anden bog eller fulgt med i undervisningen, da det primært fungerer som genopfriskning inden eksamen, og det er ikke let at forstå, hvis det er førstegangslæsning. 

I starten af bogen ses en oversigt med sidetal for tabeller, figurer og cases, så de nemt kan genfindes samt forklaring af forkortelser og de mest brugte normalværdier. Bagerst er en formelsamling med relevante formler til lungefysiologien. Undervejs er der otte cases indenfor de forskellige emner, så man kan træne de typiske formler regnestykker. Man skal være opmærksom på, at løsningen til casen står lige nedenunder opgaven, så man skal evt. dække lidt af siden til, for ikke at afsløre løsningen med det samme. Det hjælper dog at man bruger formlerne fremfor at læse om dem. 

Så alt i alt et velproduceret kompendium, som er yderst velegnet til eksamenslæsning og at øve udregninger, som man også møder i eksamenssæt. Vil anbefale, at det bruges supplerende ved siden af f.eks. West’s Respiratory Physiology, som allerede er en anvendt bog på kurset, da den er god til at forklare pensum og at man supplerer med løsning af eksamensopgaver. 



Bedømmelse

Layout

Lav procentscore: Bogen er meget tekstbaseret (“wall-of-text”)

Høj procentscore: Meget grafisk (f.eks. mange illustrationer, faktabokse, flowcharts og billede).

Pædagogik

Lav procentscore: Bogen kan være svær at forstå ved første gennemlæsning og kan kræve forudgående viden.

Høj procentscore: Bogen er formidlet på en god måde, som gør den lettere at læse.

Detaljegrad

100% fyldt cirkel: Fuldstændig pensumdækkende og måske udover pensum (vil i givet fald stå i anmeldelsen)

Ikke 100% fyldt cirkel: Er ikke fuldstændigt pensumdækkende.