Lærke Smidt Gasbjerg, Maja Søndergaard Worm
Relevant kursus: Almen medicin
Semesterbrug: 6. sem. KA
Forlag: FADL’s Forlag
Sprog: Dansk
Sideantal: 420
Udgave: 2
Udgivet: 2024
ISBN nr.: 9788794207829

Almen Medicin af FADL følger i fodsporerne på de andre FADL-bøger med store bogstaver. Hvilket jo ser godt ud i bogreolen, og så nærmer vi os det fulde alfabet.
Denne anden udgave af bogen er ligesom sin forgænger, inddelt i fire forskellige afsnit:
- Den praktiserende læge; som gennemgår primær sektorens organisering og opgaver.
- Den medicinstuderende i almen praksis; som har fokus på opholdet i praksis under kurset i almen medicin, og derfor er specifikt egnet til dette kursus.
- Patienterne i almen praksis; som fremhæver forskellige patienttyper og forskelle i tilgangen til disse.
- Diagnostik i almen praksis; som gennemgår henvendelsesårsager og håndteringen af dem.
Bogen formår således at komme godt omkring i pensum og samler op på kommunikationsundervisningen helt tilbage fra 1. sem. bachelor TPK ved at sætte det i en almen medicinsk kontekst.
Mangler man en specifik behandlingsplan for svimmelhed, vil man nok være skuffet efter at have læst i denne bog, idet den tydeligt forsøger at skabe overblik frem for niche viden, hvilket egentligt stemmer godt overens med kurset i almen medicin. Fokus er ligeledes på de kommunikative modeller og diagnostiske tankegange, som man skal have med sig når man bliver læge, frem for specifikke medicinske behandlingsvejledninger.
Sproget er tilpasset afsnittene således at kommunikationsdelen og diskussionen om, hvad det vil sige at være patient hos alment praktiserende læge, er mere forklarende og går i dybden. Herimod er sprogstilen om sygdomslære og patientcases kort og præcist beskrevet, hvilket fungerer rigtig godt.
Almen Medicin giver en generel gennemgang af patienter i almen praksis, og hvordan man møder dem som “frontlinje læge”. Alt i alt opleves bogen overskuelig og med øjnene på bolden uden at gribe om for meget.
Bedømmelse
Layout
Lav procentscore: Bogen er meget tekstbaseret (“wall-of-text”)
Høj procentscore: Meget grafisk (f.eks. mange illustrationer, faktabokse, flowcharts og billede).
Pædagogik
Lav procentscore: Bogen kan være svær at forstå ved første gennemlæsning og kan kræve forudgående viden.
Høj procentscore: Bogen er formidlet på en god måde, som gør den lettere at læse.
Detaljegrad
100% fyldt cirkel: Fuldstændig pensumdækkende og måske udover pensum (vil i givet fald stå i anmeldelsen)
Ikke 100% fyldt cirkel: Er ikke fuldstændigt pensumdækkende.