Vinay Kumar, Abdul K. Abbas & Jon C. Aster

Relevant kursus: Kursus i diagnostiske fag

Semesterbrug: 6. sem. BA 

Forlag: Elsevier

Sprog: Engelsk

Sideantal: 908

Udgave: 10

Udgivet: 2018

Udgivelse for denne anmeldelse: 23/01-2025

ISBN nr.: 9780323353175

Lille Robbins? Igen? Ja, og i denne omgang er der andre (og flere) kapitler på menuen end på 5. semester. Kapitlerne kommer i naturlig forlængelse af den basale patologi på 5. semester. Du kommer i patologi på diagnostiske fag til at gå i dybden med en masse forskellige specifikke sygdomme i hele kroppen med særlig vægt på sygdommenes morfologiske karakteristika (makroskopiske og mikroskopiske karakteristika).  

Tilgangsmæssigt minder Lille Robbins meget om Medical Physiology, hvor et givent emne (f.eks. lymfomer) gennemgås i meget simple træk først og gennemgås igen i de efterfølgende afsnit med højere detaljegrad mhp. at fremme pædagogik og forståelse.

Sproget i bogen er engelsk og har et højt lixtal, hvilket kan svække pædagogikken og kan langsommeliggøre din læsehastighed.
Lærebogen har en passende mængde af figurer som illustrerer de morfologiske karakteristika for de gennemgåede sygdomme. I SAU-undervisningen vil der blive vist figurer der minder om disse, men de er ikke direkte taget fra bogen.

Eksamensopgaver i patologi bygger i højere grad på SAU-slides end selve bogen, hvorfor det er en nødvendighed at du enten kommer til undervisningen eller nærlæser SAU-slides. Særligt epidemiologi-delen varierer mellem SAU-slides og bogen, fordi bogen omtaler epidemiologien til en given sygdom i USA, mens SAU-slides omtaler epidemiologien til den givne sygdom i Danmark. Derfor vil SAU-slides altid være ”referencepunktet” skulle der være uoverensstemmelser mellem SAU-slides og bogen.
    SAU-slides er med andre ord vigtigere at få læst end lærebogen, men vær opmærksom på, at man ikke dækkes 100% ind ved kun at have læst SAU-slides (gør sig f.eks. gældende i pensum vedr. mammacancer), men man er her nødsaget til at have læst i bogen eller set på tidligere eksamenssæt.


Lille Robbins er for dig der ikke vil misse noget pensum i patologi og som gerne bruger lidt flere timer på at læse op mhp. at blive dækket 100% ind i patologi. Lærebogen er ikke nødvendig, hvis du blot går efter at blive ca. 80% dækket ind (via SAU-slides og tidligere eksamensopgaver).

Bedømmelse

Layout

Lav procentscore: Bogen er meget tekstbaseret (“wall-of-text”)

Høj procentscore: Meget grafisk (f.eks. mange illustrationer, faktabokse, flowcharts og billede).

Pædagogik

Lav procentscore: Bogen kan være svær at forstå ved første gennemlæsning og kan kræve forudgående viden.

Høj procentscore: Bogen er formidlet på en god måde, som gør den lettere at læse.

Detaljegrad

100% fyldt cirkel: Fuldstændig pensumdækkende og måske udover pensum (vil i givet fald stå i anmeldelsen)

Ikke 100% fyldt cirkel: Er ikke fuldstændigt pensumdækkende.