Søren Lyager
Relevant kursus: Kursus i hjerte, lunger og kredsløb
Semesterbrug: 4. sem. BA
Forlag: FADLs forlag
Sprog: Dansk
Sideantal: 240
Udgave: 1
Udgivet: 2010
ISBN nr.: 8777495446

Alternativet til West. Alt i alt et godt alternativ. Sproget er dansk, hvilket gør det nemmere for nogle. Detaljeringsgraden er højere, hvilket giver den fulde forståelse, men med fare for at man drukner i for mange detaljer. I West lægges fokus på at forklare respirationsfysiologi kort og kontant på en pædagoisk måde, uden for mange detaljer. I denne bog lægges der mere vægt på at kæde den fysiologiske teori sammen med
den kliniske virkelighed. Begge bøger er fuldt pensumdækkende, og det må siges at være en smagssag, hvilken af de to man vælger. Fuldt pensumdækkende og mere til.
Bogen består af 13 kapitler, et appendix, som er lidt større end i West med formler, udledninger og nyttige tabeller + Stikordsregister. Hvert kapitel er velillustreret og logisk bygget op. Man kommer dog ikke uden om, at man skal lære en del formler for at forstå respirationsfysilogi, sådan er det. Modsat West er der ”kliniske blokke”, små tekstbokse hvor teorien sættes i kliniks relation, hvilket for mange hjælper lidt på motivationen til at lære alle formlerne.
Respirationsfysiologi er læsevenlig, pædagogisk skrevet og detaljeret. Der fokuseres på at sætte teorien i relation til klinisk praksis. Eneste minus er, at man som læser risikerer at drukne i detaljer, hvor West måske kan siges at være bedre til at pinpoite nogle få korte ”key concepts”. Omvendt savner man til tider mere forklaring i West, som gives i denne danske bog.
Tips og idéer:
Suppler læsningen med John B. West’s forelæsninger i lungefysiologi http://meded.ucsd.edu/ifp/jwest/
Forelæsningerne følger bogens kapitler, er meget pædagoiske, og kan være en stor hjælp til de svære kapitler. De kan varmt anbefales.
Bedømmelse