Kirsten Brygge, Jesper Hald, Roland Welinder, Birte Lassen

Relevant kursus: Oto-rhino-laryngologi

Semesterbrug: 3. sem. KA

Forlag: FADLs forlag

Sprog: Dansk

Sideantal: 398

Udgave: 1.

Udgivet: 2019

ISBN nr.: 9788793590373

ØNH – Øre-næse-hals-sygdomme 1. udgave er på trods af den komplicerede titel den nye hotte grundbog til oto-rhino-laryngologi på dansk, som går efter at være fagets nye standardværk på medicinstudiet. Bogen egner sig bestemt også til at være en pensumbog på kurset. Der er også gode fun facts at hente undervejs i læsningen! Blandt andet kan nysen ved synet af lys medføre, at man i USA ikke kan blive jægerpilot…

ØNH er god til førstegangslæsning med gode illustrationer af både teori og undersøgelsesmetoder. Strukturen i bogen er i forlængelse heraf ligetil med afsnittene teori, undersøgelsesmetoder og klinik inden for hvert anatomisk område, som gør den nem og overskuelig. Desuden er ØNH pædagogisk, og registret gør den herudover god at slå op i.

Som analog til anmeldelsen af bogen Oto-rhino-laryngologi (ORL) kan man beskrive Øre-næse-hals-sygdomme (ØNH), som bøffen, der konkurrerer med Lærebog i ØNH (L-ØNH). ORL vil være bedre til lommebog eller hurtigt opslag, og er derfor sandwichen inden for faget. På grund af sin overskuelighed og gode illustrationer samt relevans for kurset, er ØNH varmt anbefalet. Søges der en engelsk udgave findes også Ear, Nose and Throat and Head and Neck Surgerysom et udmærket alternativ.

Bedømmelse

Layout

Pædagogik

Detaljegrad