Bogen er skrevet til yngre neurologer og pædiatere samt almen praktiserende læger.  Indholdet er tilrettelagt til den kliniske del, da der fokuseres meget konkret på diagnosticering og behandling. 

Det første kapitel sammenfatter epilepsiforskningen og -behandlingens historie. De øvrige 13 kapitler handler om klassifikation, udredning, behandling og symptomer. De sidste to kapitler omhandler sygeplejen af epilepsipatienter og reglerne i forhold til kørekort, som ikke har lige så stor relevans for medicinstuderende som for andre sundhedsprofessionelle.

Bogen har et hardback cover, hvilket jo altid er meget rart. 

Teksten er kortfattet og nogle gange i stikordsform. Denne form understøttes ligeledes af et stort antal tabeller og små tekstbokse, som grafisk viser de vigtigste informationer. Desuden fremhæves de vigtigste punkter og afsnit i teksten med fed skrift og farve. Som læser føler man således, at det er nemt at finde frem til de vigtigste punkter. 

Bogen kan læses i slutningen af neuro-kurset på 10. semester, da baggrundsviden forventes inden førstegangslæsning. Efter bestået kursus kan den bruges som opslagsværk.

Bogen indeholder en ca. 30 sider lang appendix, som beskæftiger sig med forskellige antiepileptiske præparater, deres virkningsmekanisme, dosering og komorbiditet. Desuden findes der en tabellarisk oversigt over de samspil mellem eksisterende antiepileptiske præparater og nye tilføjede præparater. 

Sammenfattet set er epilepsibogen en god bog for dem, der godt kan lide at gå i dybden med denne sygdom.