Kompendiet i basal patologi er tydeligt målrettet kurset i basal patologi og er således anderledes fra kompendiet i patologi, der mere eller mindre er en forkortet version af hele Robbins (Basic Pathology) på dansk. Kompendium i patologi er således målrettet flere forskellige kurser, mens kompendiet i basal patologi som nævnt tydeligt er målrettet 5. semesters patologi.

Kompendiets komposition følger undervisningen med sine fire kapitler; cytopatologi, inflammation, kar og neoplasi. Lærebogen i basal patologi (Lille Robbins / Basic Pathology) rummer langt flere kapitler, som ikke indgår i pensum på 5. semester.
  Af andre kompositionelle forskelle kan nævnes, at lærebogen gennemgår et emne i meget simple træk først og gennemgår emnet igen i de efterfølgende afsnit med højere detaljegrad mhp. at fremme pædagogik og forståelse. Kompendiet er mere direkte i sin tilgang og beskriver stoffet på detaljeret plan allerede fra starten, hvilket kan svække pædagogikken, men til gengæld er den på dansk og man slipper for at gennemgå et emne to gange og at ”afvente” med at tage noter.

Sproget i kompendiet er koncist og formår samtidigt at være pædagogisk. Kompendiets pædagogik svækkes dog gevaldigt af sin mangel på illustrationer. Der mangler f.eks. illustrationer der vedrører:

• De cellulært-morfologiske og histologiske ændringer som ses ved cellulære adaptationer, nekrose og inflammation
• Konsekvenserne ved defekter i KRAS-genet (koder for RAS) og ABL-genet
• Hvorledes tumorceller metastiserer til øvrige væv

Alt ovenstående bliver beskrevet i kompendiet til perfektion, men de manglende illustrationer gør stoffet sværere at huske. Lærebogen indeholder således flere illustrationer og ”slår” kompendiet på dette punkt.

Af de figurer som forefindes i kompendiet, er kvaliteten også et godt stykke fra at have samme kvalitet som lærebogens figurer.

Fraset de manglende figurer i kompendiet, formår kompendiet at nå en imponerende detaljegrad ift. hvad der er pensum og hvad der ikke er pensum. Lærebogen går tit ud over pensum, hvorimod kompendiet næsten indeholder hele pensum. Det er i småtings-afdelingen hvad kompendiet mangler af pensum, men følgende skal nævnes for at gøre studerende og forfatterne af kompendiet opmærksomme. Kompendiet mangler:

• Et kort afsnit om hydrocephalus
• Et uddybbende afsnit om thrombins funktioner i forbindelse med hæmostase (er både koagulerende og antikoagulerende)
• Flere detaljer om fibrinolysen
• En kort benævnelse af, at man i subinddelingen af cancergener ikke kun skelner mellem tumor-supressorgener og onkogener, men også apoptose-regulerende gener samt gener der regulerer interaktion mellem tumorceller og “raske” celler
• Kort benævnelse om at HHV-8 og og merkelcelle virus er blandt de onkogene vira  

Alt viden oplistet ovenfor må erhverves på andre måder, f.eks. via SAU-slides, forelæsningsslides, tidligere eksamensopgaver eller andet. 

Eksamensopgaverne i basal patologi har sit udgangspunkt i lærebogen og virmik-beskrivelserne, og det er derfor rimelig svært for et kompendie at konkurrere med lærebogen. Kompendiet følger dog utrolig godt op med sine 82 sider der når rundt omkring stort set hele pensum (på dansk). Kompendiet er således til dig der (1) ønsker et dansk alternativ til lærebogen, (2) går op i IKKE at læse om noget der ligger uden for pensum, (3) ikke skræmmes ved tanken om at gå glip af det helt perifere pensum og (4) ikke skræmmes ved tanken om selv at kompensere for kompendiets mangel på illustrationer.