Er det første gang du læser ‘Medical Physiology’ (den anbefalede lærebog i mave-tarm-fysiologi) og undrer dig over om der findes alternativer? Læs med her.

Kompendiet i mave- og tarm fysiologi følger mere eller mindre undervisningen og har en hensigtsmæssig kapitelopdeling. Lærebogen følger i mindre grad undervisningen – eller rettere: undervisningen følger i mindre grad lærebogens gennemgang af mave-tarm-fysiologien.

Kompendiets sprog er til forskel fra andre kompendier til tider rimelig humoristisk og giver et smil på læben, mens man læser. Bugspyt bliver f.eks. omtalt som en ”spændende cocktail” bestående af galde og ”frisk pancreasjuice”, og det bliver klargjort at m. sphincter ani externus beskytter os mod den sociale akavethed der ellers ville opstå, hvis ikke vi havde den.

Under ens læsning bliver man konsekvent gjort opmærksom på, hvad der ville ske hvis en given mave-tarm-funktion gik tabt mhp. at øge pædagogikken af stoffet. Forfatterens passion for mave-tarm fysiologi er mærkbar, og det gør oplevelsen af mave-tarm-fysiologi bedre. Sprogbruget i ‘Medical Physiology’ er, som i mange andre lærebøger, ikke særlig humoristisk eller passioneret. Foruden at sproget er humoristisk, er det også pædagogisk og dermed velegnet til førstegangslæsning. ‘Medical Physiology’ kan være meget tung til førstegangslæsning.

Kompendiet indeholder de nødvendige figurer til faget, og de understøtter teksten ganske fint. Figurerne i kompendiet er rimelig forsimplede ift. figurerne i ‘Medical Physiology’ mhp. at fremme de vigtigste mekanismer indenfor faget. Figurerne i ‘Medical Physiology’ vil således give et mere ”komplet” billede af mave-tarm-fysiologien, men med risiko for at blive forvirret. Kompendiets forsimplede figurer vil afhjælpe på evt. forvirring.

Kompendiet skal udover sit sprog og pædagogik have ros for det sidste kapitel i kompendiet, hvor der fokuseres på hvilke effekter de fire vigtigste mave-tarm-hormoner har. Mange af hormonerne har nemlig mange forskellige virkninger og man kan hurtigt glemme dette faktum.

Kompendiet påstår på sin bagside at det er fuldt pensumdækkende, men er det nu det? Kompendiet mangler f.eks. at omtale følgende:

• Faseinddelingen af MMC’er (migrating motor complexes) og hvilke andre stoffer end motilin der er vigtige ifb. hermed
• At nævne i hvilke histologiske lag neuronerne i ENS kan lokalisere deres somata til
• At nævne at motilitet i mave-tarm-kanalen har en ”lager”-funktion
• At nævne forskellen på en kort og lang refleksbue
• Detaljer vedr. den direkte og indirekte inhibering af parietalcellen
• At introducere læseren for de enteroendokrine celler i ventriklen og kommer til at forudsætte kendskab til disse under sin formidling
• Mangler at nævne de antibakterielle komponenter i saliva (lactoperoxidase, lactoferrin, IgA m.m.)
• Inhibering af bugspytsekretion, saliva-sekretionen samt sekretet fra pancreatiske ductus-celler
• Forklaring på hvorledes autofordøjelse ikke forekommer i pancreas’ udførselsgange
• Konsekvenserne ved CFTR-sygdom (cystisk fibrose)
• Detaljer vedr. laktoseintolerans og dets etnicitets- og aldersafhængighed

Alt ovenfor er der blevet spurgt om i tidligere eksamenssæt, hvorfor kompendiets påstand om at være fuldt pensumdækkende ikke virker helt korrekt. Kompendiet skyder således under pensum, og man bør derfor erhverve sig ovenstående viden på andre måder; f.eks. ved at kigge på SAU-slides, tidligere eksamenssæt eller andet.

Opsummerende kan man sige, at det lille kompendium i mave- og tarm fysiologi kan virke rigtig godt til førstegangslæsning eller for at få overblik over det vigtigste, men vær opmærksom på at kompendiet ikke er fuldt ud pensumdækkende.