Historisk har kompendier skullet ligne notehæfter, og det plejede at forholde sig sådan, at flittige studerende med overskud efter et tungt semester samlede det materiale, som de selv havde lavet for at læse op. På den måde skulle efterfølgende generationer slippe af sted med det udførlige stykke arbejde, det krævede at læse i en go’ gammel lærebog og lave noter, skitser m.fl. selv. Dette kompendium i histologi skuffer ikke som sådan, da det lever op til (notesbog-)standarden.

Indledningsvis bliver man præsenteret for farvemetoder, kort og kontant, så man har et basalt fundament for at kunne orientere sig i MIK-billeder. Dernæst følger en systematisk gennemgang af hvad der ved kursus i celle- og vævsbiologi betragtes som den almene vævslære, tilnærmelsesvis følgende timernes rækkefølge og i nøje overensstemmelse med indholdet i lærebogen. En gang imellem ville man blive glad(ere) for en klarere disposition af f.eks. brusktyper, som egner sig rigtig meget til tabel- eller plancheformat, fremfor afsnitinddelingen.

Formuleringerne er overskuelige, og stoffet er lagt frem på en systematisk måde, der gør stoffet nemmere at forstå. Vævets opdeling illustreres typisk med et flowchart, og så sidestiller kompendiet sine tegnede figurer med reelle mikroskopiske billeder, hvilket virkelig fremmer pædagogikken og styrker den visuelle forståelse. Derudover beskriver forfatterne, hvordan vævene kan forveksles med hinanden og hvilke forskelle man derfor skal være skarpe på, f.eks. mellem mikrovilli og villi eller tæt regelmæssigt bindevæv og længdeskåret glat muskelvæv eller længdeskårede perifere nerver og længdeskåret glat muskelvæv. Forfatterne har altså en klar idé om, hvilke typiske faldgruber der er til eksamen, hvordan de skal håndteres, og samtidigt tilpasser systematiseringen til at være overskueligt for førstegangslæsning.

Figurer er der også rigeligt med, både i form af histologiske snit, men også med indtegnede illustrationer, hvor der er indsat annotationer så man har en idé om hvad man kigger på. Til tider klumper disse annotationer sammen, dvs. der er for mange af dem ét sted, når de kunne sagtens fordeles mere billedet rundt. Kompendiet er i A4-format, hvilket er ret atypisk, men det er nødvendigvis ikke skidt. Der er masser af plads til figurerne, og siderne er ikke overfyldt med information eller figurer. Der er god linjeafstand og lidt større skrift end vanligt. 

Der er få steder i kompendiet, hvor der mangler figurer, f.eks. til retikulumceller, mesenkymale celler og den makroskopiske knogle med epifyse, diafyse og metafyse. Mere (pedanteri) omkring det visuelle i form af at man kunne forestille sig en verden, hvor man tiltænker en anden måde at markere ting på billeder end de kantede pile, der kører op og ned og hø./ve. som motorveje, ligesom man kan indrette siderne og skrifttypen for at være mere indbydende (titler/overskrifter/tabeller i hvid skrift på sort baggrund gør intet godt her).

Kompendiet dækker alt kernepensum, men er alligevel ikke 100% pensumdækkende. F.eks. mangler kompendiet noget af det perifere pensum:

• At omtale Alcian Blue-farvning & immun-histokemisk farvning 
• At omtale forekomst af de enlagede epiteltyper i kroppen
• At benævne at kirtler inddeles i parakrine, epitheliale og ikke-epitheliale kirtelvæv. I kompendiet er kun de epitheliale kirtelvæv nævnt.
• At omtale brunt (multilokulært) fedtvæv kort

Alt i alt kan det anbefales, men det skal give mening: for nogle vil det være oplagt at gøre sig bekendt først i kompendiet, uden at læse lærebogen, mens andre vil mene det nytter at bruge kompendiet som andengangs læsning, til repetition; andre stadig vil være tilhængere af at terpe kun ud fra knap hundred sider af pensum sammenfatninger. Det korte af det lange er, at det kan godt bruges som supplement til lærebøger, men kan ikke erstatte disse helt. Ellers godt gået.