Ralf Agger og Claus Henrik Nielsen

Relevant kursus: Immunologi, patologi og farmakologi

Semesterbrug: 5. sem. BA

Forlag: Munksgaard

Sprog: Dansk

Sideantal: 440

Udgave: 2

Udgivet: 25/03 – 2025

ISBN nr.: 9788762818651

Er man træt af de internationale titler, at alle bøgerne er på engelsk, og at underviserne siger, at der kun er én god bog, så kommer der en løsning her. Immunologi (2. udg.) er måske det bedste alternativ til Basic Immunology.

Bogen fører dig igennem pensum med en klar rød tråd, og den sørger endda for at repetere tingene for dig, som den bygger på. Det kræver dog, at man læser den fra den ene ende til den anden. Her kommer den bare til at koste mere tid, end hvis man læser Basic Immunology; MEN det er, fordi at bogen er mere detaljeret og bringer forskning ind i billedet. Der er skemaer igennem hele bogen samt resuméer, som hjælper med at opsummere og fremhæve de vigtigste ting (der er endda en tilhørende hjemmeside, hvor man kan finde et skema over næsten alle cytokinerne).

Herudover er illustrationerne fra bogen noget, som skal fremhæves. De er skarpe, pædagogiske og fint farvekoordinerede, så at man kan forstå de cellulære mekanismer nemmere. Dog er det essentielt, at den studerende er klar over, at der ikke sjældent forekommer direkte billeder fra Basic Immunology ved eksamen, hvilket gør det anbefalelsesværdigt at kigge billederne i Basic Immunology igennem inden eksamen.

Bogen Immunologi(2.udg) er fuldt ud så pensumdækkende som Basic Immunology. Bogen går endda over pensum, og inkludere emner som ikke er dækket tilstrækkeligt i basic immunology som immundefekter, transplantation, tolerans og hypersensibilitet, vaccination og immunterapi. Bogen kan derfor anses som en 1 in all løsning til hele immunologi.

Bogen Immunologi (2. udg.) er fuldt ud så pensumdækkende som Basic Immunology. Bogen går endda over pensum og inkluderer emner, som ikke er dækket tilstrækkeligt i Basic Immunology, som immundefekter, transplantation, tolerance og hypersensibilitet, vaccination og immunterapi. Bogen kan derfor anses som en all-in-one løsning til hele immunologien.

Hvis du er klar på at udøve det frie bogvalg, som er på universitetet, så er Immunologi (2. udg.) et godt valg, da den er fuldt ud lige så god som – og måske endda endnu bedre end – Basic Immunology.

Bedømmelse

Layout

Lav procentscore: Bogen er meget tekstbaseret (“wall-of-text”)

Høj procentscore: Meget grafisk (f.eks. mange illustrationer, faktabokse, flowcharts og billede).

Pædagogik

Lav procentscore: Bogen kan være svær at forstå ved første gennemlæsning og kan kræve forudgående viden.

Høj procentscore: Bogen er formidlet på en god måde, som gør den lettere at læse.

Detaljegrad

100% fyldt cirkel: Fuldstændig pensumdækkende og måske udover pensum (vil i givet fald stå i anmeldelsen)

Ikke 100% fyldt cirkel: Er ikke fuldstændigt pensumdækkende.