Ricki Lewis, David N. Shier, Jackie L. Butler
Relevant kursus: Basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter
Semesterbrug: 1. semester
Forlag: McGraw-Hill Education – Europe
Sprog: Engelsk
Sideantal: 612
Udgave: 12.
Udgivet: 2014
ISBN-nr.: 9780077167226

En god, smuk, behagelig og dejlig bog, som er den første man berører på medicinstudiet. Dette er den pensumanbefalede bog og en af de to bøger, som man kan benytte på første semester til humanbiologi. Uanset hvilken af de to lærebøger, som man vælger, skal hele bogen læses – supplér med eksamensopgaver og lav multiple choice opgaver på dette link: Multiple choice opgaver.
Bogen er meget let at læse og indeholder mange store billeder. Man kan godt nå at læse tingene flere gange. Undervisningen er opbygget efter denne bog, hvilket gør den til en fordelagtig erhvervelse. Bogen er skrevet på engelsk og beskriver fysiologien og anatomien kort og kontant. Der forekommer desuden en del faktabokse, som giver et klinisk perspektiv ved at beskrive forskellige sygdomme. Holes er bogen, som mange studerende tænker tilbage på som værende en dejlig og meget behagelig bog. Eftersom dette er en introduktionsbog, er der en del ting, den ikke forklares, hvilket kan virke irriterende for den vidensbegærlige elev. Dog kan vi oplyse, at man som medicinstuderende nok skal blive udsat for en rigelig detaljeringsgrad senere på studiet. Vi mener ikke, at der er noget i vejen for, at du benytter en tidligere udgave af bogen, eftersom det er meget få ændringer, der forekommer i en ny udgave. Bogen benyttes desuden kun på første semester.
Bogen er et rigtig godt valg, og man skal ikke være bange for at begive sig ud i at læse en bog på engelsk. Det at have øvet sig i det, vil tværtimod kun komme en til gode senere på studiet, hvor man skal læse større og mere læsetunge bøger på det engelske sprog.
Bedømmelse