Lars Bolvig, Ulrich Fredberg, Ole Schifter Rasmussen

Relevant kursus: 1. sem (interessebaseret læsning)

Semesterbrug: Bogen er ikke pensum.

Forlag: Munksgaard

Sprog: Engelsk

Sideantal: 210

Udgave: 1.

Udgivet: 2011

Udgivelsesdato for anmeldelsen: 15/6-2025

ISBN nr.: 9788762808249

Med studieordningen anno 2024 er ultralyd for alvor kommet på landkortet for de medicinstuderende på KU. 1. semester har et ultralydsdelfag ved kurset i bevægeapparatets og hovedets/halsens anatomi, tiltænkt som fremtidssikring og interessevækning for ultralydens mange anvendelser i den kliniske virkelighed. Det skal siges, at dybdegående kendtskab til ultralyd er ikke pensum ved medicinstudiet, men retter sig mod relevante (kliniske) specialer.

Bogen starter med et kapitel i ‘Ultrasound Physics’, som introducerer og definerer begreber til beskrivelse af ultralydsbilleder. Her har man passende mulighed for at sætte sig ind i fundamenterne bag ultralyd som undersøgelse og se på de første projektioner, sat i samspil med indstillinger, teknikker, orientering, samt vævskarakteristika. Allerede her bliver den kliniske vinkel tydeliggjort, altså at UL er en undersøgelse der er i den grad dynamisk og mest overbevisende for undersøgeren, da patienten er (selvsagt) genstand for eksamination, mens den henvisende instans får “kun” beskrivelsen.

Efterfølgende er kapitlerne systematiseret i det store og hele topografisk, altså regionært, henover de store led, proksimalt fra mod distalt. Der er rig mulighed for at se på forskellene mellem standard og beskadiget væv, med ganske tydelige markeringer. Billederne er tungt annoteret og kommenteret, hvilket rent didaktisk giver mening, da hvilke strukturer der afbildet udpensles – og det ER svært, første gang man kigger på et billede, at skulle regne sig frem til hvad man nu ser på, fordi vi som oftest er vant til at skulle se på billeder, som giver en eller anden rummelig forståelse af kroppen, hvilket på ingen måde gør sig gældende for sonogrammet. Men det bliver nemmere, så mere man fordyber sig i det, som med alt andet indenfor vor kære livsstil – og som indledningen gav en smule forspil på. 

Den engelsk-anatomiske nomenklatur kan godt frustrere/irritere den danske læser, især taget i betragtning det faktum at vi både på studiet og i klinikken anvender hovedsageligt latinsk terminologi. Til gengæld bliver man glad for gengivelserne af anatomi, da hvordan tingene ligger lagvis kan godt til tider være gået i glemmekassen, så den udmærkede illustration af kulisserne i ekstensorretinaklet løfter opgaven ift. at visualisere og forstå orientering og positionering. Intet desto mindre, så er ultralydsområdet så nyt, at der findes ingen landvindinger som forekommer udelukkende på dansk.

Bogen er svært ambitiøs for en medicinstuderende at læse, eftersom den er skrevet med henblik på introduktion og yderligere specialisering indenfor UL i bevægeapparatet. Hvis man er i klinik eller arbejder på en relevant afdeling, eller hvis man har særlig interesse indenfor sygdomme i bevægeapparatet, bliver man glad for at have dette opslagsværk ved hånden, så man ved behov nemt kan orientere sig i hovedtrækkene.

Bedømmelse

Layout

Lav procentscore: Bogen er meget tekstbaseret (“wall-of-text”)

Høj procentscore: Meget grafisk (f.eks. mange illustrationer, faktabokse, flowcharts og billede).

Pædagogik

Lav procentscore: Bogen kan være svær at forstå ved første gennemlæsning og kan kræve forudgående viden.

Høj procentscore: Bogen er formidlet på en god måde, som gør den lettere at læse.

Detaljegrad

100% fyldt cirkel: Fuldstændig pensumdækkende og måske udover pensum (vil i givet fald stå i anmeldelsen)

Ikke 100% fyldt cirkel: Er ikke fuldstændigt pensumdækkende.