Velkommen til medicinstudiet og tillykke med optagelsen! 

Du har gennem 3 års mere eller mindre hårdt arbejde i gymnasiet nu fået adgang til universitetet og besluttet dig for, at medicin lød spændende nok til at søge ind.

Vi håber din studietid bliver fantastisk og bekymringsløs. Vores erfaringer viser dog, at det til tider også kan være hårdt at læse medicin. Derfor har vi udformet denne guide for at hjælpe dig bedst muligt igennem dine kommende år som vores medstuderende!

Du kommer til at skulle bruge en del tid på studiet – ingen tvivl om det. Men det som mange ikke forudser er, at du i starten af studiet også bruger tid og energi på meget andet. Måske er du tilflyttet fra Fyn/Jylland eller Sverige og skal finde ny bolig. Du starter på et hold med 24 nye mennesker, du skal forholde dig til. Undervisningsformen er anderledes – du har fag, du aldrig har haft før, bøgerne er på engelsk osv. 

Så du skal ikke blive fortvivlet, hvis du synes, at dit nye liv er hårdere end du først troede. Alt begyndelse er svær, og det skal nok blive lettere. Husk på at man på ingen måde behøver at læse pensum før man starter, og mange gange har man ikke engang læst pensum til den time, man møder op til – og det er også helt okay. Vi kommer alle sammen igennem på den anden side.

Derfor får du her en guide til, hvilke ting som her i starten kan være relevante at overveje  – og mere vigtigt, hvilke ting du absolut ikke skal spilde din tid/energi på. Vi håber, virkelig at det kan hjælpe dig til en god start her på medicin.

Universitet – a whole new world

Som man nok kan forestille sig, er universitetet ikke helt det samme som gymnasiet. Man går fra et undervisningsmiljø, hvor der er forventninger til ens fremmøde, og lærerne har styr på, hvem du er, og hvordan du præsterer til undervisningen, og hvorvidt du har lavet lektier. Sådan fungerer det ikke på uni. Her er man ansvarlig for egen læring, og det kræver en del selvdisciplin.

Hvad angår timerne på universitet, så har du ikke mødepligt hver dag som i gymnasiet. Man skal derfor beslutte sig for om, man vil møde op til alt eller kun dele af undervisningen eller hellere læse hjemme. Desuden kan man også læse i grupper eller alene, noget som også kan være anderledes end måden, man læste på i gymnasiet.
Der er derfor meget mere valgfrihed i måden, man vælger at være studerende på og det kan variere meget fra person til person og fra semester til semester, hvad der fungerer for en selv. Det er vigtigt at afprøve en masse forskelligt og finde sin egen måde at læse på – der findes ikke én rigtig måde at gøre det på, og det er HELT okay. 

Dog er der visse delelementer af kurserne, som er obligatoriske – her skal man selvfølgelig møde op.

SAU – dine holdtimer

Du starter på et hold, som du som udgangspunkt følger til og med 5. semester. Fra 6. semester og frem skifter du hold hvert semester. Dit bachelor hold er altså det, du altid vil omtale som “dit hold”, dine homies, your posse, the revolution, dit entourage eller hoffet afhængigt af dit storhedsvanvid. Undervisningstimerne med dit hold kaldes SAU timer (studenter-aktiverende undervisning) og foregår som timerne i gymnasiet. Underviseren præsenterer et emne på tavle eller powerpoint og stiller spørgsmål ud til holdet, som forventes at deltage aktivt i undervisningen, modsat forelæsningerne. Meningen med SAU timerne er at gå i dybden med de svære aspekter af pensum og virkelig få arbejdet med stoffet. Man finder ud af, hvilke dele af pensum (som nogle gange kan være lidt stort), der er eksamensrelevante. Det er også her du kan stille al de “dumme” spørgsmål (OBS der findes ingen dumme spørgsmål!). Nogle hold aftaler en intern kage/kaffe-ordningen – dette kan redde liv til en SAU kl 8 mandag morgen.

Forelæsninger

Forelæsninger foregår i store auditorier, hvor der er en forelæser, som underviser alle hold på semesteret på én gang. Disse timer er næsten altid envejskommunikation. Dog er det muligt at stille spørgsmål til underviseren i pauserne. Det kræver noget omstilling at vænne sig til denne undervisningsform og i starten mister man nemt opmærksomheden. Som med al anden undervisning afhænger kvaliteten meget af underviseren, dette gælder også forelæsninger. Derfor er det vigtigt at overveje om det er underviseren eller undervisningsformen, du ikke bryder dig om, hvis du vil droppe forelæsningerne. Prøv det af flere gange inden du bare giver op på forelæsninger. 

Generelt er det vigtigt at lytte til sig selv mht. om undervisningen, læseform eller hvad det nu er, virker for en selv. På studiet hører man meget fra ældre studerende, og det er både af godt og ondt, men husk altid at give underviser og undervisningsform et fair forsøg inden du vælge det fra eller til.

Øvelser

På mange af semestrene er der en række øvelser. Alle disse er obligatoriske, og man bliver krydset af, inden man starter. Desuden findes der øvelsesrapporter og visse hjemmeopgaver som også er obligatoriske. Der er delte meninger omkring hvor meget man får ud af øvelser. Dette afhænger af en selv, instruktøren og ens gruppe. Det plejer dog i hvert fald at være en god ide lige at læse vejledningen inden man går i gang. 

Du kan læse mere om dette i SEMESTER- BESKRIVELSER under de forskellige semestre.

Selvstudium

Det er vigtig, at man så vidt muligt forsøger at læse op på de emner der gennemgås til SAU og forelæsninger. Nogle gange kan der være rigtig mange sider angivet til en forelæsning eller SAU time, men selv hvis du ikke kan nå at læse det hele, kan du prøve at få et overblik over stoffet inden timen. Det vil som regel være rigtig godt givet ud ift. hvad du får ud af undervisningen. Det kan i starten være svært at administrere sin tid fornuftigt, men det kommer med tiden. Så finder du af, hvordan / hvorhen / hvornår du læser bedst og om det for dig giver bedst mening at læse inden / efter forlæsning eller SAU. 

Doctor-over-night

Når man starter på medicinstudiet, går man ikke bare fra at gå på gymnasium til at blive medicinstuderende. For familie og venner bliver man en form for konsulent, som man kan gå til, når man har spørgsmål om sygdom, behandling eller hospitalsvæsenet.

Selvom man lige er startet, bliver man altså anset af nogle som værende ekspert eller nærmest læge, og her skal man kende sine egne grænser – også selvom man ved alt om hjertets elektriske ledning, fodens anatomi eller lige har fået 12 i videnskabsteori. Det er vigtigt, at man tør sige fra og erkende, at man ikke har nok ekspertise eller erfaring – det vil du også komme ud for at skulle erkende og indrømme efter du er færdiguddannet!

Den første tid på Panum

Den første tid på studiet kan være noget af det hårdeste, men også fedeste tidspunkt i ens liv afhængigt af, hvordan man griber det an. Det første år på medicinstudiet har man nogle grundlæggende fag som klargør dig til fremtidige kurser med overbyggende viden som kommer på senere semestre.

Vi anbefaler at man giver sig god tid til at lære sine medstuderende at kende i starten af studiet, finder ud af hvordan Panum er opbygget samt hvordan de nye undervisningsformer fungerer for én. Desuden anbefaler vi at man starter på at få opbygget nogle studievaner, som man kan benytte på senere semestre. Det drejer sig bl.a. om f.eks. læse- og noteteknik, om man vil gå til forelæsninger og i så fald om man læser før eller efter forelæsningerne. Det er rigtig godt givet ud at forberede sig til SAU-timerne eftersom det er meningen at man skal agere aktiv.

En ting som mange stresser over i starten er at finde en læsegruppe. Der er mange som benytter sig af læsegrupper med en størrelse på 2-4 studerende og det er for mange rigtig godt givet ud. En god læsegruppe kan støtte dig i tykt og tyndt og det er en motivationsfaktor til at få læst.

Er det livsnødvendigt at have en læsegruppe? Nej! Nogle kører deres eget show og klarer sig lige så godt med dette, det er personlig præference, men det fungerer godt for mange. En læsegruppe er nemlig ikke kun en bonusordning, den kræver også. Man skal gerne have nogenlunde samme ambitionsniveau, en fælles ide om indlæringsteknik og en masse tålmodighed. Nogle mødes mange timer hver dag i eksamensperioderne, mens andre bare mødes til frokost og gennemgang af enkelte emner. Det er i hvert fald altafgørende at forventningsafstemme! 

Det er heller ikke sikkert at du benytter dig af samme læsegruppe gennem hele studiet. Mange skifter læsemakkere flere gange og specielt de første par år, og der er altid nogen som leder efter en læsegruppe (f.eks. i jeres årgangsgruppe på facebook). Man skal derfor ikke stresse, hvis man ikke har fundet en makker eller gruppe inden for kort tid. Det skal nok komme, hvis det er noget man er opsat på at finde.

RUSTUR

Rusturen er det store hit på mange studier – også på medicin! Vi ved godt, at mange forskellige studier mener, at deres rustur er den bedste, og medicin er ingen undtagelse! Rusturen danner en vigtig start for mange studerende og hjælper med at ryste de nye hold og semestre godt sammen, da man blander både sommer- og vinterstart på turene. 

Turen består af 6 dage, hvor der hver dag er en række aktiviteter, der både er skøre, sjove og mere seriøse med introduktion til lægefaget, men vigtigst af alt – med til at skabe rammerne for en god start her på universitetet. Rusturen afholdes og arrangeres af rusvejlederne, som selv er medicinstuderende. De knokler stort set hele deres sommerferie på at lave udklædning, opgaver, madplaner, reservationer m.m., så du kan få så god en tur som overhovedet muligt.

Overvejer du derfor ikke at tage med – så genovervej det kraftigt! Det er en rigtig god måde at møde dine nye medstuderende på, og så er der garanti for at have noget at snakke om de næste mange semestre.

Myte om alkohol på rustur: Hvis ikke du drikker dig fuldkommen i hegnet, er du en dårlig medicinstuderende! Det er rigtig, at der indtages meget alkohol på disse ture, men det er ikke ensbetydende med, at man absolut skal drikke sig i hegnet – eller drikke alkohol overhovedet. På hver af de poster som er på rusturen, kan man vælge at indtage 2 typer af drikkelse. Den ene type indeholder alkohol, og den anden gør ikke. Der er altså altid er et alkoholfrit alternativ. Drikker man derfor ikke, eller har man ikke lyst til at have ondt i hovedet dagen efter, er der mulighed for at vælge det alkoholfrie alternativ. Man behøver heller ikke at feste til kl 5 hver nat, man må gerne gå i seng, når man er træt. 

Der er også regler om, at du kun må indtage alkohol på visse tidspunkter af dagen, så det ikke kun omhandler alkohol på turen. Dette er på KU først tilladt efter kl 17, så morgenmad, formiddag og eftermiddagen går med mere sobre aktiviteter.

Derfor: Lad dig for Guds skyld ikke skræmme af, hvad man til tider hører om rusture! Der er masser af plads til hygge, sjov og lære hinanden at kende – også uden alkohol.

Medicinstudiet: Livsstil eller ej?

Man er ikke i tvivl om, at der er meget stof, som skal bearbejdes og derfor mange sider, som skal læses på medicinstudiet. Medicinstudiet er for nogle en hel livsstil, og det kan tage lang tid at læse til eksaminerne, hvilket kan overraske dem som ikke læser medicin.

Udover dette skal det angives at studiet er fedt og pensummet ofte er spændende, som forhåbentligt giver dig lyst til at gå i dybden med stoffet. Man bestemmer heldigvis selv i sidste ende, hvor meget tid man vil ligge i det. Det er klart, at jo flere timer man ligger i forberedelse og læsning til et kursus, desto bedre karakter får man – eller ihvertfald til en hvis grænse. Dog skal der også være tid til at lave andre ting ved siden af studiet. Om det indebærer at nyde studielivet, bruge tid sammen med familie, venner eller kæreste, feste, dyrke motion, pleje hobbyer eller noget helt andet, vil vi lade dig bestemme. Husk, at en medicinstuderende, der har fået 02 i alle eksamener, også er en læge!!!

Det er hverken godt eller nødvendigt at møde på læsesalen kl 08 og gå hjem kl 21 uden at have forladt Panums grå vægge. Find en balance mellem læsesalen, og de ting du brænder for uden for Panum, og tag dig tid til dem!